Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
33.4 - ... ■ Asien^.^ Navn. Øen er meget frugtbar og rig paa Produkter, de vigtigste er kostbare Træ- sorter, Olie, Krydderier, Farveplanter, Sukker og især Diamanter og Rubiner, fra Landskabet Landak mod V.; desuden findes der Guld, Platina, Sølv, Kviksølv, Petroleum og Stenkul. De hedenske Beboere i Borneos Indie, Da jaker ne, dei ei fortrængte fra Kysterne af de indvandrede Malayer, er et vildt Røverfolk, der altid ligger i Kamp indbyrdes og med Malayerne; deres Ideal er at samle saa mange Fjenders Hoveder som muligt; uden mindst een saadan Trofæ er man ikke Mand og kan ikke gifte sig; muhamedanske og kristne Missionærer har intet udrettet blandt dem. I det Indre lever de mærkelige Orang-Punen, Skovmennesker. Desuden findes en Del Kinesere og Arabere, af Evrqpæere er der maaske c. 1000. Den større sydlige Del ligesom Østkysten og en Del af Vestkysten er hol- landsk. Mod V. ligger Vest-Borneo eller Residentskabet Pontianak, 145.200 km2 med 450,900 Indb. (Distrikterne Sambas, Montrado, Sintang); Byen Pontianak ved Kapuas, c. 22,000 Indb., er Sædet for Borneos Resident. Paa Syd- og Øst- kysten ligger Syd- og Øst-Borneo eller Bandjermassin, 408,100 km2 med 782,700 Indb.; Byen Bandjermassin ved Barito, 16,700 Indb., hvis Huse alle er byggede paa Pæle, er en livlig Handelsby. Såmorinda ved Mahakkam har c. 10,000 Indb. Paa Nordvestkysten ligger det engelske Protektorat, Riget Saravak, c. 108,800 km2 med c. 500,000 Indb.; 1843 afstod Sultanen af Borneo Landet til en Eng- lænder James Brooke, og han og hans Efterkommere har som Radsjaer hidtil hævdet deres Uafhængighed; Hovedstaden er Kutsjing, c. 30,000 Indb. Nordligere det engelske Protektorat Sultanatet Brunei (Borneo proper), c. 10;400 km2 med c. 22,000 Indb., tidligere omfattede det den største Del af Øen; Hovedstaden er Brunei, c. 10,000 Indb. Nordøstspidsen af Øen, Britisk Nord-Börneo, 80,600 km2 med 208,200 Indb., er afstaaet af Sultanen af Sulu til et engelsk Handelsselskab 1878; Hovedstad er Sandakan paa Østkysten, c. 6000 Indb., paa Vestkysten ligger Jessel- ton. — Ved Bruneis Kyst ligger Øen Labuan, der er engelsk fra 1846 og hører til Straits Settlements (se p. 326). Til Borneo hører Natuna-, Anambas- Tambelan- og IKarimataøerne. mod V., og Øen Pulu-Laut ved Sydøstspidsen. d. Celebes (et „afmagret Borneo“, som Peschel har kaldt den), skilt fra Borneo ved Mangkassarstrædet, 179,400 km2, med Biøerne c. 196,400 km2 med c j2/3 Mill. Indb., er en bjærgfuld, vulkansk 0, hidtil kun lidet kendt. Ved de tre dybe Bugter Tomini, Tolo og Boni deles den i 4 langagtige Dele, hvoraf den nord- ligste, Minahassa, er den længste og bedst kendte; i Vulkanrækken her kender man en halv Snes Vulkaner, hvoraf Klabat er c. 2020 m. Paa den sydvestlige Halvø hæver Lompoballang sig til over 3000 m, vistnok Øens højeste Punkt. Øen er i det hele frugtbar og leverer især megen Ris, Kaffe og Kakao, Kopra, Gummi, Sandeltræ, Krydderier m. m., af Metaller findes Guld, Tin og Kobber; den er ogsaa kendt for sine smaa, men udmærkede Heste. Øens Befolkning,, som er meget ringe, bestaar af stærkt røde Malayer ved Kysterne (Bugineser eller Bugiser og Makassarer) og Nigritoer (Alfuraer) i det Indre (lurajasstammen). Neder- landene har umiddelbare Besiddelser paa den sydlige og vestlige Del: Resident- skabet Mangkassar (Makassar) med Byen af s. Navn, ogsaa kaldet V laar ding en, 26,100 Indb.; og paa Minahassa, Residentskabet Menado med Havnen af s. Navn, 15,000 Indb., det eneste Sted paa Øen, hvor Kristendommen har Fodfæste. Den midterste østlige Del af Øen hører til Residentskabet Ternate. Til Biøerne hører mod N. Talaut- og Sangirøerne, med den 1800 m høje Vulkan Avi, samt Salibabuøerne, mod 0. Togean og Banggaiøerne (hvoraf den største er Peleng), mod S. Øerne Buton, Muna, Kabaina og Selejer (1780 m) ni. 11.