Klima og Planteverden.
399
teriseres ved en udpræget Regntid ved Sommerens Slutning; i Bæltet mellem Vende-
kredsene er vel to Regntider og to regnløse Tider det almindelige, men dette Bælte
er bredere i Øst- end i Vestafrika, og baade i det Indre og ved Kysterne er der
Egne, hvor det regner hele Aaret rundt, saaledes ved Kongos nordlige Bue. I Syd-
afrika er der helt mod S. og SV. Vinterregn, i det Indre og mod SØ. Sommerregn,
men ogsaa herfra er der Afvigelser, navnlig er der Kystegne, hvor det regner hele
Aaret. — I Atlaslandene er Snefald ikke sjældent, især i Algier kan der fore-
komme heftige Snestorme, og de højeste Dele af Atlasbjærgene er snedækkede en
stor Del af Aaret. Ogsaa i Bjærgene mellem Nilen og det røde Hav falder der Sne
selv i Nedreægypten. I de tropiske Egne træffes kun Sne paa de højeste Bjærge
lover-2000 m), Kilimandsjaro, Kenia og Ruvenzoro kan endog opvise evig Sne og
Gletschere. Ogsaa paa de sydafrikanske Plateauer og i Kaplandet er Sne ikke ual-
mindelig (i selve Kapstaden skal der dog ikke være set Sne).
b. I Planteverdenen, der er mindre frodig og righoldig end i de tilsvarende
Egne at de andre Verdensdele, er den tropiske den mest udbredte. I Almindelighed
kan man skelne mellem tre Former, Skovlandet, Savannen og Ørkenen, af hvilke
de lo sidste langt har Overhaanden. Skove findes især i de Dele hvor den
aarlige Nedbør er over 100 cm, altsaa navnlig i Øvre- og Nedreguinea og i Kongo-
bæknet, hvor de har Urskovens Karakter, og paa Østkysten fra Somalihalvøen
omtrent til Natal; i Nordafrika er Skoven indskrænket til Atlasbjærgene. I de mere
regnfattige Egne findes Skove almindeligvis kun langs Flodlejerne, de for Afrika
saa typiske „Galeriskove“, eller de skrumper ind til lave Krat- og Buskskove.
Bjærgskove findes bl. a. i Abessinien og i Vest- og Østafrika; de abessinske og østafri-
kanske Skove frembyder en mærkelig Blanding af indisk, sydafrikansk og Middel-
havsllora ved Siden af ejendommelige Former, ligesom der ogsaa i Øst- og Syd-
afrika kan spores mærkelige Rester af Forlidsperioders Flora. Savannen er
den mest udbredte øg særlig karakteristiske Form for Afrika, ligesom Urskoven
er det for Amerika og Scrubkrattet for Avstralien. Den findes især i Sudan og
Sydafrika indtil Limpopo og med det forskelligste Udseende, snart som en ren
Græssteppe, snart med smaa Pletter af Skov, Krat eller enkelte Træer (Skov- og
Træsavanne). De i den tørre Tid hyppig forefaldende mægtige Savannebrande
hvormed der ofte følger særlige Lysfænomener, Torden og heftige Regnskyl, men
hvis Virkninger tit overdrives, skal blot nævnes her. I de rent regnfattige eller
„regnløse“ Egne, som i Sahara eller Kalahari, gaar Savannen over til den tørre
Steppe eller Ørkenen.
I Hovedsagen kan Afrika deles i fire Planteregioner: Nordafrika, særlig Atlas-
landene, Sahara, det tropiske Afrika, hvortil ogsaa Sudan hører, og Sydafrika,
særlig Kapkolonien.
Nordafrika har meget tilfælles med Sydevropa, særlig det sydspanske Højland.
En egen karakteristisk Vegetationsform er det af stedsegrønne Buske, med stive,
læderagtige Blade bestaaende Krat, som i Spanien kaldes „Monte bajo“, i Italien
„Maqui“. Efter Højden skelner man mellem Regionen lil c. 1200 ni, der præges
af stedsegrønne Vækster, særlig den i Mængde optrædende Dværgpalme (Chamae-
rops), hvorefter følger Bjærgskovene, indtil c. 1500 m, karakteriserede dels ved
sommergrønne Løvtræer, dels ved Naaletræer, hvilke sidste (navnlig Cedere) ogsaa
findes højere, indtil c. 2500 m, hvor de alløses af forkrøblet Egekrat, Enge og
endelig 1« jældmarken. For øvrigt forefindes en lignende Planteverden som i Nord-
afiika langt ind i Sahara paa Bjærgene, som i Ahaggars Bjærgland. I Højschott-
regionen findes kun en sparsom Vegetation som af Saltplanter og Halfagræs.
Sahara har, naar undtages Oaserne, en overordentlig sparsom Vegetation, som