Forindien.
313
Følge, at Kompagniets Magt ophørte (allerede 1813 havde dog Regeringen frigjort
Handelen paa Indien), Forindien og Bagindien blev sat umiddelbart under den en-
gelske Krone 1858. Det regeres nu af en Generalguvernør, almindelig kaldet
Vicekonge, med et Raad ved sin Side, og en Statssekretær med et Raad i
London; siden 1877 har Britisk Indien Titel af Kejserdømme. Den øverste Re-
geringsmyndighed bestaar desuden af Guvernørerne (Lieutenant Governors) for Pro-
vinserne og Overbefalingsmanden over Hæren.
Den engelske Regering har i de senere Aar gjort meget for at bringe mere ord-
nede Tilstande til Veje ■— navnlig har den søgt at ordne Skattevæsenet — og aabne
Landet for Civilisationen ved Anlæg af Veje, Kanaler og Jærnbaner; alle vigtige
Punkter er forbundne med Jærnbaner. Men der er meget tilbage at gøre, og England
har i mange Aar ikke haft direkte pekuniært Udbytte af Indien, først i de senere Aar
viser Budgettet Overskud. Vanskelighederne her er jo ogsaa særlig store; de hæm-
mende Anskuelser fra den gamle hinduiske Kultur er dybt indgroede i Folket, og
dertil kommer de fanatiske Muhamedanere; det er maaske dem, der volder Rege-
ringen de største Bryderier.
Hele Indien med Undtagelse af de uafhængige Riger i Himalaya og de smaa
portugisiske og franske Besiddelser, er i Englændernes Eje. Britisk Indien, c.
4,673,000 km2, deles i Provinserne eller de umiddelbare, c. 2,824,400 km2,
og de middelbare Besiddelser eller Vasa Is taterne (over 600), „The native
States“, c. 1,848,800 km2; i dette Tal er dog britisk Belutsjistan og britisk Barma paa
Bagindiens Vestkyst tillige med Andaman- og Nicobarøerne medregnede, medens
Ceylon (med Malediverne) ikke er medtaget, da den danner en engelsk Koloni for
sig. Desuden hører til Kejserdømmet Indien Protektorater i Indien og Arabien samt
Øen Sokotra, tils. c. 185,000 km2. De middelbare Besiddelser staar enten i et Subsidie-
forhold til England, det vil sige England stiller en regulær Hær, hvorfor det mod-
tager en aarlig Sum, eller de er tributpligtige, imod at England paatager sig at for-
svare dem, naar de angribes; atter andre er helt tributfri, men anerkender blot Eng-
lands Overhøjhed. Men tit afhænger det af de øjeblikkelige Forhold, hvor meget de
enkelte Stater er afhængige. Ved hvert Hof er der en engelsk Resident som Raad-
giver.
Ved den sidste Folketælling 1911 havde britisk Indien 316 Mill. Indb., c. 67 paa
1 km2. Hindostans Lavland, Bengalen og Kysterne har mange Indb., ja enkelte Dele
i Lavlandet er endog overbefolkede. Saaledes har Agra og Audh c. 170, Bengalen 175
paa 1 km2; ogsaa det sydlige af Dekan er godt befolket, medens Egne i Centralindien
er særdeles tyndt befolkede. Hovedmassen af Befolkningen er Hinduer, over 221 Mill.
(1901), Dravidafolkene tæller c. 59,7 Mill.; de øvrige er Arabere, Afghanere, Tyrkere,
Armeniere, Syrere, Tibetanere, Malayer, Kinesere m. fl. Evropæernes Antal er ringe,
1901 var der c. 270,000, deraf c. 97,000 Englændere (Hæren ikke medregnet); Klimaet
forbyder Indvandring i større Maalestok. Derimod udvandrer en stor Mængde Indere,
de saakaldte Kuliere, som Arbejdere (1909 11,800). Blandt de hinduiske Spi'og, der
stammer fra Sanskrit, skelnes mellem flere Hovedgrupper, som Hindostani, det mest
udbredte, som alle højere Civilenibedsmænd skal kunne, Bengali, Gudsjaratti, Mahratti
og Orissa. Blandt de dravidiske Sprog er Telugu og Tamil, paa Koromandelkysten.
de mest udbredte. I religiøs Henseende er stadig Brahmalilbederne de langt over-
vejende, en Del af Hinduerne er dog vundne for Muhamedanismen; 1901 angaves der
at være over 207 Mill. Brahmatilbedere, henved 62,5 Mill. Muhamedanere, 9,5 Mill.
Buddhister, over 1,3 Mill, af Sekten Dsjains (en Forening af Brahma- og Buddha-
læren), 2,92 Mill. Kristne; under den danske Kong Frederik IV grundlagdes den før-
ste protestantiske Missionsstation 1705 af Ziegenbalg og Pliitschow. Desuden fandtes