Dyreverden.
401
vækstei. Støne Savannelandskaber findes ikke, Græsarterne træder mere tilbage, og
de stive Græsser af Restiaceernes Familie, som meget ligner avstralske Græsser,
er lidet skikkede for Kvæget.
Paa oprindelige Kulturplanter er Afrika fattig i Forhold til Amerika
og Asien. Endog den for Verdensdelen ejendommelige Kornsort Durrha ligesom de
andre Hirseartei Duchu og Eleusine skal være indført fra Asien. Egentlig oprinde-
lige er kun Kolanødtræet, Kautsjuklianen og andre kautsjukydende Planter samt
Kaffen, hvis egentlige Hjem er Landene S. for Abessinien (nogle mener dog, at
det er Liberia). Saa godt som alle andre Kulturplanter er indførte, saaledes Jord-
nødden, Maniok (Kassave), Yams, Kartoflen, Majs, Tobak, Kakao (fra Amerika),
den for Nordafrika viglige Dadelpalme og Bananen (fra Asien), Hvede og Byg
(fra Evropa).
C- I Dyreverdenen kan man vel ogsaa skelne mellem en Skov-, Savanne- og
Ørkenfauna. Særlig rig paa Dyr er Øst- og Sydafrika, mindre rig Vestafrika, de
store iugtighede Urskoves Omraade. I øvrigt bliver de store karakteristiske Dyre-
formers Omraade stadig mere og niere indskrænket paa Grund af den fremad-
skridende Kolonisation, ligesom de senere Aars Kvægpest ogsaa har bidraget til at
tynde ud blandt dem. For at frede om Afrikas ejendommelige Dyreformer har
man flere Steder begyndt at oprette „Reservationer“.
Der er en stor Modsætning mellem det nordligste Afrika og det øvrige af
Vei densdelen, idet Nordafrika hører til den af Wallace opstillede palcearktiske
Region, som ogsaa omfatter Evropa, medens alt det øvrige er samlet under den
(etiopiske Region, som har det egentlige afrikanske Præg. Den deles igen i Under-
afdelingerne Øst-, Vest- og Sydafrika samt Madagaskar med de andre østafrikanske
Øer (den sidste omtales under Øerne). I de senere Aar er der dog blevet rokket en
Del ved Wallaces Teorier; mange Former, som han anser for specifik afrikanske,
har man ment at genfinde i Avstralien, Amerika og Sydasien eller i den palæ-
arktiske Region.
Nordafrika med Såhara indtil Vendekredsen har overvejende evropæisk Præ«,
om end saadanne palæarktiske Former som Bjørn, Ulv, Hjort, Faar, der tidligere
har levet i Atlaslandene, nu helt mangler (det vilde Bjærgfaar Millionen findes dog
øndnu). Af Rovdyr, hvoraf nogle minder om Troperne, nævnes Løven, Leo-
parden, Geparden, Sjakalen, Hyænen, Ræven, desuden mærkes Antilopen og Spring-
musen; ogsaa de smaa haleløse Aber (Macacus), som tidligere ogsaa fandtes paa
Gibraltar og, efter at de var bievne udryddede, atter nu er indførte der. Af Fugle
nævnes Steppefugle som Løbehønen og Klippehønen, i Bjærgene findes Gribbe og
Ørne, i Såhara Strudse og Ørkenhøns som Overgang til Sudan, desuden en Mængde
Vandfugle. I Steppelandskaberne er Firben og smaa Giftslanger hyppige.
Af den ætiopiske Regions Underafdelinger er Østafrika, med Sudan, den stør-
ste, idet den omfatter Landet mellem Vendekredsene, altsaa ogsaa Kongobæknet.
og endog mod V. naar ud til Atlanterhavet. Af karakteristiske vilde Dyr nævnes
Løven^ Leoparden, den sorte Panter, Lossen, Vildæslet, Zebraen, Giraffen, Antilo-
pen, Flodhesten, Næsehornet, Elefanten, Vortesvinet, Bøflen, Desnierkatten o. a.;
i det nordlige Sudan findes Steppeformer som Sjakaler, Hyænehunde og Steppe-
ræve. Af andre Pattedyr mærkes blandt Gumlerne Jordsvinet og Skældyret, des-
uden taliige Abeaiter, Hulepindsvin og i de store Floders Brakvandsniundinger den
•ejendommelige Søko (Manatus), som ogsaa findes i Sydamerika. I Fugleverdenen
nævnes de talrige Vandfugle, navnlig ved den øvre Nil og de omliggende vandrige
Landskaber, som Flamingoer, Ibisser, Pelikaner, Storke (Marabustorken, Sadel-
storken), Hejrer (Skonæbbet) m. fl. samt Strudse; af Krybdyr Krokodiller og
II. Weitemeyer; Geografisk Haandbog 26