Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
406 Afrika. ved den øvre Nil S. for 10° n. B., og som ernærer sig af Kvægavl og Agerdyrkning samt noget Fiskeri og i Almindelighed bor i bikubeformede Hytter. T o g ul e, med runde eller spidst tilløbende Tage, nævnes følgende. Paa venstre Nilbred ved 10— 12° n. Br. bor de slanke, helt sorte Sjillukker. S. for disse paa begge Sider af Nilen mellem 12 og 6° n. Br. bor de blaasorte, høje og smukt byggede Denka eller Dinka, V. for disse de mørkebrune Nuehs (Nuer). S. for 6° n. Br. findes Sjir og Bari, kraftige Folk, blandt hvilke Missionærerne i Gondokoro forgæves har virket. Ved Mvutan Søen bor Magungo (Fieri. Vagungo), 0. for Bari Beri (Berri). V. for disse Niambara. Omkring Bahr el Ghasal og dens Bifloder, navnlig Djur, bor de rød- brune Bongoer eller Dorer, opvakte Folk og flittige Agerdyrkere, som i øvrigt efter Schweinfurths Mening er ved at uddø. — I Landene 0. for Abessinien bor Danåkil eller Afer, Somaler og til Dels Gallaer, alle Folk, der ligeledes maa betragtes som staaende paa Overgangen mellem Serailerne (Abessi- nierne) og Nigritierne. So- malfolket er fanatiske Mu- hamedanere, stærkt blan- dede med arabiske Indvan- drere; mange af dem saa- vel som Gallaerne lever som Nomader. I selve Ægypten er Agerbruget selvfølgelig Hovednæringsvejen, end- skønt det kun er en ringe Del af Landet, omtrent saa meget som Belgien, der er kultiweret; over 60 % af Be- folkmingen er Agerdyrkere. I de Landskaber, som helt er afhængige af Nilens Oversvømmelser, i Mellem- og Øvreægypten, er der hovedsage- lig kun Vinterkultur (es Sjitavi), idet man straks efter Flodens Tilbagetræden begynder at pløje og saa og høster efter 4 Maaneders Forløb; i de Dele, som frugt- bargøres ved kunstig Vanding, nemlig i Nedreægypten ved det store Opstemnings- værk ved Deltaets Begyndelse, er der desuden Sommerkultur (es Sefi), fra Foraar til Høst, og H ø s t k u 11 u r (es Denuri), der varer i 70 Dage; ved det nye store Opstemningsværk i Øvreægypten ved Assuan venter man al kunne indvinde- nye store Arealer for den stadige Kultur. De vigtigste Produkter er Hvede, Byg, Majs, Bønner, Durrha, Ris, Bomuld og Sukkerrør, desuden dyrkes en Mængde andre Produkter som Ærter, Dadler, Tobak, Hamp, Indigo, Krap, Sydfrugter m. m. Af* størst Vigtighed som Udførselsartikel er Bomulden; Kulturen af denne Plante, som allerede tidligere var meget betydelig, blev ved den af den nordamerikanske Borgerkrig fremkaldte Krise fremmet saa stærkt, at de andre Kulturer led under det, 1860 var Høsten 50 Mill, kg, 1875 var den 140 Mill.; den aftog noget i de nærmeste Aar, men senere har den atter været i stadig Stigen, 1907—08 var den endog c. 325 Mill, kg, hvoraf alene de 260 var fra Deltaet, 1909—10 var Produktionen c. 224,5 Mill. kg. I mange Henseender staar Husdyravlen højt, dog har den kun ringe Betydning for Udførslen; der findes Bøfler, Hornkvæg, Geder, Faar, Kame- ler, Strudse o. a. Naar undtages det gode Bygningsmateriale, som Kalksten, Sandsten. Granit og Porfyr, er Ægypten fattig paa M i n e r a 1 i e r; der findes dog en Del