Louis er den 1500 m bred; dens hele
c. 1700 km, dens Opland er c. 440,000
ad Floden hele Aaret igennem. Gambia
Futa Djalons Bjærgland under Navn af
392
Afrika.
haanden er den blevet udfyldt ved Flodens Dyndaflejriiger (Landet er „Nilens
Gave“)- Det frugtbare Marskland kaldtes i Oldtiden Chemi, >: det sorte, i Modsætning
til de blændende hvide Bjærgkæder paa begge Sider. Omtent 160 km fra Kysten,
hvor de libyske Bjærge drejer mod V., begynder den ved Kåro c. 2000 m brede Flod
at dele sig og danner Deltaet, c. 22,000 km2, et lavt, sumjet Marskland med store,
saltholdige Strandsøer langs Kysten, som Mensaleh (den største, meget fiskerig),
Edku, Burlos og Marint (Mareotis). Deltaet er fladt som Lolland; ligesom man der
kun ser Møllerne rage i Vejret, ser man her Palmerne. I Odtiden havde Floden syv
Arme, nu findes der kun to, Rosettemundingen mod 0., Daniettemundingen mod V.;
mellem disse findes en Mængde Kanaler, hvoraf den vigtigste er Mahmudiekanalen
mellem Rosettearmen og Alexandria. Deltaet vokser stadig, en Del af Flodens Dynd
føres dog bort af Havstrømningen og ødelægger Syriens Hivne.
Det er kun Flodens regelmæssige Oversvømmelser, begrundede i de heftige
Regnskyl under Ækvator og i Abessinien, som Nildalen kylder sin Frugtbarhed.
I Juli begynder Floden at stige, i Slutningen af Septemler naar den sin højeste
Vandstand, 6—8 m over den laveste Stand, saa at hele )alen er een Sø, i Slut-
ningen af Okt. falder Vandet igen; da begynder man at saa, og Landet er i vor
Vinter dækket med den yppigste Vegetation. Ved Foraastiden tager Heden tilr
Floden svinder ind, alt afsvides, og Dalen er en Ørken. Den større eller mindre
Højde af Oversvømmelsen beror paa Nedslaget i Abessiiieri, thi under Ækvator
er det omtrent altid ens. Det frugtbargørende Lag Dynd, som Vandet afsætter, er
dog saa ringe, at der skal 1000 Aar til at højne Dalen m Meter. For Beboerne
kommer det særlig an paa ved Bassiner og Kanaler at brnge Vandet til alle Dele
af Dalen, og med Rette sagde Napoleon I: „ved en god Forvaltning naar Nilen
Ørknen, ved en slet naar Ørknen Nilen.“ Oldtidens Ægyptere stod højt i denne
Henseende, navnlig maa mærkes Møris Søen, det kunstige Vandbassin, der næredes
af Josefskanalen; Søen er nu næsten udtørret, men Bæknet, hvori den udmunder,
det nuværende frugtbare Fajumbækken, vandes endnu af Kanalen.
Afrikas Nordkyst hai’ ellers ingen betydelige Floder; de, som er nævnte i Atlas-
landene (se p. 379). er korte og kun i Regntiden sejlbare paa smaa Strækninger.
Marokkos betydeligste Flod Vadi Dra, der udspringer paa Atlas’ Sydaffald og
løber ud S. for Kap Nun, har vel en betydelig Længde, c. 1150 km, men er heller
ikke sejlbar paa Grund af de mange Katarakter i Nedreløbet.
De betydeligste af Senegambiens mange Floder er Senegal og Gambia, der ud-
springer paa Øst- og Nordøstsiden af Bjærglandet. Senegal opstaar af Kildefloderne
Bafing eller Baleo, o: den sorte Flod, den udspringer ikke langt fra Timbo i Futa
Djalonbjærgene, c. 750 m o. H., og Bachoy, hvilke forener sig ved Bafulabe. Den
forenede Flod danner store Katarakter, saaledes ved Govina og Felu; i venstre Bred
optager den ved Bakel den guldførende Faleme, i højre Koniakari. Fra ,Bakel er
Senegal en klar, bred Strøm, der spalter sig flere Gange og danner mange Øer, som
Morfiløen; nær ved sin Munding ved St.
Længde fra Bafmgs Udspring angives til
km2. Dampbaade kan gaa c. 700 km op
udspringer lidt N., for Faleme ligeledes i
Badima, drejer efter et nordvestligt Løb mod V. og udmunder i en 15—20 km bred
Bugt; den er c. 740 km lang og har et c. 180,000 km2 stort Opland.
Af de andre Floder i Senegambien nævnes Rio Grande ellei- Bolole, der ud-
springer i Futa Djalon og udmunder efter et c. 600 km langt Løb lige over for Bissa-
gosøerne; desuden Kasamanze, Rio Nunez, Rio Pongo, store og lille Searcies og Ro-
kelle; de er uden Betydning for Skibsfarten, kun Rio Grande kan besejles c. 100?