322 Asien.
trent 700.000 er Kristne. Trivanderam (Tiruvanantapuram), Ivdst, har 57,900 hull»..
Travankur, den gamle Hovedstad inde i Landet, har et For og er Fyrstens Vintei-
residens. Mod N. ved Kysten Kotsjin (Katsji), c. 30,000 In*., Portugisernes første
Koloni, grundlagt 1503; den havde tidligere betydelig Handel >aa Arabien og Venezia;
den er Vestkystens bedste Havn næst Bombay og har stor landel med Krydderier,
men har nu mindre Betydning.
g. Østkysten, Koromandel.
Ved Kaverys Delta ligger Combacoumn, 59.700 Indb. (l»01), Nigapatam, 57,200
Indb., og Trankebar, 13,100 Indb., grundlagt af de Danske 1620, solgt 1845 til Eng-
lænderne, kendt for sin lutherske Mission; den har livlig Handel; ligeledes \ed
Kaveri Tandsjore, 57,900 Indb., med en berømt Pagode og brahmansk Højskole,
Industri; og Trits jinopoli (Trichinapalli), 122,000 Indb., vigtig Militærstation, med en
berømt Pagode. S. for Kavery Madura, 134,100 Indb., forbunden ved Jærnbane med
sin Havn Tutikorin. N. for Kavery Salem, 59.200 Indb., med Bomuldsvæverier.
I det nordlige af Landskabet Karnatik ligger Madras (Sansklit. Mandiatsj. □.
Mandars Rige), 518,700 Indb., Indiens tredjestørste By, grundlagt 1639 (Fortet St.
George). Byen er stort anlagt med mange monumentale Bygninger, men gør et helt
østerlandsk Indtryk med sine mange Pagoder, Templer, Moskeer og Huse med flade
Tage og sin brogede Befolkning. Man skelner mellem den hvide og sorte Stad; mod
S. ligger Fortet St. George, en hel lille By for sig. Madras har stor Industri i Bomuld,
Sukkerraffinaderier og betydelig Handel, den er Hovedpladsen for Peile- og Ædel-
stenshandelen; Byen har en aaben Red, først efter 1880 er der med stoie Bekost-
ninger anlagt en kunstig Havn. — Mod NØ. i Dekan, mellem .Maisur og Nizam liggei
Bellari (Balhari), 58,200 Indb. (1901), vigtig Militærstation. — Ved Kysten og en
Arm af Kistna ligger Masulipatam, c. 40.000 Indb., med Indiustri, især i Kattun, og
Handel, mod N. Vizagapatam, c. 40.000 Indb.
Paa Østkysten ligger følgende franske Besiddelser. Pondis jer ry (Pondi-
cherry) 12° n. Br., 291 km2 med 184,000 Indb. (1911), Hovedsædet for de franske
Kolonier, der dyrkes Indigo og Sukker; den smukt anlagte By, 47,000 Indb., har liv-
lig Handel. S. for Pondisjerry ved Kaverys Delta Karikal, 135» km2 med 56,600 Indb.
(Byen har 17,000 Indb.); N. for Pondisjerry ved Godaverys Delta Yanaon, 14 km-
med 5000 Indb., begge Søhandelsstæder.
h. Øerne.
1. Ved Malabarkysten ligger de to Grupper af Koraløer Lakkadiverne (o: Hun-
dredtusindøer) og Malediverne (Malabarøer)-. De fleste er Atoller; nogle af Ringene er
meget store og ved mindre Kanaler afdelte i langagtige Øer; de er ordnede i to Ræk-
ker fra N. til S., skilte fra hinanden ved dybe Stræder. Lakkadiverne har 9 beboede
Øer og en Mængde Rev; Malediverne bestaar af 17 større Atoller og et Virvar af Øer
og Rev, hvis Antal angives til 12—15,000. Øernes vigtigste Produkt er Kokusnødder
og Kokustrævler (Coir), ved Kysterne samles Kauris, smaa Muslingeskaller, som ud-
føres til Indien og Afrika, hvor de bruges som Skillemønt. — Lakkadiverne, c. 110
km2 (hele Arealet c. 1900 km2) har 10,300 muhamedanske Indb., som kaldes Moplais,
af arabisk Afstamning; Øerne tilhører England siden 1855 og regnes til Præsident-
skabet Madras. — Malediverne, c. 300 km2 (hele Arealet c. 6800 km2), har c. 30,000
muhamedanske Indb., en Blanding af Indere og Arabere. Sultanen, „de 13 Atolleis