Welwitchia mirabilis.
400 Afrika.
fortrinsvis er knyttet til de tidligere Flodlejers Dale, hvor der findes rindende eller
stagnerende Vand i Grunden. Vegetationens Karakter bestemmes særlig af, om
Jordbunden er saltholdig eller ikke. Østsahara er væsentlig Sandørken, hvor Plante-
væksten er rigeligere i Dalene mellem Klitterne, Vestsåhara har mere Steppens
Karakter. De vigtigste Former er stive Græsarter, haarde eller bladløse Buske og
forkrøblede Løgvækster. I den nordlige Del findes Planter, der mere nærmer sig
Nordafrikas, som Hali'agræs, mod S. danner Planter som Mimoser, Gummiakacier
og rigeligere Græsvækst, der i høj Grad tjener til Føde for Kamelerne og Karava-
nerne, Overgangen til Sudan. I den nubiske Ørken og Tripolis findes Dværgpalmer
og Tamarisker.
Det tropiske Afrikas Flora staar nærmere ved Asiens end ved Sydamerikas,
om ogsaa der i det langt frodigere Vestafrika med dets fuglighede Klima er meget,
der er beslægtet med Sydamerika.
Vestafrikas Skove med deres
overordentlige Rigdom paa Slyng-
planter overgaar langt Østafrikas,
men de naar ikke saa langt mod
S., hvor de standser ved Kalahari,
medens de paa Østkysten rækker
over hele Natal. I det hele er Øst-
afrikas Flora fattigere, navnlig
paa hjemlige Planter, og har mere
tilfælles med indisk og sydafri-
kansk Planteverden. — Af karak-
teristiske Former for Tropeeg-
nene er der allerede nævnt det
tykstammede Abebrødtræ, Boa-
bab, der har stor Udbredelse, men
dog mangler i de hede, fugtige
Ækvatorialegne (paa de aabne
Savanner optræder det enkeltvis), og af Palmer, som er langt artsfattigere her end
i Amerika, Doumpalmen, den ejendommelige vilde Dadelpalme, Delebpalmen (Bo-
rassus flabelliformis), Oliepalmen og Vinpalmen; desuden nævnes Pisang, Tama-
rinder, Sykomorer og andre Figenarter, Pandanus og Euphorbiaceer, den i Brak-
vandet ved Flodmundingerne baade paa Vest- og Østkysten voksende Mangrove, det
store Silkebomuldstræ, hvis Stamme bruges af de Indfødte til Kanoer, det paa Vest-
kysten vigtige Skovtræ Smørtræet, mange ejendommelige Frugttræer m. m.
I Sydafrika danner Kalaharisteppen en Overgang mellem det tropiske Afrika
og Kaplandet. Af Kalaharis faa, men ejendommelige Planteformer nævnes Wel-
witchia mirabilis, en af de mærkeligst formede Blomsterplanter, endvidere Narals-
planten af Græskarfamilien, Aloearter, tornede Akacier, tykbladede Laurbær- og
Olivenarter, Myrter, en stor Del Løgvækster o. a. — K a p f 1 o r a e n, især i den nær-
meste Egn om Kapstaden, er en af de artrigeste paa Jorden (over 8000 Blomster-
planter) og minder i meget om den avstralske, især den sydvestavstralske; den kan
deles i flere Regioner, hvoraf Karrooregionen, som danner Overgangen til Kalahari,
indtager den største Plads. Mod S. i Kaplandet mellem Algoa- og Mosselbugt naar en
Skovregion paa Knysna (Neisna)bjærgene helt ud til Kysten, og V. derfor strækker
sig et Omraade, der især karakteriseres ved stedsegrønne Buske. I øvrigt præges
Kapfloraen af Manglen paa høje Træer, det er fortrinsvis Kratformation; talrigst
.optræder Ericaceer, Proteaceei’, ogsaa Euphorbiaceer, Aloearter og navnlig Løg-
MMN