Algier.
421
sti i i Læder. Ved Jærnbane er den forbunden med Havnen Philippeville, 27,100 Indb
Provinsens vigtigste Søstad er Bona (Bone), 42,000 Indb., i Nærheden Ruinerne af
Hippo Begins, Augustinus’ Biskopsæde, hvis Havn, Aphrodisium, er det nuværende
Bona. Mod 0. ved Tunis’ Grænse ligger Havnen La Calle, de Franskes vigtigste Ko-
loni i Landet før 1830; i Nærheden den lille 0 Tabarka, Station for Koralfiskerne.
Inde i Landet Gelma ved Medjerda. V. for Philippeville ved Kysten .findes Havnen
Bougie, c. 10,C()0 Indb., med Jærngruber. I det Indre ligger Setif, 26,300 Indb., og
Batna, i hvis Nærhed Ruinbyen Timgad ligger. Den meget besøgte Oase Biskra mod
S., med Byen af s. Navn, 7—8000 Indb., og store Dadelplantninger, hører til Pro-
vinsen; den er ved Jærnbane forbunden med Constantine.
I den midterste Provins Algier, c. 54,500 km2 med 1,720,900 Indb., ligger Hoved-
staden Algier Djesair, o: Øerne, Alger) med Forstaden Mustapha (c. 37,000 Indb.),
172,400 Indb.; den er bygget terrasseformet op fra Kysten; Havnebyen har et mere
evropæisk Præg, men højere oppe danner de tærningformede hvide Huse krumme
og snævre Gader. Havnen er stærkt befæstet, fra Landsiden skærmes Byen kun af
en 10 m høj Mur; Arsenalet og Værfterne er adskilte ved en Mur fra Byen; uden for
Byen mod SV. ligger paa en Højde Fort National, paa den anden Højde Deyens tid-
ligere Residens (Kasbahen), der nu bruges til Kaserne. Byen har regelmæssig Damp-
skibsforbindelse med Marseille. Omkring Byen ligger den frugtbare Metid jaslet te.
Ved Jærnbanen, der fører til Oran, Blida, 35,500 Indb.,- Orléansville og Medea
ved Sjellif; østligere ligger Tizi-Uzon, 31,400 Indb., og Aumale; ved Randen af
Sahara ligger Oasen Laghuat (el Aghuah), ved Kysten Havnene Sjersjel og Tenes.
I den vestligste Provins Oran, 65,900 km2 med 1,230,200 Indb., ligger ved
Kysten den smukt byggede og befæstede By Oran, 123,100 Indb., hvoriblandt
mange Spaniere; den er Algiers vigtigste Udførselsby og Marinestation. En anden
Søhandelsplads er Mostaganem, 23,200 Indb., med Ruiner fra Romertiden. Inde i
Landet liggei 7 lemsen, 39,900 Indb., med Industri navnlig i Halfagræs (Tovværk,
Papir osv.); dens Havn er Nemours; endvidere Sidi bel Abbes, 30,900 Indb., Mas-
cara, 74,300 Indb., Abd el Kaders Residens, erobret 1835, og Geryville.
I Sydterritorierne (det algierske Sahara) ligger en Del Oaser, der ved artesisk
Brøndboring og lignende Arbejder mere og mere udvides og drages ind under
Kulturen. Fra 0. til V. ligger Vad Ghir med Hovedpladsen Tuggurt, over 6000 Indb.,
Beni Msab med Hovedpladsen Ghardaia, c. 12,000 Indb., og Ain Sefra (□: den
gule Kilde). Noget sydligere ligger Såharaoaserne som Vargla (Uargla), c. 120 m
o. H., og El Golea. Alle har de stor Betydning for Karavanhandelen ind over
Ørkenen.
§ 14. Marokko.
a. Marokko, c. 439,000 km2 (uden Tuatoaserne og Andelen i Ørkenen) med
c. 3,i Mill. Indb., grænser mod 0. til Algier, idet Grænsen gaar lige 0. for Byen
Udjda og Oasen Figig, mod N. til Middelhavet med en c. 500 km og mod V.
til Atlanterhavet med en c. 1000 km lang Kyststrækning, medens Sydgrænsen mod
Sahara er ubestemt (almindeligt regnes dog Vadi Dra).
I Oldtiden var Marokko det gamle Mauritanien, som Romerne efterhaanden
blev Herrer over, efter at de havde erobret Karthago. I Middelalderen delte det fol-
det meste Skæbne med de øvrige Berberstater. Dets egentlige Blomstringstid falder
i det 16. Aarhundrede, da det holdt sig uafhængigt af Osmannerne og udstrakte
sin Magt over en Del af Algier og mod S. herskede omtrent ti] Timbuktu. Men i
de næste Aarhundreder tabte det meget i Betydning ved idelige Tronstridigheder
og Borgerkrige under de vekslende Dynastier, hvortil kom det for Evropas Handel
paa Middelhavet saa skadelige Sørøveruvæsen, der i det 19. Aarhundrede førte