De østindiske Øer.
331
senere buddhistiske Missionærer; deres Sprog, Kavi, har en Del Sanskrit i sig. En
Del af Malaystammerne er frygtede Sørøvere. Desuden findes en Del Kinesere, over
600.000. Evropæerne udgør et meget ringe Antal, ikke 100,000. Mest Udbredelse
har Muhamedanismen, dernæst Buddhismen, Brahmalæren har kun holdt sig paa
Bali; af Kristne er der i alt henved 700,000, hvoraf c. 460,000 indfødte i de neder-
landske Kolonier. !
Øerne har et tropisk, fugtigt Klima og en rig Fauna og Flora. Skovene beståar
af Sandel-, Iben-, Mahogni- og Teaktræ; af Palmearter har Kokuspalmen, Sagopalmen
og Klatrepalmen (Rotang, Spanskrør) almindelig Udbredelse; blandt Krydderierne
er Kryddernelliker og Muskatnødder de vigtigste Produkter, ogsaa Kamfer er et
Hovedprodukt. Af store Dyreformer nævnes Elefanten, Tapiren, Kongetigeren (kun
paa Sumatra og Java) og Orang-Utanen (paa Borneo og Sumatra). Blandt den bro-
gede Fugleverden nævnes den uanselige Salangan, der leverer de bekendte Svale-
reder. Fra Havet faas bl. a. Perlemuslinger og den spiselige Søpølse (Trepang).
De fleste af Øerne ejes af Nederlandene. Det nederlandske Indiens („Neder-
landsch Oost Indie“) Guvernement er c. 1,915,400 km2 med henved 38 Mill. Indb.,
c. 20 paa 1 km2, hvoraf c. 560,000 Kinesere, 81,000 Evropæere, 30,000 Arabere og
over 20.000 Hinduer, ResteW*IndføcHe. De deles i to Hovedgrupper: Java med Ma-
dura, 131.500 km2 med 30,098,000 Indb. (1905) og Buitenbezittingen, o: Udenoms-
besiddelserne, 1,783,900 km2 med 7,859,400 Indb. I Spidsen for Forvaltningen staar
en paa 5 Aar valgt Generalguvernør, ved hans Side et indisk Raad; Kolonierne deles
i R e s i d e n t s k a b e r, hvoraf Java har 17, hver styret af en Resident. I 1909 var
Værdien af Indførslen c. 281,6, af Udførslen 455,i Mill. Gylden; de vigtigste
Udførselsartikler var Sukker (172,3 Mill.), Tobak (47), Kopra (27,6), Petroleum
(23,s), Guttaperka (21,3), Tin (19), Kaffe (11,8), Te og Gummi (hver 9,g), Peber,
Ris, Huder, Kinabark, Rjgang; Handelsflaaden bestod af 10,557 Skibe; s.
Aar var der paa Java 2174, paa Sumatra 823 km Jærnbåner, af Telegraf-
li nj er i alt c. 14,500 km. Under Generalguvernøren staar Hære n, der kun rekru-
teres ved Hvervning og 1911 bestod af c. 34,500 Mand, hvoraf 10,800 Evropæere;
Fla a den bestod af 18 Skibe med 141 Kanoner. Budgettet lød 1911 paa: Ind-
tægter c. 214,6, Udgifter 239 Mill. Gylden.
De engelske Besiddelser er Britisk Nord-Borneo samt de paa Nord-
vestkysten liggende Sultanater Brunei og Saravak, der er Protektorater, tilsammen
199,800 km2 med c. 730,000 Indb. (1911), c. 3,5 paa 1 km2.
De nordamerikanske Besiddelser er Philippinerne, 296,300 km2
. med 8,176,800 Indb. (1910), c. 28 paa 1 km2.
Portugiserne ejer Halvdelen af Timor med Kambing, 19.000 km2 med c. 200.000
Indb., c. 11 paa 1 km2.
I. De store Sundaøer.
a. Sumatra, med Biøerne c. 434,000 km2, med de mindre Øer c. 479,000 km2,
med c. 4,3 Mill. Indb., er et Bjærgland mod V., mod 0. findes store Lavlande; i
Bjærgkæden, der gaar langs hele Vestkysten, ligger flere baade udslukte og virk-
somme Vulkaner, blandt hvilke er Indrapura eller Korintsji, 3800 m; i alt kendes
c. 60 Vulkaner, men de fleste er udslukte. Af Floderne, der løber ud paa Østkysten,
nævnes Musi, Djambi, Indragori og Kampar; mod N. ligger den 1300 km2 störe
Tobasø. De fleste Beboere er Malayer, ved Kysterne bor Kinesere og Evropæere. Efter
Riget Atsjins Undertvingelse maa nu saa godt som hele Øen siges at tilhøre Neder-
landene. De vigtigste Udførselsartikler er Kaffe, Kamfor, Teaktræ og Tin. — Øen delés