Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
De østindiske Øer. Sundaøerne, Molukkerne. 335 II. De smaa S und a øer, Ørækken fra Java til Ny-Guinea, c. 106,500 km2, tilhører alle med Undtagelse af Halvdelen af Timor Nederlandene, som dog hidtil kun har haft ringe Nytte af dem; deres vigtigste Opgave er at holde de sørøveriske, til Dels uafhængige Maläystammer i Tømme. Øerne er alle bjærgfulde. Bali, skilt fra Java ved det farlige Balistragte, med Biøer c. 5400 km2 med c. 300,000 Indb.; Vulkanen Bali Peak eller Gunung Agong er 3200 m. — Lombok, med Biøer c. 5400 km2 med c. 200,000 Indb.; Vulkanen Rindjani er c. 3780 ni. De to Øer udgør eet Residentskab med Hovedstaden Buleleng (Singatadja) paa Bali. —- Sumbava, c. 13,300 km2 med 524,000 Indb.; Vulkanen Tambor a, c. 2760 m, er den voldsomste og var tidligere maaske den højeste af Sundaøernes Vulkaner, indtil den ved Udbruddet 1815, hvorved 46,000 Mennesker omkom, mistede sin Top; paa Øen ligger Havnen Bima (Navnet paa et Sultanat). — Flor es, c. 15,200 km2 med c. (/4 Mill. Indb., kendes meget lidt i det Indre; paa Sydkysten findes flere Vulkaner; Byen Larantuka ligger mod 0.; den vestlige Del er et eget Rige, Mangarai. — S. for Flores Samba (Tjendana) eller Sandeltræøen, med Savu, c. 11,400 km2 med 309,000 Indb.; Sandeltræ faas i øvrigt fra alle Øerne. — Efter flere mindre Øer, som Sabrao, Lomblem, Pantar og Ornbasi, følger den største af Øerne, Timor, med Biøer 32,600 km2 med c. 600,000 Indb., rig paa Sandeltræ og Aber. I den sydvestlige hollandske Del ligger Havnen Kupang, i den nordøstlige portugisiske Del (se p. 331), hvortil hører Øen Kambing, ligger Havnen Dehli eller Dilli. III. Molukkerne1) eller Krydderiøerne er de talrige Øer mellem Celébes og Ny-Guinea, c. 55,700 km2 med c. 300,000 Indb. Det er alle bjærgfulde, til Dels vulkanske Øer. Det vigtigste Næringsmiddel er Sagopalmen, Hovedproduktet er Krydderier, der mest dyrkes omkring Vulkankeglerne, i øvrigt er Øerne dækkede med en yppig Vegetation og store Skove. Nigritoerne (Alfuraer) er fordrevne fra Kysterne af Muhamedanere og Kristne. Det nederlandske Guvernement Molukkerne deles i Residentskaberne Ter- nate og Amboina. Den største af Øerne er Halmahera eller Djilolo, c. 18,000 km2 med c. 120,000 Indb., den ligner paafaldende Celébes i Formen; ved dens Nordende ligger Morotai, ved Sydenden Batjan og Obigruppen, ved Vestkysten den lille 0 Ternate, med en Vulkan, 1675 m; Byen af s. Navn er Residentsæde og en vigtig Handelsplads, Ter- nate og den ligeved liggende 0 Tidore, der opdagedes af Portugiserne 1512, er Krydderinellikens egentlige Hjem. S. for Djilolo Buru, c. 9600 km2 med c. 15,000 Indb., og Ceram (Serang), med Biøerne c. 17,200 km2 med c. 70,000 Indb., Hav- , nene Savai paa Nordkysten og Telutio paa Sydkysten. S. for Ceram Amboina eller Ambon med Uliasserøerne, c. 1000 km2 med c. 39,000 Indb., den rigeste Koloni blandt Molukkérne, Midtpunktet for Krydderinellikekulturen; Byen Amboina, c. 8000 Indb., er Sædet for Molukkernes Guvernør. S. for Ceram Bandaøerne, der er rige paa Muskatnøddel' (Bandaøerne er deres Hjemstavn); de største er Store Banda eller Lonthoir og Banda Neira. Blandt Øerne mellem Timor og Ny-Guinea, ogsaa kaldte de sydlige Bandaøer, nævnes Tenimber-, Kei- og Aruøerne (regnes til Ny-Guinea). ') Portugisisk Maluco, af Moloc, a; Hovedsagen.