Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Afrikas Floder. Zambesi. Klima. 397 Ovenfor (p. 385—86) er nævnt de N. for Zambesi udmundende Floder Ro- vuma, Rufid ji, Sabaki, Tana og Djuba. c. Af de k o n I i n e n t a 1 e Floder er de nævnte, der flyder til Tsadsøen og de andre Søer i denne Nordafrikas Depression (p. 383). Til den sydafrikanske Ind- sænkning, der har sit Centrum i Ngamisøen, c. 950 m o. H., som for øvrigt svinder mere og mere ind og nu næsten kun er en Saltsump ligesom de andre mod 0. liggen- de Sadtsumpe Soa og Makarri-karri, hører det betydelige Okavangos Flodsystem. Del har sit Udspring under c. 12° s. Br. paa Bihés Plateau under Navn af Kubango eller Okavango, løber mod SØ. og 0., drejer derpaa mod S. og deler sig i en Mængde Arme under c. 18 0 s. Br., hvoraf den største er Tioge, hvorpaa den udmunder i Ngamisøens Nordkyst, efter i venstre Bred at have optaget den fra Damaras Høj- land kommende Ovambo, der for øvrigt kun fører Vand i Regntiden. Igennem Botletle har Ngamisøen Forbindelse med de ovennævnte Saltsumpe mod 0. For Resten lader det til, at Okavango gennem en Biflod, Selinda, i alt Fald i Regntiden staar i Forbindelse med Zambesis Biflod Kuando. < 4 6. Klima, Plante- og Dyreverden. a. Til de p. 372 anførte almindeliged Bemærkninger om Klimaet føjes følgende. Med Hensyn til V a r ni e f o r h o 1 d e n e kan man dele det nordlige s u fa- tropiske Bælte i den til Middelhavslandene hørende Nordkyst med Atlaslandene, hvor man ved Siden af den tørre Sommer og den regnrige Vinter, med en Forskel af 12—13° i den koldeste og varmeste Maaned, kan skelne mellem et forholdsvis køligt Foraar og et varmt Efteraar, og hvor Aarsvarmelinjen 20° gaar midt gennem Marokko, Algier og Tunis S. for Syrterne til Nildeltaet; og Sdharaomraadet med det nordlige Sudan. Den sidste Zone begynder S. for Atlasbjærgene og naar til en Linje over øvre Nigir, Darfur og Vadai og strækker sig mod 0. helt ud til det røde Hav, medens den mod V. knap naar Atlanterhavskysten; dens Middeltemperatur er 30° og derover, ja nogle Steder endog 36 °, en Middeltemperatur, der langt overgaar de egentlige afrikanske Tropeegnes, hvor Middeltemperaturen i Alminde- lighed kun svinger mellem 20 0 og 25 °, men som med deres ensartede, snart tørre snart lugtighede Temperatur er farligere for Mennesket, især Evropæeren, end de subtropiske Egne, som med deres store Temperaturvekslinger baade mellem Vinter og Sommer og mellem Nat og Dag gør Opholdet langt taaleligere for Kolonisterne. Man kan vistnok sige, at særlig de lave, skovrige Kyststrækninger, i de tropiske Egne, navnlig mod V. i Øvre- og en Del af Nedreguinea, men ogsaa til Dels paa Østkysten, har et for Evropæerne dødbringende Klima; men den gamle Antagelse, at det Indre skulde være meget sundere, kommer man niere og mere bort fra. Den samme stærke Temperaturvekslen gælder endnu mere for det sydlige subtro- piske Bælte, navnlig Kapkolonien, der i det hele har langt mere uensartede klima- tiske Forhold, dels paa Grund af de mere vekslende Jordbundsfornier, dels paa Grund af de forskellige Luft- og Havstrømninger, der hersker paa den kølige Vestkyst og den varmere Østkyst, og som her faar en langt større Magt, fordi Landet er saa smalt; navnlig findes her ikke den udprægede Forskel paa den fugtige Vinter og den tørre Sommer som i Nordafrika. Hvad V i n d f o r h o 1 d e n e angaar, hersker der stor Forskellighed og Usik- kerhed. Paa Vestkysten maa man særlig lægge Mærke til to Steder, hvor der findes et højt Lufttryk (over 760 mm): mod N. omkring Azorerne og de canariske Øer, mod S. mellem St. Helena og Tristan da Cunha, skilte ved el Omraade med lavere