408
Afrika.
I. Det egentlige Ægypten
eller Statholderskabet el Misr, der naar mod S. til c. 21 0 30’ n. Br. ved Nilen, hvor
Vadi Haifa betegner Grænsen, er 994,300 km2 med 11,287,400 Indb. (1907), o: li
paa 1 km2, en over tre Gange saa stor Befolkning som ved Begyndelsen af det
19. Aarhundrede; men af hele Arealet er kun henved 34,000 km2 kultiveret, og da
bliver Befolkningstætheden c. 332 paa 1 km2 (Belgien har 255 paa 1 km2). Foruden
Fellaher og Koptere, der udgør c. 10,4 Mill., findes der c. 635,000 Beduiner og
283,000 Fremmede (se p. 405).
Ægypten deles administrativt i 7 Guvernorater eller M oh af s a s, der om-
fatter de store Byer (samt Sinaihalvøen), og 14 Provinser eller M udi rieh s
(hver styret af en Mudir), som atter deles i Distrikter, Mark as eller K i s ni
(hver styret af en Maniur). Geografisk deles Ægypten i Nedreægypten, hvor-
til hører Guvernoraterne og de 6 Provinser, og Øvreægypten, der omfatter 8 Pro-
vinser.1)
a. Nedreægypten (Oldtidens Delta, nu kaldet Masr el Bahari) omfatter væ-
sentlig Nildeltaet og er meget tæt befolket; det er 172,200 km2 og har 6,554,300
Indb., o: c. 47 paa 1 km2, men da det kultiverede kun er c. 20,000 km2, bliver det
c. 333 paa 1 km2.
Paa højre Bred af Nilen, c. 18 km S. for det Sted, hvor Deltaet begynder, ligger
Rigets Hovedstad Masr el Kåhirah, o: den Sejrrige, sædvanlig kaldt Kairo; dens
Glansperiode falder i Middelalderen, men endnu er den en af den arabiske Verdens
betydeligste Slæder og Afrikas største By, 654,500 Indb. (1907), hvoraf 30—40,000
Fremmede. Byen deles i Gammel Kairo eller Fosfat (o: Telt), der stammer fra
Amru, den muhamedanske Feltherre, som erobrede Ægypten, det egentlige Kairo
eller den nye Stad, grl. af Fatimiderne 969, og Bulak, Havnestaden mod V. Byen
frembyder med sine Hundreder af Moskeer, hvoraf mange, som Amrus, Sultan
Hassans og El Azharmoskeen (med den islamitiske Højskole), hører til den arabiske
Bygningskunsts ypperste Værker, sine mange Basarer, Kaffehuse (over 1200),.
Barberstuer og Bade et fuldstændigt Billede af en orientalsk Residens- og Handels-
by; særlig i Byens Hovedaare, Muskiegaden, er der betydeligt Liv. Foruden Uni-
versitetet har Byen mange videnskabelige Selskaber, højere Læreanstalter, store
Biblioteker og rige Samlinger, deriblandt et oldægyplisk Museum (før i Bulak), det
største i Verden i sin Slags. I øvrigt er mange Gader krumme og tit saa snævre, at
Husenes Balkoner næsten berører hinanden; desuden er de hyppig overdækkede
med Maatter, lagte over Brædder eller Palmestammer, for at holde Heden ude. I
Nærheden af Bulak ligger Khedivens Lystslot paa Øen Gesireh. I Gammel Kairo
findes paa Øen Roda den ældgamle Nilmaaler, hvorefter Skatterne ansættes. SØ.
for Byen paa det befæstede Bjærg Mokattam ligger Citadellet med den 90 m dybe
Josefsbrønd og Mehemed Alis AJabastermoske, hvor han ligger begravet. S. for
Kairo paa venstre Nilbred laa det gamle Memphis, af hvis Ruiner der kun er lidt
tilbage; noget længere mod V. paa et øde Klippeplateau, 30 m over Dalen, laa de
gamle Ægypteres Kirkegaard, hvor Mumierne indsattes i Gravkamre, der er udhugne
i Klippen; her findes tillige den store Sfinks og de tre kolossale Kongepyramider, af
hvilke den højeste, Keopspyramiden, nu er 137 m og Kefrenpyramiden over 136 m;
efter den nærliggende Landsby Giseh paa venstre Nilbred, c. 22,000 Indb., kaldes de
Giseh-Pyramiderne. Mod S. ligger det om Vinteren stærkt besøgte Badested Heluan
(Svovlbade).
x) De 7 Guvernorater er; Kairo, Alexandria, Suez, Ismailia, Port Said, El Arisiz og Sinaihalvøen.
De 6 Provinser i Nedreægypten er: Beharah, Sjarkieh, Dakahlieh, Gharbieh, Kaliubieh og Menufieh; de
8 Provinser i Øvreægypten er: Siut, Neni, Stiel', Fajum, Giseh, Minieh, Girgeh, Kenneh og Assuan.