348
Asien.
(□• Forordningen fra Himlen), 141,800 km2 med c. 5,831,000 Indb., den sydligste og
mindste, men bedst befolkede Provins (41 paa 1 km2), har til Hovedstad Mukden eller
Sjønking (o: blomstrende By) ved en Biflod til Liauho, c. 150,000 Indb., en ganske
smuk By, Mandsjuernes gamle Hovedstad og Begravelsessted for det kinesiske
Mandsjudynasti; ved Liauho ligger den vigtige Handelsstad og Traktathavn Niutsj-
vang, c. 60,000 Indb., ved Flodens Munding Havnen Jingtize, c. 60,000 Indb.; ved
Jalu ligger den nye Traktathavn Antung, c. 143,000 Indb.; af andre Byer nævnes
Liaojang, c. 40,000 Indb.
Paa den sydlige Del af Halvøen Liaotang ligger den japanske Besiddelse
Kvantung, c. 3400 km* med 488,100 Indb. (1912). Efter at Japan havde erobret
Distriktet i Krigen med Kina 1895, blev det af Rusland og Vestmagterne tvunget
til at give det tilbage til Kina; 1898 kom det ved „Forpagtning“ i Ruslands Eje,
som gjorde Port Arthur til en meget stærk Fæstning og anlagde Byen Dalny samt
bragte den ved Jærnbane i Forbindelse med de mandsjuriske Jærnbaner. Det
blev en af de vigtigste Aarsager til Krigen mellem Rusland og Japan, som ved
Freden 1905 fik Distriktet (afstaaet af Kina paa 25 Aar). Tairen eller Dairen (det
tidligere Dalny), 37,900 Indb., er Regeringssæde, Port Arthur (Riojunko) har 15,200
2. Kirin (Girin), den midterste Provins, c. 272,000 km2 med c. 5,349,000 Indb.,
har til Hovedstad Kirin ved øvre Sungari, c. 80,000 Indb., Fabriks- og Handels-
stad (Tømmer); Tsjungtsjun, c. 80,000 Indb., er det indre Mandsjuris største
Handelsstad; ved Hulcha ligger Ninguta, c. 20,000 Indb., ved Sungari Sanhsing,
med Kulgruber og N. for Korea Huntsjun med Guldminer.
3. Hulimgkiang (ø: sorte Drageflod, kin. Navn paa Amur), den nordligste,
kinesiske Del af Amurlandet, c. 525,000 km2 med c. 1,562,000 Indb., har til Hoved-
stad Tsitsikar ved Nonni, c. 30,000 Indb.; ved s. Flod Mergim, c. 50,000 (?) Indb.,
ved Amur Aigun, c. 9000 Indb.; Charbin (Harbin), c. 35,00)0 Indb., er et vigtigt
Knudepunkt paa den transsibiriske og østkinesiske Jærnbame. Provinsen benytter
af Kineserne til Forvisningssted.
111. De undertvungne Lande
eller kinesisk Centralasien deles i 1) Mongoliet med den nordlige Del af Dsunga-
riet, 2) Tiensjanlandene eller Provinsen Sintsiang, der indbefatter Landene N. foi
Tiensjan med Dele af Dsungariet og Øst-Turkestan S. ior Tiensjan, og 3} Tibet.
Medens det første og sidste regnes til de „undertvungne“ Lande Mongoliet som
Biland“ og Tibet som en Vasalstat —, styres Sintsiang som en anden kinesisk
Provins og regnes for det meste til det egentlige Kina, under hvilket ogsaa dets
Areal og Befolkning er medtaget her i Bogen.
Mongoliet, hvortil bl. a. hører Ørkenen Gobi eller Sjamo og den nordlige Del
af Dsungariet, begrænses mod 0. af Mandsjuriet, mod S. af det egentlige Kina, .
mod V. af Sintsiang og mod N. af Sibirien; det er c. 2,787,600 km2 med c. 1,800,000
Indb., hvoraf en Del er Kinesere, navnlig i Byerne, men de allerfleste nomadiserende
Mongoler, der flakker om med deres Hjorde og Filttelte (Jurter), og hvis vigtigste
Næringsmidler er Kumys (Hoppemælk) og Murstenste, en Sort ringe Te, der er
presset sammen i Form af Mursten (bruges ogsaa som Betalingsmiddel); de er
Buddhister omtrent som i Tibet, en stor Del af Mændene er Lamaer, der lever i
Cølibat; de anerkender Dalai-Lama i Lhassa som deres Overhoved, hans Sted-
fortræder i Mongoliet, Kutuchta, bor i Urga. Kun i Byerne har Kinas Herredømme
noget at sige, ellers er Mongolerne delte i Stammer, der staar under Khaner. I 1912