Afrikas Floder. Nilen.
391
Side af Abessiniens Vestrand, løber gennem Tanasøen, 3600 km2, 1755 m o. H., af
hvilken den træder ud ved Sydvestkysten, og iler i en stor Bue langs Sydranden af
Højlandet, som den forlader ved Famaka, 497 m; igennem det guldrige Landskab
Fasokl træder den ned i Nubien, hvor dens Bredder er dækkede med en rig Vege-
tation. Efter at have optaget denne Biflod faar Nilen en Bredde, som den ikke en-
gang har i Ægypten, og danner en mægtig S-formet Bue paa sit Løb gennem Nubien.
Hvor den i Buen naar længst mod 0., optager den sin sidste Biflod Atbara (Oldtidens
Asbabovas), som kommer fra Abessinien og i sit Øvreløb kaldes Takasse; de store
Under Nilens Oversvømmelse.
Græsstepper mellem Nilen, Bahr el Asrek og Atbara er Oldtidens Meroe. Under hele
sit Løb i Nubien danner Nilen en Mængde Katarakter, som vanskeliggør Sejladsen,
ja endog flere Steder helt standser den i den tørre Aarstid; ved Sprængning af Klip-
perne søger man i den sidste Tid at lette Sejladsen. Disse Katarakter deles i seks
Grupper, den mægtigste er ved Vadi Haifa; brusende og skummende baner Floden
sig Vej, dannende en Mængde Øer; ved Assuan, 24° n. Br., 104 m, hvor de sidste
Katarakter findes, flyder Nilen i en dyb, flere Steder kun c. 100 m bred Spalte med
næsten lodrette Vægge, dannende Øerne Philæ og Elephantine (Djesirah es Sahir,
Blomsterøen), og træder derpaa ned i Ægypten, endnu 1200 km fra Mundingen.
Nildalen, der i Begyndelsen er meget smal — ved Selseleh kan man endog med
Lethed kaste en Sten fra den ene Bred til den anden —, men senere udvider sig niere,
i Almindelighed 15—20 km, højst 30 km bred, har rimeligvis tidligere været en Hav-
bugt, der har skaaret sig ind fra Middelhavet parallel med det røde Hav, men efter-