•4
&
330 Asien.
Hæren bestaar (1907) af c. 26,200, paa Krigsfod c. 30,000 Mand, F 1 a a d e n (1911)
af 21 Skibe foruden 75 Dampere og Fartøjer til Flod- og Kysttjeneste. Budget
1911—12 lød paa: Indtægter c. 62,32, Udgifter 62,93, men dertil kom overoidentlige
Udgifter til Jærnbaner og Vandbygningsarbejder c. 11,675 Mill. Tikals; Gælden var
c. 7 Mill. Pd. St. nn t v .
Hovedstad er Bangkok paa begge Sider af Menam, 628,700 Indb., hvoraf
c. 200,000 Kinesere; Byen er gennemskaaret af mange Kanaler („Klongs ), langs
hvilke’ de ofte af Træ opførte Huse er byggede paa Pæle, ogsaa paa Floden findes
Huse paa Bambusflaader; der er mange stærkt malede og forgyldte Templer og Pa-
ladser, især nævnes det mod N. beliggende Kongepalads, der udgør en lille By for
sig; næsten hele Rigets Handel foregaar over Bangkok, 1910—11 lob ind 927 og ud
928 Skibe med henholdsvis 865,600 og 867,000 Tons. Nordligere ved Floden ligger
den gamle Hovedstad Ajuthia med mange prægtige Mindesmærker, og ved en Biflod
Korat; mod SØ. ligger Ruinbyen Angkor med Rester af storartede I emplei. Al
Malaystaterne nævnes den lille Puket paa en 0 paa Vestkysten.
§ 11. De indiske Øer.
Det store Ørige, det malayiske Arkipelag, godt 2 Mill, km2, er nu for største
Delen i Hollændernes Besiddelse; desuden ejer Englcendéfne og de nordamerikanske
Fristater større Dele, men Portugiserne, som begyndte Kolonisationen, er saa godt
som helt fortrængte. Portugiserne besatte 1512 Molukkerne og grundlagde deifia
flere Kolonier blandt Øerne, men ved det 16. Aarhundredes Slutning (1593) fik de
en farlig Konkurrent i Hollænderne, der satte sig fast paa Java; 1602 stilledes det
hollandsk-østindiske Handelskompagni, og ved Midten af det 17. Aarhundrede var
de fleste af Portugisernes Besiddelser gaaede over i Selskabets Hænder. Indtil del 18.
Aarhundrede var dog Hollændernes Herredømme hovedsagelig indskrænket til Mo-
lukkerne, større Dele af Java og Sydkysten af Sumatra. I det 18. Aarhundrede gik
det tilbage for Handelsselskabet, det kom i Gæld, Englæmderne besatte Ceylon og
Sumatra Da opløste Regeringen Selskabet 1798 og tog selv Styrelsen i sin Haand, og
efter Traktaten med England 1824, hvorved dette overlod Herredømmet over Øerne,
navnlig Kolonierne Benkulen og Natal paa Sumåtra, til Holland, imod at det fik de
hollandske Besiddelser paa Malakka, som de havde haft siden 1641, har Neder-
landene stadig udvidet Landomraadet (1872 overlod de England deres Besiddelser
paa Guldkvsten mod at faa frie Hænder paa Sumåtra til at undertvinge Sultanatet
Atsjin), dog mest ad fredelig Vej, hvilket Regeringen kan takke sin kløgtige Kolonial-
politik for. Den lader saa meget som muligt Folkene beholde deres Skikke og sær-
lige Institutioner, og navnlig lader den deres Religion i Fred, paa Java behol-
der Fyrsterne et Slags Skinregimente, ogsaa Embedsmændene tages saa vidt muligt
blandt de Indfødte. Befolkningen er i stærk Tiltagen, saaledes er Javas Indbygger-
antal 6 Gange saa stort, som det var 1825, og Indtægterne er i stadig Stigen, dog har
den langvarige Krig med Atsjin i det nordlige Sumåtra gjort noget Afbræk i dem;
i den sidste Tid er der imidlertid atter Opgang.
Hovedmassen af B e f o 1 k n i n g e li, der udgør over 47 Mill., er Malayer, som
fra det 12. Aarhundrede har udbredt sig over Øerne og udryddet eller fordrevet til
det Indre de tidligere Indbyggere, Nigritoerne, der lever som helt vilde Hedninger,
navnlig paa Philippinerne og Celébes. Malayerne staar paa et meget forskelligt Kul-
turtrin; nogle Stammer lever i helt vild Tilstand; andre som Javaneserne staar for-
holdsvis højt i Kultur og er stærkt paavirkede af Hinduerne ved brahmanske og