Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Algier. 421 sti i i Læder. Ved Jærnbane er den forbunden med Havnen Philippeville, 27,100 Indb Provinsens vigtigste Søstad er Bona (Bone), 42,000 Indb., i Nærheden Ruinerne af Hippo Begins, Augustinus’ Biskopsæde, hvis Havn, Aphrodisium, er det nuværende Bona. Mod 0. ved Tunis’ Grænse ligger Havnen La Calle, de Franskes vigtigste Ko- loni i Landet før 1830; i Nærheden den lille 0 Tabarka, Station for Koralfiskerne. Inde i Landet Gelma ved Medjerda. V. for Philippeville ved Kysten .findes Havnen Bougie, c. 10,C()0 Indb., med Jærngruber. I det Indre ligger Setif, 26,300 Indb., og Batna, i hvis Nærhed Ruinbyen Timgad ligger. Den meget besøgte Oase Biskra mod S., med Byen af s. Navn, 7—8000 Indb., og store Dadelplantninger, hører til Pro- vinsen; den er ved Jærnbane forbunden med Constantine. I den midterste Provins Algier, c. 54,500 km2 med 1,720,900 Indb., ligger Hoved- staden Algier Djesair, o: Øerne, Alger) med Forstaden Mustapha (c. 37,000 Indb.), 172,400 Indb.; den er bygget terrasseformet op fra Kysten; Havnebyen har et mere evropæisk Præg, men højere oppe danner de tærningformede hvide Huse krumme og snævre Gader. Havnen er stærkt befæstet, fra Landsiden skærmes Byen kun af en 10 m høj Mur; Arsenalet og Værfterne er adskilte ved en Mur fra Byen; uden for Byen mod SV. ligger paa en Højde Fort National, paa den anden Højde Deyens tid- ligere Residens (Kasbahen), der nu bruges til Kaserne. Byen har regelmæssig Damp- skibsforbindelse med Marseille. Omkring Byen ligger den frugtbare Metid jaslet te. Ved Jærnbanen, der fører til Oran, Blida, 35,500 Indb.,- Orléansville og Medea ved Sjellif; østligere ligger Tizi-Uzon, 31,400 Indb., og Aumale; ved Randen af Sahara ligger Oasen Laghuat (el Aghuah), ved Kysten Havnene Sjersjel og Tenes. I den vestligste Provins Oran, 65,900 km2 med 1,230,200 Indb., ligger ved Kysten den smukt byggede og befæstede By Oran, 123,100 Indb., hvoriblandt mange Spaniere; den er Algiers vigtigste Udførselsby og Marinestation. En anden Søhandelsplads er Mostaganem, 23,200 Indb., med Ruiner fra Romertiden. Inde i Landet liggei 7 lemsen, 39,900 Indb., med Industri navnlig i Halfagræs (Tovværk, Papir osv.); dens Havn er Nemours; endvidere Sidi bel Abbes, 30,900 Indb., Mas- cara, 74,300 Indb., Abd el Kaders Residens, erobret 1835, og Geryville. I Sydterritorierne (det algierske Sahara) ligger en Del Oaser, der ved artesisk Brøndboring og lignende Arbejder mere og mere udvides og drages ind under Kulturen. Fra 0. til V. ligger Vad Ghir med Hovedpladsen Tuggurt, over 6000 Indb., Beni Msab med Hovedpladsen Ghardaia, c. 12,000 Indb., og Ain Sefra (□: den gule Kilde). Noget sydligere ligger Såharaoaserne som Vargla (Uargla), c. 120 m o. H., og El Golea. Alle har de stor Betydning for Karavanhandelen ind over Ørkenen. § 14. Marokko. a. Marokko, c. 439,000 km2 (uden Tuatoaserne og Andelen i Ørkenen) med c. 3,i Mill. Indb., grænser mod 0. til Algier, idet Grænsen gaar lige 0. for Byen Udjda og Oasen Figig, mod N. til Middelhavet med en c. 500 km og mod V. til Atlanterhavet med en c. 1000 km lang Kyststrækning, medens Sydgrænsen mod Sahara er ubestemt (almindeligt regnes dog Vadi Dra). I Oldtiden var Marokko det gamle Mauritanien, som Romerne efterhaanden blev Herrer over, efter at de havde erobret Karthago. I Middelalderen delte det fol- det meste Skæbne med de øvrige Berberstater. Dets egentlige Blomstringstid falder i det 16. Aarhundrede, da det holdt sig uafhængigt af Osmannerne og udstrakte sin Magt over en Del af Algier og mod S. herskede omtrent ti] Timbuktu. Men i de næste Aarhundreder tabte det meget i Betydning ved idelige Tronstridigheder og Borgerkrige under de vekslende Dynastier, hvortil kom det for Evropas Handel paa Middelhavet saa skadelige Sørøveruvæsen, der i det 19. Aarhundrede førte