Marokko.
423
marokkanske Konflikt saa meget omtalte Casablanca (arab. Bar el Beida), 42,000
Indb., opbygget efter at den var bleven ødelagt ved Jordskælvet 1755, Asemur
(Asamur), Mazagan (arab. Djedida), 33,600 Indb., der blev grundlagt 1502 af Portu-
giserne, Saffi, 24,300 Indb., Mogador (Sueria, Tassurt), c. 22,000 Indb., hvoraf hen-
ved Halvdelen Jøder, grundlagt 1760 paa en gammel karthagisk Kolonis Plads,
og den gode Havn Agadir (Santa Cruz), c. 20,000 Indb. Noget sydligere lidt N.
for Kap Nun ligger ved Ifni Havnen Santa Cruz de Mar Pequena, som var spansk
i det 16. Aarhundrede, men senere opgav Spanien den for alter 1860 at gøre
Fordring paa den; Spanien har dog ikke forstaaet at hævde Besiddelsen, hvis Be-
liggenhed mærkværdigt nok i lang Tid var ubekendt.
I det Indre ligger Fez (Fes, Fas)
og ligesom Kairo et Hovedsæde for
muhamedansk Lærdom; den er om-
givet af Frugthaver og høje, taarn-
prydede Mure og deles i den i det 9.
Aarhundrede anlagte gamle By (Fas
el Bali) med talrige Moskeer og snæv-
re, snavsede Gader, hvoraf mange
er overdækkede og spærrede af Por-
te, og den nye By (Fas el Djebid)
med Sultanens Residens; Byen hal-
en Del Industri i Vaaben, Læder,
Tæpper, Uldvarer m. m. V. for Fez
ligger Meknes (Miknasa, Mequinez),
34,000 Indb., omgivet af Oliven-
lunde og rig paa Moskeer og Hel-
gengrave, sydligere ved Foden af
Atlas den meget omfangsrige Ma-
rokko eller Marakesj (o: den
smykkede), 87,100 Indb., c. 440 m
o. H., omgivet af høje Mure og
rig paa Palmelunde baade uden
og inden for Murene; Byen, der
som de andre har snævre, uren-
lige Gader, er rig paa Bygnings-
Sebudalen, 102,100 Indb., Rigets Hovedstad
Gade i Tetuan.
rester fra dens Stortid (da den skal have haft c. 700,000 Indb.), som det c. 80 m
høje Kutubiah Taarn. SV. for Marokko ligger i Landskabet Vad Sus Byen Taru-
dant, en vigtig Samlingsplads for Karavanerne til Timbuktu, og de temmelig frugt-
bare Landskaber Vad Nun og 7 aserualt (Sidi-Hedjam, en Tid et uafhængigt Rige)
med Byerne Glimin og Ilegh. Af andre Byer i det Indre nævnes Tasa i den øvre
Sebudal og Kasr el Kebir, c. 9000 Indb., mellem Fez og Tanger. Paa Østgrænsen
ligger paa en Højsteppe Oasen Udjda, c. 5000 Indb. Den største Oasegruppe ved
Atlas’ Sydaffald er Tafdelt (Tafalilet, Tafilet), c. 1200 km2, hvis Hovedprodukt er
Dadler, og hvis c. 100,000 Indb. bor i befæstede Landsbyer, Ksors, af hvilke der
skal være „flere end Dage i Aaret“; Hovedpladserne er Abyam og Rissani; Oasen,
hvor der ogsaa drives en Del Industri, har Betydning for Handelen mellem Marokko
og Sudan. Mod NØ. ligger Oaserne Kenatse og Figig. Staar disse Oaser, navnlig
Tafllelt, kun i et løst Afhængighedsforhold til Marokko, gælder eller gjaldt det
endnu mere den SØ. for Tafilelt liggende langt større Oasegruppe Tuat, der nu
maa regnes til det franske Sahara, idet den blev besat af Frankrig 1901. Vejen fra