Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Welwitchia mirabilis. 400 Afrika. fortrinsvis er knyttet til de tidligere Flodlejers Dale, hvor der findes rindende eller stagnerende Vand i Grunden. Vegetationens Karakter bestemmes særlig af, om Jordbunden er saltholdig eller ikke. Østsahara er væsentlig Sandørken, hvor Plante- væksten er rigeligere i Dalene mellem Klitterne, Vestsåhara har mere Steppens Karakter. De vigtigste Former er stive Græsarter, haarde eller bladløse Buske og forkrøblede Løgvækster. I den nordlige Del findes Planter, der mere nærmer sig Nordafrikas, som Hali'agræs, mod S. danner Planter som Mimoser, Gummiakacier og rigeligere Græsvækst, der i høj Grad tjener til Føde for Kamelerne og Karava- nerne, Overgangen til Sudan. I den nubiske Ørken og Tripolis findes Dværgpalmer og Tamarisker. Det tropiske Afrikas Flora staar nærmere ved Asiens end ved Sydamerikas, om ogsaa der i det langt frodigere Vestafrika med dets fuglighede Klima er meget, der er beslægtet med Sydamerika. Vestafrikas Skove med deres overordentlige Rigdom paa Slyng- planter overgaar langt Østafrikas, men de naar ikke saa langt mod S., hvor de standser ved Kalahari, medens de paa Østkysten rækker over hele Natal. I det hele er Øst- afrikas Flora fattigere, navnlig paa hjemlige Planter, og har mere tilfælles med indisk og sydafri- kansk Planteverden. — Af karak- teristiske Former for Tropeeg- nene er der allerede nævnt det tykstammede Abebrødtræ, Boa- bab, der har stor Udbredelse, men dog mangler i de hede, fugtige Ækvatorialegne (paa de aabne Savanner optræder det enkeltvis), og af Palmer, som er langt artsfattigere her end i Amerika, Doumpalmen, den ejendommelige vilde Dadelpalme, Delebpalmen (Bo- rassus flabelliformis), Oliepalmen og Vinpalmen; desuden nævnes Pisang, Tama- rinder, Sykomorer og andre Figenarter, Pandanus og Euphorbiaceer, den i Brak- vandet ved Flodmundingerne baade paa Vest- og Østkysten voksende Mangrove, det store Silkebomuldstræ, hvis Stamme bruges af de Indfødte til Kanoer, det paa Vest- kysten vigtige Skovtræ Smørtræet, mange ejendommelige Frugttræer m. m. I Sydafrika danner Kalaharisteppen en Overgang mellem det tropiske Afrika og Kaplandet. Af Kalaharis faa, men ejendommelige Planteformer nævnes Wel- witchia mirabilis, en af de mærkeligst formede Blomsterplanter, endvidere Narals- planten af Græskarfamilien, Aloearter, tornede Akacier, tykbladede Laurbær- og Olivenarter, Myrter, en stor Del Løgvækster o. a. — K a p f 1 o r a e n, især i den nær- meste Egn om Kapstaden, er en af de artrigeste paa Jorden (over 8000 Blomster- planter) og minder i meget om den avstralske, især den sydvestavstralske; den kan deles i flere Regioner, hvoraf Karrooregionen, som danner Overgangen til Kalahari, indtager den største Plads. Mod S. i Kaplandet mellem Algoa- og Mosselbugt naar en Skovregion paa Knysna (Neisna)bjærgene helt ud til Kysten, og V. derfor strækker sig et Omraade, der især karakteriseres ved stedsegrønne Buske. I øvrigt præges Kapfloraen af Manglen paa høje Træer, det er fortrinsvis Kratformation; talrigst .optræder Ericaceer, Proteaceei’, ogsaa Euphorbiaceer, Aloearter og navnlig Løg- MMN