410
Afrika.
1798; Rosette (Raschid) ved den vestlige Nilarm. c. 14.000 [ndb., betydelig Handel
med Ris; Byen er i Aftagen, da Havnen tilsander. Ved der østlige Nilarm, 13 km
fra Mundingen, og den fiskerige Mensalehsø Damiette (Danijat), c. 40.000 Indb..
Midtpunktet for Deltaets Risavl, stor Handel paa Syrien. Længere nede ved Da-
miettearmen Mansurah (o: den sejrrige), 40,300 Indb., et Centrum for Bomulds-
avlen. I Deltaet mod V. Menuf, 22,300 Indb., Damanhur (He’mopolis), 38,800 Indb..
Sjibin-el-Kom, 21,600 Indb., og Mehalla-el-Kobra, 33,500 Inlb.; ved venstre Nilarm
Tarraneh, Ladeplads for de nærliggende Natronsøer. I Detaets Centrum Tantah,
54,400 Indb., Knudepunkt for Jærnbanenettet, i øvrigt lendt for sine to store
Messer aarlig; i Avg. skal der endog være samlet 500,0)0 Mennesker i Byen.
Østligere Sagasig, 35,000 Indb. (hvor det gamle Bubastis laa1, ved den 1877 aabnede
Kanal, der fører over til Ismailia, c. 8000 Indb., ved Timsai Søen og Suezkanalen.
Suez, liggende i en øde Egn ved Suezbugten, c. 18,00) Indb., har Betydning
som det ene Endepunkt for Suezkanalen. Efter at der allerede i det 13. Aarhun-
drede f. Kr. var fuldendt en Kanaludgravning omtrent fra det nuværende Sagasig
mod 0. til Timsah Søen og derfra til Bittersøerne, som dengang stod i Forbindelse
med det røde Hav (en Kanal, som var ubrugelig 7 Aarhundreier efter), forsøgtes 612
f. Kr. af Ægypterkongen Neko en ny Gennemgravning, der fildendtes 522 af Darius
og videre udarbejdedes nogle Aarhundreder efter af Ptolenæos 1 hiladelphos, dti
grundlagde Havnestaden Arsinoe, omtrent hvor nu Byen Siez ligger. Da Kanalen
tilsandede, søgte Kejser Trajan og senere Kalifen Omar at istandsætte den, men i
det 8. Aarhundrede blev den ødelagt af strategiske Grunde. Heller ikke denne
Kanal havde dog ført til Middelhavet, men lil den østlige Nlarm ved Sagasig. Den
franske Generalkonsul F. de Lesseps fik 1854 Kontrakten om Suezkanalens An-
læggelse afsluttet, 1856 grundede han Aktieselskabet, 1859 paabegyndtes Arbejdet,
og 1869 aabnedes den. De fleste Aklier er paa engelske Hænder; 1887 erklæredes
Kanalen for neutral ved Overenskomst mellem Frankrig og England. 1968 skal
den overgaa til den ægyptiske Regering. Kanalen gaar fra Suez mod N. gennem
de store Bittersøer, Timsah-, Ballah- og Mensaleh Søen; den er 160 km lang.
9 til 91/2 ni dyb, i Bunden over 38 m, i Vandspejlet mellem 70 og 110 ni
bred. Trafikken er steget for hvert Aar; 1871 passeredes den af 763, 1879 af 1477,
1900 af 3441 og 1912 af 5373 Skibe, hvoraf 3335 engelske. Skibsindtægterne var
1912 c. 136,4 Mill. Frs. Af Byer ved Kanalen nævnes — foruden den ovenfor om-
talte Ismailia, der grundlagdes 1863 af Lesseps og i lang Tid var Midtpunkt for
Kanalarbejderne — el Kantara og den ved Mundingen ved Middelhavet 1859 grund-
lagte Port Said, 49,900 Indb., en helt evropæisk By med et 54 m højt Fyrtaarn og
vigtig som Kulstation for Skibene, der gaar gennem Kanalen. SØ. for Port Said
ligger Ruinerne af det gamle Pelusium, mod 0. ved Middelhavskysten paa Syriens
Grænse Fæstningen el Arisj.
b. Øvrecegypten (Oldtidens Heptanomis, Mellemægypten, og Thebais, Øvre-
ægypten), el Said, 822,100 km2 med 4,635,700 Indb., c. 5,6 paa 1 km2, indbefatter
den smalle, tæt befolkede Nildal til Vadi Haifa.
Mod N. ligger ved den venstre Nilbred Beni Suef, 23,400 Indb., med Handel
og Industri i Bomuld. Mod NV. fører en Dalkløft ind til det meget frugtbare, som
en Have dyrkede Landskab Fajum med Resterne af Oldtidens Mørissø, Birket el kerun,
der forbindes med Nilen ved Flodarmen Bahr Jussuf, og med Byen Medinet el Fajum
(Crocodilopolis, det senere Arsinoe), 37,300 Indb., der ved Jærnbane staar i For-
bindelse med Kairo, som provianteres stærkt fra Fajum; tidligere, da Byen var
Yndlingsopholdssted for Mamelukkernes Bey, var den langt større; ved Indgangen
til Dalen har Kæmpepaladset Labyrinten ligget. Længere oppe ad Nilen ligger