Ægypten.
405
Ismail Pasja paakalde Stormagternes Bistand, hvilket førte til, at han nedlagde
Regel ingen til loidel for Sønnen Tevfik (f 1892, som efterfulgtes af Sønnen Abbas);
medens man var beskæftiget med at ordne Forholdene, gav en Militæropstand i
1881 under Arabi Pasja England Anledning til at blande sig i Ægyptens indre
Anliggende!; det satte sig fast der, og siden den Tid har Ijnglænderne faktisk haft
Forvaltningen i deres Hænder. Dfc har dog haft store Vanskeligheder at kæmpe
med, navnlig i ægyptisk Sudan, hvor der 1882 udbrød en Mahdiopstand under
Anførsel af en nubisk Æventyrer Muhammed Achmed, der opkastede sig til Herre
i hele Landet og tilføjede de ægyptisk-engelske Tropper meget følelige Nederlag; først
i de senere Aar er det lykkedes Englænderne at faa Bugt med Mahdiriget, efter at
Mahdiens Hovedstad Omdurman, der var blevet grundlagt efter Chartums Ødelæg-
gelse 1885, var blevet indtaget 1898. Nu er ægyptisk Sudan pacificeret og styres af
England og Ægypten i Fællesskab som et „Kondominium“.
Ægypten med Bilande har en meget broget Befolkning. Landbefolkningen
i det egentlige Ægypten, de saakaldte Fellaher (Fellachin), af det arabiske Ord
falaha, at pløje, over 82 % af hele Befolkningen, er væsentlig ublandede Efter-
kommere af de gamle hamitiske Ægyptere, som i Hieroglyferne kaldes Retu, kraf-
tige, velbyggede Folk af en gulbrun Hudfarve; selvfølgelig spores hos Fellaherne
Blandingen med fremmede Elementer, navnlig det arabiske, deres Sprog er saa-
ledes rent arabisk; men i fysisk Henseende ligner de Forfædrene. De er meget
nøjsomme og flittige, men de trykkende Skatter gør dem til fattige Folk, de er
egentlig kun Daglejere, da al Jorden ejes af Regeringen; deres Kaar er dog ikke
blevet saa lidt forbedrede under Englændernes Regimente. Fellahlandsbyerne be-
staar af usle Hytter, opførte af Ler og Nildynd og uden Skorstene. Fellaherne er Mu-
hamedanere. Kopterne (Fordrejelse af Ordet Ægyptere, arab. Kubt), over 600,000. lige-
ledes Efterkommere ai de gamle Ægyptere, er lidt mere blandede og taler ogsaa for
en stor Del arabisk; de bor mest i Byerne, særlig i Øvreægypten, og ernærer sig
som Købmænd og Haandværkere; det er driftige, snu og troløse Folk, meget hen-
givne til Drik. Kopterne er Kristne, de fleste monofysitiske, nogle katolske. Desuden
findes der i Ægypten en stor Del Arabere, dels Stadbeboere, dels Beduiner (6—
700,000); de, der nomadiserer i Ørkenegnene mellem Nilen og det røde Hav i Øvre-
ægypten, kaldes Beds javi (Begaer). Til de senere indvandrede Folk hører Tyrker
(c. 70,000), Levantinere, navnlig Efterkommere af indvandrede Syrere og Grækere,
og Eviopæere, af hvilke der 1907 var c. 1,5 %; de fleste er Grækere, dernæst kom-
mer Italienere, Franskmænd og Englændere.
Nubien, Kordofan, Sennar og Darfur har en meget broget Befolkning af ind-
vandrede Folk, navnlig Arabere, saaledes som Sjegiye i Nubien, og indfødte Folk.
Nubiens og Sennars egentlige Beboere er mørke, enten broncebrune eller helt sorte
Folk, og maa regnes at staa paa Overgangen mellem Middelhavsfolkene og Negrene,
skønt ellers ikke Negertypen er fremtrædende hos dem. I Nubien kaldes Folket
Barabra (Berabra), delte i Stammerne Maha, Kenu og Donkola; det er godt byg-
gede, magre Folk af Middelhøjde, de er i høj Grad urenlige og ligner i deres Levevis
meget Ægyptens Fellaher; de, der er indvandrede i Ægypten, kaldes der Berberiner.
Barabra saavel som Sennars Befolkning menes at være beslægtede med Negerstam-
men Fundj (Funje), der 1822 blev undertvunget af Mehemed Ali. Langt mere er
Negertypen fremtrædende hos Kordofans stærkt blandede Befolkning, endogsaa
Uldhaaret begynder at vise sig hos dem. Darfurs Befolkning er en med Nubiere og
Arabere stærkt blandet Negerbefolkning, saaledes de flittige Fori eller Gondsjarer,
der bor midt i Darfur.
Af Negerstammerne, der bor eller boede — thi nu er de stærkt i Tilbagegang —