398
Afrika.
Lufttryk mellem 300 n. og 80 s. Br. Lufttryksforholdene er dog her af en saa
uregelmæssig og indviklet Natur, at der intet endeligt endnu kan siges om dem.
Det kan dog i det store fastslaas, at i Nordafrika hersker den største Del af Aaret
Nordøstpassaten, medens Sydøstpassaten er den dominerende i Syd-
afrika, og kun ved den sydligste Del er Vindforholdene i høj Grad foranderlige.
Paa Østkysten er de, gerne i Marts og November, skiftende Nordøst- og
S ydves tm onsunvinde de herskende. Med disse Vindes Skiften følger
især i den sydligere Del af det indiske Ocean de voldsomme Cycloner, som opstaar
mellem Mauritius og Seychellerne. Lignende Storme, Tornados, finder Sted ved
Atlanterhavskysten i det tropiske Bælte. Af Lokalvinde er Samum og Chamsin i
Sahara omtalte p. 380, ligeledes er Landvinden Harmattan i Senegambien og Øvre-
guinea nævnt; den fører uhyre Støvskyer med sig langt ud i Atlanterhavet.
Om Nedbøren, der for det meste i Afrika ikke falder som Dagregn, men i
Januar- og .luli-Isotermer i Afrika.
korte Byger, mellem hvilke Luften er langt klarere end i den tørre Tid, kan i dej
hele siges, at den er mindre end i de tilsvarende Dele af Sydamerika og Sydasien.
For øvrigt har man ment, at Nedbøren navnlig i Nord- og Sydafrika endog i den
senere historiske Tid er i Aftagen, og at der saaledes foregaar en Forværring af
Klimaet; dog mener man ogsaa, at denne Aftagen, i alt Fald for Sydafrikas Ved-
kommende, for en Del beror paa den hensynsløse Ødelæggelse af Skovene. Baade
i Nord- og Sydafrika findes der store „regnløse“ eller regnfattige Egne (under 25
cm aarlig); hertil hører alt Land N. for Sudan, undtagen Atlaslandene,, og i Syd-
afrika Kalahariørkenen med store Dele af Kapkolonien og Sydvestafrika. Til Egne
med sparsom Nedbør hører en Del af Østafrikas Kyst mellem Victoriasøen og
Natal (under 100 cm); derimod er de øvre Nilegne, Sydsudan, Kongobæknet, Øvre-
og Nedreguinea regnrige (100—200 cm); rigest paa Nedbør er Egnene ved Liberia
og Kamerun, paa det sidste Sted har man endog iagttaget en aarlig Nedbør paa
937 cm, efter Tsjerrapundsji i Indien den største paa Jorden. Særlig uheldigt for
Frugtbarheden er det, at Nedbøren i Almindelighed er saa ulige fordelt over Aaretr
saaledes i Atlaslandene, hvorfor man ogsaa allerede i Oldtiden søgte at bøde der-
paa ved kunstig Vanding. For øvrigt er Forholdene meget forskellige. Endog den
vestlige Del af Sahara kan faa heftige, korte Regnskyl med Nordvestvinde fra
Atlanterhavet, ja i den libyske Ørken er der iagttaget Regn i Februar. Sudan karak-