Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
378 Afrika. Abessiniens Højland regnes med til den sydlige Del. Nordafrika er den laveste Del. for hvilken man har sat c. 500 m som Gennemsnitshøjde, medens Sydafrikas Gen- nemsnitshøjde skal være c. 1000 m. Geologiske Undersøgelser godtgør, at Nord- afrika har været forbundet dels med Vestasien, hvor det røde Hav er opstaaet ved en mægtig Sænkning, dels med Evropa, hvor Forbindelsen først er blevet afbrudt i den senere Tertiærperiode og i Postglacialtiden, og Atlasbjærgene er Foldebjærge som Alperne, Appeninerne og Sydspaniens Bjærge. Plateaulandene S. for Atlas, Såhara, ligesom ogsaa Plateauerne i Sydafrika, bestaar tor største Delen af krystal- linske Skifere (Gnejs, Glimmerskifer osv.), hvortil kommer Eruptivmasser, særlig Granit, og over dette Grundbjærg er der senere af Havet, der har dækket det meste Schottregion. af Verdensdelen, afsat Lag, som er bievne til faste Stenmasser: men medens disse Sedimentaflejringer i lange Tider, vistnok lige siden Kulperioden, ikke har under- gået Forandringer i Sydafrika, er det ikke Tilfældet med Nordafrika, hvor navnlig Såhara i lange Tider har været dækket med Hav, og over hvilket der aflejredes store Sandstenslag; Nordafrikas Plateauer er ogsaa langt mindre sammenhængende end Sydafrikas. . _ Naar man undtager Berberiets Højland, findes i Nordafrika de højere Dele a nogen større Udstrækning i Midten, i Såhara; fra dette Centrum foregaar der i Al- mindelighed en Sænkning til Siderne, navnlig ned mod det ækvatoriale Sydafrika og mod Abessinien. Først beskrives Atlassystemet og derpaa det nordafrikanske Ørken- bælte eller Såhara og deltes Sydrand, Sudan. a Berberiets Højland eller Atlassystemet opfylder det nordvestlige Hjørne ai Kontinentet og strækker sig i en Længde af c. 2300 km fra Atlanterhavet, Kap Nun. til Middelhavet, Kap Bon. Kun i sin vestlige Del, c. 700 km, har Atlassystemet egent- lig Karakteren af en Bjærgkæde, østligere bliver det et Højland, indesluttet af Rand- bjærge. __ Ved Kap Ghir hæver Kæden sig som Djebel Ida, c. 1340 m, brat op af Havet os gaar mod NØ., c. 30 km bred; Kamhøjden er i Gennemsnit 12—1500 m, Højdepunkterne indtil 4500 m og derover; Djebel Tamjurt S. for Byen Marokko paa Højsletten Marakesji skal være c. 4700 m. Bjærgkæden kaldes Høje Atlas, men