Side
af
1222
Forrige
Næste
422
Afrika.
til gentagen Indskriden fra de evropæiske Middelhavsstater, især Frankrig og
Spanien; Konflikterne blev hyppigere og Marokkos Stilling svagere med Aarene,
kun Magternes indbyrdes Skinsyge holdt sin Haand over Marokkos Uafhængighed.
Men fra Begyndelsen af det 20. Aarhundrede optraadte Frankrig mere energisk,
først understøttet af Spanien, senere trods dettes og især Tysklands Modstand
(Algecirastraktaten 1906); Frankrig nærmede sig mere og niere sit Maal, Landets
Undei'tvingelse; 1911 maatte Tyskland opgive sin Modstand mod at faa Kompensa-
tion i Kongoegnene (se p. 431), og ved Traktat af 30. Marts 1912 blev Marokko
fransk Protektorat; ved særegen Traktat af 27. Nov. 1912 blev dog en
mindre Del (29,000 km2 med c. 404,000 Indb.) stillet under spansk Protek-
torat.
Befolkningen beslaar af de i Bjærgegnene boende Berbere, der allerede
er meget blandede med arabisk Blod, og de ligeledes i Bjærgene boende rene Sjil-
lukker (Sjellah) og Arabere, der mest findes i Kystlandskaberne; desuden findes
der c. 300,000 Jøder (Hispanioler), mest i Byerne, samt henved 29,000 Evropæere
(1910), hvoraf c. 10,500 Spaniere og 650 Franskmænd. Statsreligionen er Islam,
Beboerne er fanatiske Muhamedanere.
Hovederhverv er Agerbrug og Kvægavl. De vestlige Dele, navnlig
Teil, er de frugtbareste. Der dyrkes især Hvede, Byg, Grøntsager, Frugter (frem-
hæves maa, foruden Dadler, Mandler), Oliven, Vin og Gummi; af Husdyr findes
flest Faar (der er endog nævnt 45 Mill.!), Geder, Hornkvæg og Æsler; desuden er
der stor Hønse- og Biavl. Bjærgværksdriften er meget ringe; der skal dog findes
Kobber og Bly. Industrien staar lavt og indskrænker sig fra gammel Tid væsentlig
til Vaaben- og Læderfabrikation, Uld-, Silke- og Tæppevaverier, Pottemagerier
m. m. Handelen er kun ringe, da Samfærdselsmidlerne er daarlige (Jærn-
baner findes slet ikke), det meste er Kara vanhandel med Sahara og Sudan; den
udenlandske Handel er mest i Frankrigs Hænder, dernæst kommer England, Tysk-
land og Spanien; i 1912 var Værdien af Indførslen c. 152,5, af Udførslen
75 Mill. Frs.; de vigtigste Udførselsartikler var Byg (c. 19,3 Mill. Frs.), Huder og
Skind (4,76), Kvæg (2,33), Æg (6,12), Mandler (4,13), desuden Uld, Hvede, Hør,
Grøntsager m. m.; i 1910 indkom til Havnene 3194 Skibe (hvoraf 2808 Dampskibe)
med i alt 2,562,550 Tons Varer.
Sultanatet Marokko eller, som det kaldes af Araberne, dagrib el Aksa, det
yderste Vesten (se p. 417) har hidtil været regeret absoht; Sultanen er baade
verdslig og gejstlig Overherre. Landet deles i Provinser (Amilater), for Tiden om-
trent 40. Om Hæren — dei* er under Reorganisation og skil bestaa af c. 75,000
Mand foruden Sultanens Garde — og Budgettet kan intet bestemt siges.
b. Ved den østlige Indgang til Gibraltarstrædet ligger Laidets eneste betydelige
Søhandelsplads, den neutrale Tanger (Tandja, Oldtidens Tings), 46,300 Indb., hvor-
af de i et eget Kvarter boende Jøder udgør c. V4; det er en ?gte nordafrikansk By
med sine hvide, tærningformede Huse uden Vinduer og sire krumme, snævre og
urenlige Gader; den er Sæde for de evropæiske Konsuler. — Ved den bjærgfulde
Middelhavskyst Er Rif, der er beboet af en fanatisk muhamelansk Befolkning, som
er eller har været berygtet for Sørøveri, ligger S. for Gibral ar strædet c. 6 km Ira
Havet Handelsbyen Tetuan, 43,000 Indb. (i den spanske Del, hvis Navn er Martil.
Om de spanske Presidios ved Middelhavskysten se p. 424. Laigs den sandede Atlan-
terhavskyst ligger en Række, for det meste daarlige Havne, s»m dog har en Del Be-
tydning for Handelen med Udlandet. De nævnes fra N. til S Arsila, El Araisj (La-
rache), c. 15,000 Indb., Dobbeltbyen Sale (Selah) og Rabat, ©,200 Indb., skilte ved
Floden Ru Regreb, kendt for sine Tæppevæverier, den under de sidste Aars fransk-