Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
372 Afrika. el bredt Trapez, den sydlige Del danner en næsten ligebenet Trekant, noget af- stumpet i Spidsen, Kaplandet. Verdensdelens Størrelse er c. 30 Mill. km2. Det er den mest klodsede af alle Verdensdelene med den mest ensformige Kystdannelse uden Forgreninger, det er en „Krop uden Lemmer“. Og ligesom den savner Bugter og Halvøer, har den ogsaa en paafaldende Mangel paa Øer. Verdensdelen er hell omgiven af dybe Have, om- trent umiddelbart ved Kysterne findes store Dybder — kun hvor den nærmer sig til de andre Fastlandsmasser, som ved Bab-el-Mandebstrædet og Gibraltarstrædet, er Dybderne mindre —, og omtrent intetsteds danner undersøiske Hævninger For- bindelse mellem Fastlandet og de større Øer, som paa Grund af deres nære Belig- genhed maa regnes med til Verdensdelen. Øerne er tilsammen 612,000 km2, det vil sige de forholder sig til Fastlandet som 1 til 48, deraf er Madagaskar alene c. 585,300 km2. c. Fysiske Forhold. Befolkning. Ogsaa Afrikas vertikale Bygning udmærker sig ved stor Ensformighed. Rigt forgrenede Bjærgsystemer eller store Modsætninger mellem Høj- og Lavlande findes der ikke, kun ved Overgangen til de andre Verdensdele er der mere Liv i Formerne, saaledes i Nillandene ved Over- Kapland ffrarlje Ko/ahari Kubango Kassai 30» ij» 1U“ Ko ngo Bækken Kongo (Jet/e Barkas HöjI. T/besh libyske Ørken »>• SO" Afrikas Profil ved omtrent 20° ø. L. gangen til Asien, i Atlasbjærgene ved Middelhavet. Naar man undtager disse og en- kelte andre lidt mere afvekslende Partier, som Øvreguineas Bjærge, kan man betegne Afrika som eet H ø j d e p 1 a t e a u, der ved enkelte dyb e Indsænkninger og Brud eller større Hævninger i Jordbunden kan deles i flere Paritier. I øvrigt mangler man jo endnu paa mange Punkter Kendskab nok til ret at kunne forstaa den oiogiafiske Bygning. Støttet paa de sidste Aars mangesidige Undersøgelser har man forsøgt at beregne Verdensdelens Middelhøjde; om ogsaa det Tal, man kom til, 660 m, langt fra endnu kan slaas fast som det rigtige (Beregningerne svinger nu mellem 570 og 670 m), betegner det dog tilstrækkeligt den overvejende Plateaudannelse; i Hoved- sagen aftager Middelhøjden fra S. til N. og fra 0. til V. I hydrografisk Henseende er Afrika meget uheldigt stillet: c. 30 % af Verdensdelen har intet Afløb til Havet. Da Højlandene ikke sænker sig jævnt til Kysterne, men falder ai i Terrasser, forringes Flodernes Sejlbarhed meget; det gælder særlig om Sydafrika, som i øvrigt ikke har Mangel paa Floder. Et andet Forhold, som virker meget uheldigt for Sejlbarheden, er den betydelige Forskel i Vandstanden i den tørre og fugtige Aarstid. K 1 i m a. Afrika er den hedeste Verdensdel, over 3/4 ligger i det hede Bælte; kun ved Middelhavet og i Kaplandet er Middeltemperaturen under 20° C. Dog ligger de varmeste Egne ikke under Ækvator, men noget N. og S. for Linjen, hvib ket staar i Forbindelse med Regnmængdens Fordeling, idet de fleste Egne i Afrika kun har lo Aarstider, en tør og en fugtig, og den tørre Aarstid er gennemgaaende den hedeste, men ved Ækvator er der et smalt Bælte, hvor det regner næsten hele Aaret rundt, og derved trykkes Temperaturen ned. 1 Rubaga ved Ukerevesøen,. 0° 6’ n. Br., er saaledes den aarlige Middeltemperatur kun 21,4° C., medens den i Khartum, 15° n. Br., er 30° C. Det sydlige Sahara og det nordlige Sudan, Nubien, Abessiniens Kystlandskaber og Senegambien hører til de hedeste Egne, Middel- temperaturen er over 30 °, og Temperaturer paa 50° C. er ikke sjældne, og det er