Mongoliet, Dsungariet, Øst-Turkestan.
349
rev det saakaldte „ydre Mongoli“ sig løs fra Kina og er nu kommet ind under Rus-
lands Indflydelse. De vigtigste Udførselsartikler er Uld, Huder og Skind, Pelsværk,
Horn m. m.
Ved Selengas Biflod Tela 1150 m o. H. ligger Hovedstaden Urga (russisk
Navn), af Mongolerne kaldet Bogdokuren ellei' Dakuren, o: hellig Lejrplads, c.
40,000 Indb., Mongolernes hellige By med store Klostre (den kinesiske Forstad
hedder Maimatsjen). Mod N. ved Grænsen lige over for den russiske By Kjachta
ligger Majmatsjin (o: Handelsstad), c. 6000 Indb., for største Delen Kinesere, en
Hovedplads for Handelen med Rusland. V. for Urga ligger Uliassutai, c. 4000
Indb., 1650 m o. H., kinesisk Militærstation (Distriktet Sain-Noion), og endnu
vestligere Kobdo, c. 6000 Indb., en vigtig Handelsplads. S. for Urga findes Ruinerne
af Dsjingischans Hovedstad Karakorum.
Provinsen Sintsiang omfatter væsentlig den sydlige Del af Dsungariet N. for
Tiensjan (af Kineserne kaldet Tiensjanpelu), og Øst-Turkestan (Tarimbæknet)
S. for Tiensjan (Tiensjannanlu), tils. c. 1,426,000 km2 med c. 1,769,000 Indb. (1,2
paa 1 km2). Befolkningen er en Blanding af iranske (Tadsjiker, Tarantsjer osv.)
og mongolske Folk, som Kirgiser, Kalmukker, Dunganer og Tyrker, der alle er
Muhamedanere, samt en Del Kinesere, navnlig i de østlige Dele. En stor Del lever
som Nomader, men navnlig i Egnene om Kasjgar og Jarkand er der ret kultiveret
ved Hjælp af kunstig Vanding, og der dyrkes især Hirse, Hvede, Tobak, Bomuld,
Druer (Udførsel af Rosiner), Frugt, Silke m. m.; der udføres ogsaa Uld og Jade
(Nefrit); der er fundet Guld.
Det kinesiske Dsungari, vel noget over 300,000 km2, er i det 19. Aarhundrede
blevet formindsket ved Afstaaelser til Russerne, samtidig med at Kina maatte
kæmpe med de oprørske Dunganer; Russerne, der hidtil havde holdt Kuldsja besat
1871—78, afstod det først 1881 mod at faa en Strækning ved sorte Irtisj, c. 11,200
km2. — Hovedstad er den kinesiske Garnisonsby Kulds ja ved Ili, c. 15—30,000
Indb., der af Mongolerne kaldes Kuren og altid har spillet en stör Rolle i deres
Historie; længere nede ved Ili ligger Ny-Kuldsja, der ødelagdes ved Opstanden i
1866. Af andre Byer nævnes ved Foden af Tarbagatai Tsjungutsjak og mod S.
ved Tiensjans Nordskraaning Urumtsji, c. 10,000 Indb., der har stærkt kinesisk
Præg, og Barkul.
Øst-Turkestan, c. 1,120,000 km2, er en gammel kinesisk Besiddelse, hvor der
dog ofte har været Opstande, saaledes Dunganeropstanden 1855—57, da den usbekiske
General Jakub Beg grundede et muhamedansk Rige i Kasjgar; det var efter Under-
trykkelsen af denne Opstand, at Kina reorganiserede Landet og gav det Forvalt-
ning som de andre kinesiske Provinser. — Ved Sydskraaningen af Tiensjan ligger
flere Byer som Kutsja, den vigtige Handelsplads Aksu (o: Hvide Vand), c. 50,000
Indb., og den befæstede Garnisonsby Turfan, en meget gammel By, skarpt adskilt i
en tyrkisk og en kinesisk Del. De største Byer ligger ved Tarims Kildefloder:
Hovedstaden Kasjgar ved Floden af s. Navn, c. 80,000 Indb., et vigtig Knudepunkt
for Handelsvejene, c. 1300 ni o. H., skilt i en tyrkisk og en kinesisk Del, Jarkand
ved Floden af s. Navn, 1270 m o. H., c. 100,000 Indb., og Chotan (Ildsji) ved Floden
af s. Navn, c. 30,000 Indb., med Industri i Silke og Tæpper; den sidste ligger
ligesom Kiria ved Kuenluns Nordaffald.
Vasalstaten Tibet, af Tibetanerne kaldet Bed jul (c: stærkt Land), c. 2,109,000
km2 med c. 2.000,000 Indb. (1 paa 1 km2), Tibetanere, hvoraf de fleste bor i øvre
Indus’ og Brahmaputras Floddale; mod N. findes en Del Mongoler og Tyrker, i de
østlige Egne en Del Kinesere. Tibet er en af de ældste Stater paa Jorden; det er navn-
lig Floddalene mod S., der er Sæde for de buddhistiske Tibetaneres mærkelige Stats-