Afrikas Floder. Senegal, Gambia, Nigir.
393
km. I Øvreguinea er Volta, c. 500 km, i Øvreløbet kaklet Adire, den mest udviklede
og sejlbare Flod: af andre nævnes Baudama, Komoe, Uéme og Ogun.
Afrikas tredjestørste Flod er Nigir (N’gir, o: Flod, Navnet' har intet at gøre
med det latinske Ord niger); dens Udspring har ligesom Nilens længe været en
Gaade, som først i den seneste Tid er bleven løst (se p. 371). Den udspringer paa c.
1300 m Højde paa den indre Rand af Vestsudans Bjærge, kun 250 km fra Peber-
kysten, opstaar af flere Kildefloder: Tembi, der er den vandrigeste, Falico og
Tamicono, drejer derpaa mod N., hvor den i venstre Bred optager Baft eller Tan-
kisso, og kaldes nu Djoliba, efter at den er slaaet ind i nordøstlig Retning. Ved
Bamaku er den sejlbar for mindre Fartøjer; ved Yamina er den 750, ved Segu
1000 1350 ni bred; men kun faa m dyb. Ved Sasandig bøjer Floden mere mod
0., deler sig i Arme, saa at den danner den 182 km lange 0 Djenne, optager i højre
Bred den betydelige Biflod Bani og drejer derpaa mod N. gennem Søen Dhebo. Her
danner den atter en 0, den c. 400 km lange Djimballa, Vandmængden er her saa
stor, at Hoden ofte træder over sine Bredder og danner store Sumpe („Bagvande“)
paa begge Sider. Dens nordøstlige Løb ender ved Kabara, Timbuktus Havn, 17V20 n-
Br., 240 in. Den løber nu mod 0. og bøjer ved Nulmeridianen mod SØ., hvorefter den
omtrent fra Gambo kaldes Kvorra. Allerede her ved Knæet begynder den at danne
smaa Vandfald, og dens Flodleje er snævert og kantet med Klipper — saaledes er
den ved 7 ossaie kun 90 m bred —, især hvor den bryder gennem Bjærgkæderne,
som ved Rabba, c. 170 111 o. H., hvor den bøjer mere mod 0. og bliver sejlbar for
mindre Dampere, og ved Ida, hvor den træder ned fra Højlandet i Lavlandet. Dog
er den hele Vejen sejlbar, i alt Fald ned ad Floden, thi oven for Yauri kan Far-
tøjerne paa Grund af det stærke Fald ikke komme op igen, de bliver solgte i Yauri
af Skipperne; fra 11 o n. Br. besejles Floden af større Dampere. 1 dette sit mellem-
ste Løb optager den tre større Bifloder i venstre Bred, nemlig Sokoto og Kaduna eller
Lif um, der kommer fra Sokotos Bjærgland, og Binué eller Tsjadda med Bifloden
Faro, det betydeligste Tilløb, der udspringer i Egnene S. for Tsadsøen, c. 1060 ni
o. H.; ved sit 6400 km lange, sejlbare Løb har Binué stor Betydning som en Hoved-
handelsvej ind i Centralafrika. Efter at have optaget Binue løber Nigir mod S. med
en Bredde af 1000 m og derover. Ved 51/2 o n. Br. deler den sig i mange Arme —
de saakaldte Oilcreeks, o: Oliefloder —, den midterste Hovedarm kaldes Nun, den
vestligste Vari, de østligste Ny Kalabar og Bonny. Deltaet er over 24,000 km2, det
spænder over en Kyststrækning af mere end 300 km. Flodens hele Længde er c.
4200 km, medens den lige Linje fra Udspring til Udløb kun er c. 1900 km, dens
Opland c. 2,6 Mill. km2.
N. og V. om Kamerunbj ærgene flyder Cross River eller Gamle Kalabarflod,
sejlbar i sit Nedreløb. Ogove, der først i den sidste Tid er blevet kendt ved Sa-
vorgnan de Brazzas Undersøgelser (se p. 371) er en temmelig betydelig, c. 850 km
lang Flod, der udspringer under c. 31/20 s. Br. paa den nederste Terrasse og i
stærkt buet Løb bryder gennem Randbjærgene; med sine Arme i Deltaet omspænder
den begge Sider al Kap Lopez; den optager i højre Bred Ivindo; i venstre Ngunie-
dens Opland er c. 145,000 km2.
Kongo eller Zaire, hvad Længden angaar Afrikas næststørste Flod, men i Hen-
seende til Vandmængden den største, er først nærmere blevet kendt’ ved Living-
stones, Camerons og særlig Stanleys Undersøgelser, men der er endnu meget, der
er uopklaret ved dens Løb. I sit Øvreløb har den en Del Lighed med Nilen da
den ligesom den kommer fra et stort Sødistrikt, men ellers skiller den sig betydeligt
Ira denne derved, at den hele Vejen omtrent lige til sin Munding optager en
Mængde Bifloder. Ifølge Livingstones Undersøgelser maa Tsjambesi anses for den