Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Ydre Omrids. 377 Verdensdelens sydligste Spids dannes af den til Algoabugt (Kap Recife), c. 700 km mod 0. forløbende Kyst. Det er en stejl Kyst med mange aabne Bugtei', som er stærkt udsatte for Brændinger og Søndenvinde. Den vestligste er False Bugt, adskilt fra Atlanterhavet ved en 50 km lang, bjærgfuld Halvø, som ender i det gode Haabs Forbjærg, 34° 23’ s. Br.; paa dens Nordende ligger Tafelbjærget med Lions Head og Devils Peak. Østligere ligger Walkers Bugt. Uden for Afrikas syd- ligste Punkt, Kap Agulhas, 34° 51’ s. Br., ligger den farlige Agulhasbanke. 0. for Kap Agulhas følger flere Bugter, som Mosselbugt, Plettenborgbugt og Francisbugt samt Algoabugt. Ved Algoabugt begynder Østkysten, der beskylles af det indiske Ocean. Kysten gaar i nordøstlig Hovedretning til Kap Guardafui, den lige Linje er c. 6000 km. Tre større Bugtninger af Kystlinjen er fremtrædende paa denne Strækning: Delagoabugten, begrænset mod N. af Kap Corrientes („Strømmenes Forbjærg“); Sofalabugten, der gaar over i Mozambiquekanalen, hvis smalleste Sted er 420 km, og Zanzibarbugten, der begynder mod S. ved Kap Delgado. Den sydlige Del af denne lange Strækning til c. 22 o s. Br. er en stejl, skovbevokset Kyst, med flere gode Bugter og Havne, som Port Natal. Men nordligere bliver Kysten flad og sum- pet, til Dels bevokset med Mangroveskove, og holder sig saadan til noget N. for Ækvator; den er fattig paa Havne, og hele Vejen ledsages den af Koralrev, der trives her paa Grund af de varme Strømninger og hæver sig fra en betydelig Dybde; da Kysten er saa vanskelig tilgængelig, lægges Havnepladserne næsten altid paa Kystøerne, saaledes Mozambique, 15°, Zanzibar, 6 °, og Mombas, 40 s. Br. Langs Kysten gaar en fra N. kommende Strøm, til hvilken der N. for Madagaskar slutter sig en anden, der kommer ovre fra Ny-Holland; den forenede Strøm gaar med Vold- somhed ind i Mozambiquekanalen og ned langs Afrikas Kyst, hvor den fremkalder en hæftig Brænding. N. for Ækvator langs Somalihalvøen er Kysten stejl og fattig paa Havne. Fra Kap Guardafui („tag Jer i Agt“), Verdensdelens østligste Punkt, 51 0 15 ø. L., 275 m højt, et af de faa Steder, hvor Fastlandsmassen fortsættes under Havet for atter at komme frem i flere Øer, hvoriblandt Socotra, drejer Kysten mod VSV. til Havnen Berbera, c. 750 km; det er en lav sandet Kyst helt op til Bab-el- Mandebstrædet, med Undtagelse af Egnen ved Havnen Sela og den dybe T ad jura- bugt. Derpaa slaar Kysten c. 2400 km ind i nordvestlig Retning over Bab-el-Mandeb- strædet langs det røde Hav (se p. 263) til Suezbugten. Det røde Havs Kyst er stejl, klippefuld, ledsaget af smaa Koraløer og Koralrev („Sjeb“) og farlig for Sejladsen (næsten umulig lor Sejlskibe), med kun faa Havne; de vigtigste er Massaua og Suakin. Hele Afrikas Kystlængde angives til c. 28,000 km, det er 1 km Kyst paa c. 1050 km2. Forgreningerne forholder sig til Stammen som 1 til 48. § 3. Nordafrikas Jordbundsforhold. Det er anført, at Afrika kan betegnes som eet eneste stort Plateau, idet de en- kelte isolerede Bjærgsysterner, Kystlavninger og Depressionerne i det Indre, som ved Saharas Rande, helt træder i Baggrunden for Plateaudannelsen. Efter det nu- værende Kendskab til Jordbundsforholdene er det baade efter Højdeforholdene og den geologiske Sammensætning berettiget at dele Verdensdelen i en nordlig og en sydlig Del; Grænsen kan sættes ved en Linje, der begynder mod V. ved den Ind- sænkning, hvori Binue flyder, eller maaske noget sydligere ved Kuanzas Munding, og gaar mod 0. over til det røde Hav, hvor Chor Baraka udmunder, saaledes at