7'ibet. Japan.
351
Kloster Potala. Lhassa, som hidtil har været lukket for Fremmede, er først i de sidste
Aar blevet mere kendt ved den engelske Ekspedition 1904 og Hedins sidste Rejse.
Mod V. ved Brahmaputra ligger Handelsbyen Sjigatse (Prov. Tsjang), c. 15,000
Indb., Bogdo-Lamas Residens, og endnu vestligere ved Indus Gartok (Prov. Monjul).
I1 den sydøstlige Del af Landet (Provinsen Kham), der er den bedst befolkede Del,
ligger ved øvre Mekong Tsjiambo. Mod N. og NØ. ligger den største, mindst kendte
Provins Kukunor.
§ 13. Japan.
I. Historiske og politiske Forhold.
Øriget Japan (af kinesisk Dsjinpön) eller, som Japanerne selv kalder det, Nippon
eller Nihon (ø: Solopgang) strækker sig fra Sydspidsen af Kamtsjatka til Formosas
Sydspids og bestaar i sin Kerne af de 4 store Øer Hokkaido eller Jeso, Honsju eller
Hondo, Sjikoku og Kjusju med en talrig Mængde mindre Øer, som udgør tilsam-
men Gammel-Japan (eller Central-Japan). Hertil kommer Nord-Japan, hvortil hører
Kurilerne og den sydlige Del af Sachalin eller Karafto (den sidste en Koloni), og
Syd-Japan, der omfatter bl. a. Riukiuøerne (Liukiu), Boninøerne og Formosa eller
Taivan (den sidste en Koloni). Tilsammen er det egentlige Japan 382,400 km2 med
52,200,700 Indb. (1912), 136 paa 1 km2. Med Kolonierne — Sachalin, Formosa,
Vulkanøerne, Kvantung og Korea (tils. 291,300 km2 med 17,446,300 Indb.) — er
det japanske Rige 673,700 km2 med 69,647,000 Indb. (103 paa 1 km2).
Øerne er Rester af et stort Land, der har været eet med Asiens Fastland, og
som i de geologiske Perioder har været underkastet store Forandringer ved Forskyd-
ninger og Foldninger, Hævninger og voldsomme eruptive Omvæltninger. Det er
bjærgfulde Øer (se p. 278), bestaaende dels af Foldebjætge af Grundfjæld, der gaar
i Øernes Længderetning, dels af Vulkankæder, der snart følger Foldebjærgene, snart
gaar i helt modsat Retning. Den nordligste af de store Øer Hokkaido eller Jeso
bestaar af en stor nordlig, firkantet Del og en sydvestlig smal Halvø; i den nordlige
Del gaar Bjærgene (bl. a. Hidakabjærgene) i Retning af Sachalin og har Højde-
punkter paa indtil 2300 m (Nutaokausjipe); den sydvestlige Del, der er den mest
indskaarne, er særlig rig paa Vulkanei* omkring Vulkanbugten, saaledes Komagatake
(1100 m). Den ved Tsugarustrcedet fra Hokkaido skilte Honsju eller Hondo, der er
den største og i geologisk og orografisk Henseende interessanteste af Øerne, har
Form af en mod V. aaben Bue. Dens l'or det meste klippefulde Kyster er rige paa
Indskæringer. I det nordlige og mellemste Honsju gaar Bjærgdragene, som Bandai-
og Nikkobjærgene, der hæver sig til c. 2300 m, i Retning fra N. til S., indesluttende
Længdedale og Højsletter; navnlig er det mellemste Honsju et udpræget, meget
smukt vulkansk Bjærgland med Højder paa indtil 3000 m og derover; her ligger
nær ved Østkysten Vulkanen Fusijama, 3790 m, Japans hellige Bjærg og det egent-
lige Japans højeste Top, og vestligere mange Vulkaner som Tatejama, 2940 m, og
Ontake, 3185 ni, begge i Hidabjcergene, hvor der udspringer Floder som Tenriu, der
løber til det store Ocean, og Sjinano, der løber til det japanske Hav; den sydvestlige
Del af Øen, Tsjugoku, der begynder ved Bivasøen, hvorfra Floden Jodogava løber,
og Sletten omkring Kioto samt den mod S. udskydende Halvø KU, er derimod et
paa vulkanske Fremtoninger mere fattigt Bjærgland med Højder paa 13—1400 ni.
Ogsaa Sjikoku, der er mest indskaaret mod V. og S., hvor den største Bugt, Tosa-
nada, ligger, er uden Vulkaner; dens højeste Punkt er Tsurugisan, c. 2240 m. Den
sydligste af de fire Øer, Kjusju, er mest indskaaret paa Vest- og Sydkysten; dens