Almindelig Oversigt.
373
almindeligt, at man kan koge Æg i Sandet, her er „Jorden Ild og Vinden Flamme“;
men paa den anden Side kan Temperaturen synke stærkt om Natten ved den hur-
tige Varmeudstraaling. I Almindelighed gælder det, at den brede Landmasse N. for
Ækvator er hedere end det smallere Sydafrika. Mange af Kystegnene har vel en
mildere Temperatur, men er ofte meget usunde paa Grund af Uddunstningerne fra
de sumpede Flodmundinger. Der er en paafaldende Forskel paa Middeltempera-
turen paa Øst- og Vestkysten især i Landene S. for Ækvator, idet Østkysten paa-
virkes af det indiske Oceans varme Strømninger, Vestkysten af Atlanterhavets
forholdsvis kolde Strømninger og af det kølige Opdriftsvand. Bjærgegnene har et
mere sundt tempereret Klima, navnlig i Sydafrika.
Paa begge Sider af Ækvator ligger det tropiske Regnbælte — med en aarlig
Regnmængde paa 200 cm og derover (ved Kamerun er der endog over 900 cm) — til
c. 18° n. Br. og 20° s. Br.; N. for Ækvator varer Regntiden fra April til Oktober,
S. for Ækvator fra Oktober til April, de heftige Regnskyl er for det meste led-
sagede af voldsomme Uvejr; denne Regntidens Varighed er dog mange Steder kun
teoretisk og er undergiven mange Nuancer, som ved Øvre- og Nedreguinea, hvor
der er Overgange og hver Aarstid kun varer tre Maaneder. N. og S. for det tro-
piske Regnbælte findes lo regnfattige Bælter (med c. 25 cm aarlig Regnmængde)
inden for Passatbælterne, Saharas og Kalahariørknens; Himlen er næsten altid klar,
der falder ofte ikke en Regndraabe i flere Aar. Endelig findes uden for disse regn-
fattige Bælter, altsaa ved Verdensdelens Nordrand og paa Sydspidsen, Egne med
fremherskende Vinterregn, mod N. fra Novbr. til Febr., mod S. fra Maj til Avgust.
Om end Planteverdenen paa Grund af de orografiske og klimatiske
Forhold i det hele ikke er frodig eller righoldig i Sammenligning med de andre
tilsvarende Verdensdele, Jindes der dog store Modsætninger, den yppigste Vegeta-
tion med store Urskove og udstrakte Græsgange ved Siden af næsten helt plante-
løse, ørkenagtige Strækninger; disse Modsætninger er betingede af den større og
mindre Regnmængde og :ø' Floderne. Ækvatorialegnene og Sudan staar saaledes
ved Siden af de tilsvarende Egne i Sydamerika, hvad Fylde og store Former angaar.
Kun de for Afrika ejendommelige Løg- og Knoldplanter kan modstaa den store
Hede. Af ejendommelige Planter for Ækvatorialegnene nævnes den grenede Doum-
palme, Oliepalmen, det kolossale og klodsede Abebrød- eller Boababtræ, de kaktus-
lignende Vortemælksplanter, Papyrus- og Kaffetræet, desuden Daddelpalmen, sær-
lig i Saharas Oaser, de tornede Akacier og Mimoser i Ørkenerne, Delebpalmen i
Sudan og det indre Sydafrika, de stinkende Stapelier i Sydafrika. Af Kulturplanter,
paa hvilke Verdensdelen i Forhold til Asien og Amerika er fattig, dyrkes, foruden
Ris, Mais, Bomuld, Sukkerrør, Kaffe, Kakao, Tobak og andre, den for Afrika ejen-
dommelige Kornsort Durra eller Sorghum. Nordafrikas Planteverden ligner meget
den sydevropæiske, i Kaplandet minder Protaceerne om den avstralske Planteverden.
De Dele, som har den yppigste Plantevækst, har i Almindelighed ogsaa
den rigeste Dyreverden. Afrika er den af alle Verdensdelene, der har de fleste
Dyreformer og de fleste Individer, tillige udmærker den sig ved sine kolossale,
plumpe Dyr; men deres Omraade bliver ved den fremtrængende Kolonisation stadig
mere indskrænket til det Indre. Som karakteristiske Former nævnes Elefanten.
Næsehornet, Flodhesten, Løven, Hyænen, Sjakalen, Leoparden, Panteren, Antilopen.
Giraffen og Zebraen; Aberne, hvoriblandt Gorillaen og Chimpansen, er stærkt repræ-
senterede. I Fugleverdenen er Strudsen fremtrædende; af Papegøjer og andre
Skrigefugle, som Næsehorns- og Væverfuglene, vrimler der i Skovene; Vadefugle,
som Flamingoen, Ibis, Pelikanen, er til Stede i stort AntaL Næsten i alle Floderne
findes Krokodiller, som dog udryddes af den fremtrængende Kolonisation; af de