Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Det egentlige Kina. Mandsjuriet. 347 Hovedstad ei' Taijuenfu ved Fønho, c. 350,000 Indb., med store Saltværker, i Nærheden af s. Flod Pingjang og mod N. ved den store Mur Fæstningen Tatung samt uden for den Kukuchoto (Kveihva), Udgangspunkt for Karavaner ind i Mon- goliet. 17. Sjensi (o: vestlige Passer), ved Hoanghos Knæ, 199,300 km2 med c. 6,726,000 Indb., for det meste bjærgfuldt, lidet frugtbart Løssland. — Ved Veiho ligger Hovedstaden Singan (Hsingan), der skal have c. 1 Mill. Indb. og er en betydelig Kornhandelsby; den har flere Gange været Residensstad og ejer flere mærkelige Mindesmærker, bl. a. den saakaldte nestorianske Tavle, der vidner om Kristendommens Udbredelse i Kina i det 7. Aarhundrede; ogsaa Fæstningen Tung- kuan, c. 70,000 Indb., er stor Handelsby. 18. Kansu, den nordvestligste Provins mellem Mongolid og Tibet, 351,400 km2 med c. 3,808,000 Indb., et bjærgfuldt, mineralrigt (Kul) og lidet frugtbart Land. — Hovedstad er Lantsjou ved Hoangho, c. 500,000 Indb., med stor Handel paa Mongoliet og Buchara; ogsaa Liangtsjou, c. 100,000 Indb., Kantsjou, c. 150,000 Indb., og Sutsjou, hvor den store Mur ender, er betydelige Handelsbyer, alle lig- ger ved Jumønvejen (o: Vestporten) mellem Bjærgene; mod V. Sining, c. 60,000 Indb. f ■ c. Mandsjuriet, eller kinesisk Tungsans jan (o: de tre østlige Provinser), Landet mellem det gule Hav og Amur, er c. 938,800 km2 med c. 8,9 Mill. Indb., der bestaar af maaske 1 Port Arthurs Havn. Mill. Mandsjuer, en Del nomadiserende Tunguserstammer mod N. som Golder, Birarer og Manegirer, men mest af Kinesere, som i Mandsjuriet har fundet et godt Udvandringsland for det overbefolkede Hjemland. De vigtigste Udførselsartikler er Hirse, Hamp, Bælgfrugter, især Bønner, Ginseng, Opium, Frugt, Silke og Tømmer; Kvægavlen er meget større end i Kina; der er stor Rigdom paa Mineralier, som Guld, Kul, Kobber, Jærn og Salt. Landet deles i de tre nedennævnte Provinser, hvoraf den sydligste styres som en kinesisk Provins og regnes med til det egentlige Kina (se p. 342), medens de to andre styres af Militærguvernører. 1. Sjønking, ogsaa kaldet Liaotang (o: Regenlsværdet), Mukden eller Føngtien