332
Asien.
i’
i 6 Residentskaber, Lampong, Palembang, Benkulen, Tapanuli, Vestkysten og Øst-
kysten, hertil kommer Atsjin (Atjeh) mod N. Mod SØ. ligger Byen Palembang, ved
Musifloden, 61,000 Indb., med mange Kanaler i Stedet for Gader, med Handel især
med Peber og Tin, paa Vestkysten Benkulen, c. 8000 Indb., og Padang, 91.000
Indb., A estkystens Hovedstad og Sædet for Sumatras Guvernør, nordligere Tapanuli.
en god Havn og Hovedudførselsplads for de flittige, fredelige Battaker, der bor i
det Indie og længe har været plagede af den kraftige Malaystamme i Riget Atsjin
paa Sumatras Nordspids, der er 53,200 km* med 582,200 Indb. Nu er det blevet
bedre, efter at Holland har faaet Bugt med dette Rige; 1874 indtoges deres Hoved-
stad Atsjin, og fra 1876 er Sultanen af Atsjin at betragte som Hollands Vasal.
Fjendtlighederne har dog været fortsatte længe efter den Tid, og først i de aller-
sidste Aar kan Holland siges at have faaet Magten; paa Nordvestkysten ligger det
befæstede Kota Bad jah som en Vagtpost mod Atsjin. For øvrigt findes der i det
Indre flere omtrent uafhængige Stammer. Paa Østkysten ligger Byen Medan. ■—
Et andet mærkeligt Tolk er de mod SØ. levende Orang Kubuer, der bor i utilgænge-
lige Sumpe og Skove, bygger Bambushytter oppe i Træerne og lever næsten som
Dyr, forfulgte af de andre Indfødte.
Af de mange Øer ved Sumatra nævnes følgende. Ved Malakkastrædet S. for
Singapur ligger Riov-Linggaøerne, hvoraf de største er Bintang, med Handelsbyen
Riov, og Lingga. Ved Sydøstkysten de linrige Øer Banka eller Bangka, c. 11,600 km2,
og Billiton, 4800 km2, begge Residentskaber hver for sig; Tingruberne, hvis fleste
Arbejdere er Kinesere, er en af Regeringens vigtigste Indtægtskilder; paa den
første 0 ligger Byen Muntok, c. 3000 Indb., paa den anden Tandsjong Padang. Til
Sumatra i egnes desuden en hel Række Øer langs Vestkysten, som Pulo Babi, Nias-,
Batu-, Mentavei- og Nassauøerne.
SV. for Sundastrædet ligger de smaa Keeling- eller Ko kusøer, der 1857 be-
sattes af England; de hører ind under Straits Settlements (s. jp. 326).
b. Java (udt. Djava, o: Bygøen), skilt fra Sumatra ved Siundaslrædet, c. 121,606
km2, med Madura og andre Øer 131,500 W (se p. 331), er langt niere bjærgfuld
end Sumatra, kun ved Nordkysten findes Lavland. Bjærglandet er rigt paa Vul-
kaner — der skal findes c. 120, hvoraf en stor Del er ude af Virksomhed —.
Solfatarer og Moletter (om „Dødens Dal“, beliggende omtrent i Midten ved Bjærget
Dieng, se p. 65). Over 10 af Bjærgtoppene overstiger 3000 m. Mod 0. bestaar
Bjærglandet mest af isolerede Bjærgkegler, her ligger del højeste Bjærg S.emeru,
3680 ni; i den vestlige Del al Øen er Bjærglandet niere sammenhængende, her
ligget loppen Gedeh, c. 2980 m. Den største Flod er Bengavan eller Solo, der
udmundei paa Nordøstkysten. Øen hører til de skønneste og frugtbareste i hele
Indien („Østens Have“). Øverst staar Risavlen, over 22 % af Jorden er Rismarker,
dernæst kommer Sukker, desuden Indigo, Vanille, Kanel, Tobak, Kinabark, Te^
Kochemlle og Peber. Øen er tættere befolket end Moderlandet, 30 Mill. Indb., c. 229
paa 1 km2.
Java med Madura deles i 23 Residentskaber. De betydeligste Byer ligger paa
Nordkysten. Ved Sundastrædet ligger Ans jer (An jer), ødelagt 1883 ved Ud-
bruddet af den udenfor liggende vulkanske 0 Krakatoa, østligei’e Byen Serang.
Batavia, i en sumpet, usund Egn; grundlagt 1611, er det hollandske Indiens Hoved-
stad og Generalguvernørens Sæde. Det meste af Byen er ny opbygget, thi paa
Grund af det usunde Klima flyttede mange ud fra Byen, Gammel Batavia, „Evro-
pæernes Grav , og anlagde Forstæder paa Højderne rundt omkring, som Ryswyk
og Nordwyk, det nuværende Ny-Balavia, og man tænkte endda paa at forlægge
Hovedstaden til Surabaya; men efterhaanden blev de gamle Kvarterer nedrevne