Nordafrikas Jordbundsforhold. Atlassystemet.
379
Navnet Atlas (maaske af det berbiske Ord adrar] kendes i øvrigt ikke af Beboerne,
de kalder Kæden Idrar-n-Deren. Bjærgene, som den meste Tid af Aaret er sne-
dækte, har stejlt Affald til begge Sider — Byen Marokko ligger saaledes kun c. 440
in o. H. og kun laa Passer, som Bibauan eller Tizi (1400 m højt); i den vestlige
Del, der fører fra Marokko til Tarudant. S. for Hovedkæden gaar flere Parallel-
kæder, deriblandt den saakaldte Anti-Atlas, der strækker sig ned til Kap Juby; det
højeste Punkt er Djebel Auluse, c. 2500 m; mellem denne Kæde og Hovedkæden
Dalen El Sus, hvori t loden Sus løber; paa Sydranden af Anti-Atlas udspringer
Vadi Dra, over 1100 km lang. Ved Bjærgknuden Djebel Aiasjin, c. 4300 m, ender
Høje Atlas, og herfra gaar flere Kæder mod N., som Djebel Mastalitha, op til Kysten,
hvor de mod 0. fortsættes i Marokkos Kystbjærge, Er Rif. Disse nordlige Udløbere
fra Høje Atlas med Højdepunkter paa indtil 2300 ni (Djebel Alem; lige over for Gi-
braltar hæver det isolerede Kalkstensbjærg Djebel Musa, Mosesbjærget, sig til 860 m;
den og Gibraltar er Oldtidens Herkulesstøtter) danner Vandskellet mellem Atlanter-
havet og Middelhavet; Muluja, der udspringer paa Djebel Aiasjin, løber til Middel-
havet, Sebu (450 km) til Atlanterhavet. 0. for Djebel Aiasjin fortsættes Atlas som et
Plateau, der i Begyndelsen er 170 m bredt, men bliver smallere paa sin Vej mod
NØ., ligeledes aftager det i Højden, fra 1100 til 780 m. Plateauet selv, 800—1300 ni,
c. 130,000 km2, er meget jævnt og opfyldt af en Mængde Saltsumpe, Schotts, som
Gharbi, Sjerki, Hodna; om Sommeren tørrer de helt ind og ligner snedækkede Fla-
der. Dette saakaldte Schotts Steppeplateau kaldes ogsaa Elalf ag ræssets Region efter
en Græsart, der er til Stede i store Mængder og bruges til Fletning og Papirfabrika-
tion. De nordlige Randbjærge for Plateauet, LUle-Atlas eller Tell-Atlas, gennemsnit-
lig 1100 ni høje med Højdepunkter paa indtil 2300 ni (Djurdjura 0. for Algier),
gaar langs Kysten til Kap Blanco og falder som de ovenfor omtalte Rif stejlt ud til
Havet; de gennembrydes af flere Floder som Med jer da (Oldtidens Bag rada] og
Sjellif, c. 500 km, den længste. De sydlige Randbjærge, Store Atlas, der hæver sig til
ret betydelige Højder i enkelte Grupper som Djebel Amur (.1700 m) og Djebel Aures
(2300 m, Toppen Sjeliah), ender i Kap Bon. Begge Randbjærge indeholder vandrige,
frugtbare Strækninger, de saakaldte Tell (af tellus = frugtbar Jord); paa de sydlige
Bjærge er disse Egne kun smalle og findes mest indad til Plateauet, mod S. falder
Bjærgene stejle og nøgne af til det saakaldte algierske Sahara, c. 500 m høj i Gen-
nemsnit, og Schottregionen, V. for Gabesbugten, vistnok Resterne af et tidligere
Indhav; Schott el Melghir ligger endog indtil 30 ni under Havet. Det er her, man
har tænkt paa at frembringe et Indhav ved at føre Kanaler ind fra Gabesbugten;
ved nyere Undersøgelser af Roudaire 1874 og 76 har det dog vist sig, at Indhavet
(„Roudaires Hav“) ikke vilde blive mere end 14,000 km2 og vilde medføre store
Ulemper og navnlig befordre Sygdomme. Smalle, dybe Spalter (Bab, o: Port), som
Franskmændene har befæstet for at afværge Indfald af Ørkenstammerne, fører
gennem Bjærgene ned til del algierske Sahara.
b. S. for Atlaslandet og Middelhavet og 0. for Atlanterhavet strækker sig gen-
nem hele Nordafrika, c. 5000 km langt, 750 til 1500 km bredt, Sahara (arab. Såhra,
o: Slette), en Del af det store Ørkenbælte, der gaar gennem hele Østkontinentet op
til Mandsjuriet. Medens Såharas Nord- og Vestgrænse er tydelige nok, volder det
større Vanskeligheder at fastslaa Sydgrænsen; i al Almindelighed kan man sige, at
den ligger ved den 17. og 18. Breddegrad, nogle Steder naar den endog ned til den
15. Grad, som ved Nigirs Mellemløb, Tsadsøen og Nilen.
Den Opfattelse, at Sahara er et stort sammenhængende Lavland, som tidligere har
været et Indhav af Atlanterhavet, er man kommet bort fra ved de sidste Aars mange