Ægypten.
407
Salt, Salpeter og Alun, desuden pletvis ved det røde Hav Petroleum og Svovl, Guld
i Nubien. m. ni. Om nogen egentlig Industri blev der først Tale under Mehemed
Ali, han indrettede Fabrikker i Bomuld, Silke og Sukker, ligeledes Vaabenfabi’ikker
og Farverier; af særlig Betydning er Cigaretfabrikationen. Handelen er tem-
melig stor; den tog et betydeligt Opsving, da den engelsk-østindiske Handelsrute
ved Jærnbane mellem Alexandria og Suez kom i Stand, men navnlig har Aab-
ningen af Suezkanalen 1869 forøget den. Værdien af hele Vareindførslen
var i 1912 over 25,9, af Udførslen over 34,5 Mill, ægyptiske Pd. (et æg. Pd. =
18,5 Kr.); de vigtigste Udførselsartikler var Bomuld (over 27,5 Mill. æg. Pd.), Bom-
uldsfrø (4,09 Mill.), Cigaretter (423,000), Oliekager (363,000), Løg (384,000) og
Ris (284,000); den største Del af Handelen dreves med Storbritannien (Udførslen
var over 16, Indførslen c. 8 Mill.), dernæst kom Frankrig, Tyskland og Rus-
land; Handelsflaaden bestod 1912 af 5 Damp- og 7 Sejlskibe med hen-
holdsvis 954 og 1901 Tons Dr.; der indløb i 1912 6731 og udløb 6770 Skibe
med hver c. 5,39 og 5,41 Mill. Tons Varer; den allerstørste Del gik over Alexandria,
idet Port Said og Suez overvejende er Transithavne (om Kanalen se ndfr.). Af
Jærnbaner var der i 1912 4241 km, deriblandt Banen fra Alexandria til Suez
og Banen langs Kanalens Vestside, Banen Kairo-Assuan med Sidebane til Fajum,
Banen Vadi Haifa—Bender—Chartum og Banen Berber—Suakin. Af Te le gr af-
lin j er var der 7382 km.
Vicekongen af Ægypten, der betaler en aarlig Tribut af 665,000 ægypt. Pd. til
Tyrkiet, regerer avtokratisk, Forvaltningen føres af Ministre. Khedivens Magt er
dog betydelig indskrænket ved den engelske Indblanding, navnlig i Finansstyrel-
sen, der staar under Kontrol af en efter engelsk Indstilling af Khediven valgt
„financial adviser“, uden hvis Samtykke ingen Finansoperation kan foretages.
Ministeriet bestaar af en tyrkisk Overkommissæi’ og 6 Ministre, der alle er Ægyp-
tere; men en stor Del af de højere ministerielle Embedsmænd er Evropæere; ifl.
Lov af 1883 gives der flere ved almindelig Afstemning valgte Repræsentationer, der
skal danne Begyndelsen til et mere konstitutionelt Styre. — I religiøs Hen-
seende hersker der Trosfrihed; de allerfleste er sunnitiske Muhamedanere under
en Mufti i Kairo (1907 i det egentlige Ægypten c. 10,27 Mill.); desuden er der en
Del koptiske Kristne, under Ærkebispen i Alexandria (over 700,000), nogle Græsk-
og Romersk-Katolikker (77,000 og 57,800), Protestanter (12,800) m. m., samt Jøder
(c. 38,600). — Skolevæsenet er i stor Fremgang; 1909 var der 3582, af Gejst-
ligheden oprettede og af Regeringen kontrollerede Elementarskoler (Kuttabs) med
c. 191,000 Elever; desuden er der højere Skoler (Nationalskoler), mange Fagskoler
m. m.; den højeste Læreanstalt for koransk Lærdom er Moskeen og Universitetet
el Azhar i Kairo (1908: 9940 Stud.). — Finanserne er nu i god Orden, lige-
som Nationalvelslanden er i Stigen. Budgettet 1911 lød paa Indtægter og Udgifter
balancerende med 15,5 Mill. Pd. (Overskud c. 0,5 Mill.); for ægyptisk Sudan var
Specialbudgettet: Indtægter 1,195,000 og Udgifter 1,425.000 Pd.; Statsgælden var c.
89,2 Mill. Pd. — Efter Lov af 1885 med senere Ændringer er der almindelig
Værnepligt; Hæren, der staar under Overbefaling af en engelsk Officer (Sindar),
medens Khediven udnævner de andre højere Officerer, er paa Fredsfod c. 19,000
Mand, hvortil kommer en engelsk Besætning paa c. 6100 Mand. F laa de har
Ægypten egentlig ikke, kun nogle mindre Fartøjer og Kanonbaade til Tjeneste ved
Kyster, Havne og paa den øvre Nil.