Nordafrikas Jordbundsforhold. Sahara.
383
Bjærgland, som endnu kun er lidet kendt; man ved blot, at mange Floder, hvoraf
de største er Senegal ,Gambia og Rio Grande, udspringer paa det; de to første ud-
springer paa Bjærglandets Nordøstaffald, Futa Djaion, hvis Højdepunkter som
Mount Sere, Colima, Tamque naar over 1500 m, og løber N. oni de nordlige Ud-
løbere af Højlandet. Mod SV. har Bjærglandet et stejlt Affald og naar i enkelte For-
bjærge, som Kap Sierra Leone, helt ud til Kysten; mod NØ. er Affaldet jævnere. S.
ior Senegals og Gambias Kilder har man ogsaa (se p. 371) opdaget Nigirs Kilder.
Floden, hvis Øvreløb gaar lige mod NØ., har maaske tidligere udmundet i Sahara,
men ved dettes Hævning er den blevet tvunget til at slaa ind i sydøstlig Retning og
bryde ud til Guineabugten gennem den høje Sydrand af Vestsudans Højland (tid-
ligere kaldet Kongbjærgene}, der i Gennemsnit vel har en Højde af c. 800 m, men
enkelte Steder kan opvise ret anselige Højder, saaldes N. for Peber- og Elfenbens-
kysten, hvor Drouplébjærgene naar til c. 3000 m; Affaldet af disse Randbjærge er
mod V. temmelig jævnt, medens det mod S. sænker sig i Terrasser ned til Øvre-
guinea, et 80—100 km bredt, fladt Kystland med en særdeles rig tropisk Vegetation
og et usundt Klima paa Grund af den høje Temperatur og de langvarige, voldsomme
Regnskyl. Mod V. gaar det sudanske Højlands Sydrand over i et temmelig jævnt
Plateau med enkelte Bjærgtoppe, som Daro, 1340 m, Jenkina og Loma, og stejle
Rande mod S.; om Floderne, der herfra søger ned til Havet, se nedenfor. 0. for Nigir
findes atter flere Plateaulandskaber, navnlig Sokotos med Gorabjcergene, begrænset
mod S. af Binués Floddal, mod N. af Sokoto- og Waubefloden; det isolerede Bjærg
Mindif S. for Tsadsøen er 1800—2000 ni. S. for Binué ligger Adamauas Højland
med Sudans største Højder som Sarigruppen, c. 2400 m; det fortsættes ogsaa N. for
Floden hen imod Tsadsøen. 0. for Sokotos Plateau sænker Landet sig til Depres-
sionen om den lidet dybe 1 sadsø, c. 260 ni o. H. Søens egentlige Størrelse angives til
c. 25,000 km2, men dens Omfang er meget forskelligt, da den i den tørre Aarstid
svinder stærkt ind og i Regntiden udvider sig meget, endog til c. 50,000 km2 (efter
de seneste Beretninger er den nu delt i to Dele og for en stor Del udtørret); i Miles
Omkreds er den omgivet af store sivbevoksede Sumpstrækninger, Søen og Omgivel-
serne har et særdeles rigt Dyreliv; dens Opland er angivet til over 1,6 Mill. km2.
Den modtager Tilløb fra V. af Waube (Komadugu), hvis Bredder er stærkt skov-
bevoksede, og fra SØ. i den vandrige S jari, det største af Tilløbene; i Deltaet er den
c. 800 m bred; dens Kildefloder, som Bahr el Ardhe, Bahr el Abiad og Aukadebbe,
er endnu kun lidet kendte; en af dens Bifloder er Logone. Tsadsøen synes at have
eller i alt Fald at have haft et periodisk Afløb i Gazellefloden, Bahr el Ghasal, mod
NØ, hvor den taber sig i Lavninger, som i Landskabet Bodele, et gammelt Søbækken,
160 in, ved Randen af Ørknen. SØ. og 0. for Søen ligger i Depressionen de smaa
Søer Iro, med Tilløbet Bahr es Salamat, og Fittri, med Batha.
0. for Depressionen hæver Sudan sig atter i Landskabet Vadai og endnu mere
i Darfur, hvor det er over 1000 in højt; her findes tillige den mægtige, stærkt kløf-
tede vulkanske Gruppe Djebel Marra, 1830 m, med flere virksomme Vulkaner som
Bil-el-Malha; Gruppen danner Vandskellet mellem Nilen og Tsadsøen. Darfurs Høj-
land har i Regntiden store Floder, hvoraf dog kun nogle naar Bahr el Arab, en af
den hvide Nils største Bifloder. Denne Flod kan betragtes som Sudans Grænse mod
Sydafrika mod 0., ligesom Binué er det mod V. Darfurs Syd- og Østrand hører saa-
ledes til Nilens Opland, og Landet sænker sig nu mod 0. ned til Kordofan, V. for,
og Sennar, 0. ior Nilen, Landskaber, som har en Gennemsnitshøjde af 410 til 570
m. Det er temmelig jævne Steppelandskaber med en rig Vegetation, især gælder det
Sennar; først naar man nærmer sig det abessinske Højlands Udløbere, hæver Lan-
det sig noget igen, og der optræder isolerede Bjærgtoppe, som Djebel Tabi, c. 1420 ni.