Ægypten.
409
I Deltaet laa i Oldtiden ved den vestlige Nilarm Sais, mod 0. Heliopolis. Helt
mod V. i Deltaet ved Kysten ligger Alexandria (Iskanderieh), forbunden med
Bulak ved den 90 km lange Mahmudiekanal og en Jærnbane. Byen anlagdes 332
f. Kr. al Alexander den Store mellem Havet og den sumpagtige Sø Mariut (Mario-
tis); ved en Dæmning forbandtes Øen Pharos med Fastlandet, og saaledes opstod
to Havne. Den var under Ptolemæerne og Romerne en af Verdens største Handels-
stæder og havde da c. 1 Mill. Indb.; den indtog ogsaa en fremragende Plads i
Middelalderen, indtil Opdagelsen af Søvejen til Indien gav den sit Knæk. I det 19.
Suez’ Havn.
Aarhundrede har Mehemed Ali gjort meget for at hæve den, og den engelsk-
østindiske Dampskibsrute og Suezkanalens Aabning har givet den noget af dens
tidligere Glans tilbage; ved 1850 havde den c. 30,000, mi har den c. 332,000 Indb.
(1908), hvoraf over 60,000 er Fremmede, mest Italienere, Grækere og Franskmænd.
Den er i sit Anlæg, navnlig i det mod S. liggende Frankerkvarter, en helt evropæisk
By med prægtige Bygninger, som Vicekongens Palads Ras el Tin, til hvilke Fel-
lahernes usle Hytter paa Ruinerne af den gamle Stad danner en grel Modsætning;
af de kostbare Mindesmærker fra Oldtiden er kun faa, som Pompejussøjlen,
bevarede; af de to Obelisker „Kleopatras Naale“ er den ene bragt til London, den
anden til New York. Byen led en Del ved Englændernes Bombardement og Pøbe-
lens Udskejelser under Arabi Pasjas Oprør 1882. Alexandria er Hovedstabelplads
for den ægyptiske Bomuldshandel, Hovedstation for Handelen over Suez til Indien
og Kina og Sædet for den koptiske Ærkebisp.
0. for Alexandria ved Kysten ligger Abukir (Canopus), kendt fra Søslaget