424
A frika.
Tafilelt gaar over Handelspladsen Karsas. Tuatoaserne, der skal være henved
50,000 km2 med c. 300,000 Indb., bebos af Berbere, Arabere, Negre og Blandings-
folk; deres Hovedprodukter er Dadler og Korn. Den nordligste af Grupperne ei
Gurara med Hovedpladsen Timmimun; derpaa følger den egentlige Oase Tuat med
Hovedpladsen Tamentit, c. 6000 Indb., med flere Moskeer og en Del Industri, og
mod 0. Oasen Tidikelt, med Hovedpladsen In-Saleh, der har stor Betydning for
Karavanvejen til Timbuktu; det skal være den bedst befolkede.
c. Ved Middelhavskysten ligger de spanske Presidios, Rester fra Spaniens
Stortid, som det sikrede sig paany efter Krigen med Marokko 1860, c. 200 km*
med c. 44,000 Indb. (1910); de benyttes nu til Forbryderkolonier. Den vigtigste er
Ceuta (lat. Septa, hvor den romerske Koloni Abyla har ligget), ved det østlige
Indløb til Gibraltarstrædet ved Djebel Musa, c. 13,000 Indb.; den erobredes 1415
af Portugal og kom 1580 til Spanien. De andre er Klippeøerne Penon de Velez de la
Gomera (spansk fra 1508) og Penon de Alhucemas (spansk fra 1673), det befæstede
Melilla, (Mlilla, Romernes Rasudir), c. 9000 Indb., og de tre smaa Klippeøer Islas
Chafarinas ved Mulujaflodens Munding, c. 1000 Indb., besatte 1848. Om det
spanske Protektorat i Marokko se p. 422.
4 15. Sähara.
a. Ørkenen Sahara er 6—7 Mill, km* — efter nogle endog 10 Mill. km2;
Størrelsen angives forskelligt eftersom man regner større eller mindre Dele af de
omliggende Lande med, navnlig Tripolis med Barka og
Sudan og Landene mod 0. hinsidles Nildalen — og har
2—3 Mill. Indb.; den er overordlentlig tyndt befolket,
dog noget bedre, end man tidligerre har antaget; Tusin-
der af Kvadratkilometre er dog mæsten ubeboede, saa-
ledes Klitlandet El Djuf (o: Ørkenens Liv) mod V. og
den libyske Ørken mod 0. I Sahara er der selvfølgelig
ikke Tale om nogen egentlig Statsordning, om ogsaa
store Dele til Tider har været samlede under Overhove-
der, og det hele nu i det mindste af Navn hovedsagelig
hører ind under Frankrig og England.
Befolkningen synes oprindelig at have hørt
til Negerracen, men efter Arabernes Fremtrængen har
Arabere og Berbere niere og mere befolket den nord-
lige og store vestlige Del, og af disse lader det til, at
Berberne stadig faar mere Overvægt fremfor Araberne
eller Maurerne, der er mindre modtagelige for Civilisa-
Tuareger. tion. Berberstamniernc i den vestlige Del kaldes under
eet Tuarik, Tuareger, selv kalder de sig Imosjagh. Det
er velskabte, smukke og krigerske Folk, der ligger i stadig Fejde med Maurerne og
Fellataherne og med hinanden indbyrdes. Paa deres hurtige Ridekameler gennem-
strejfer de Ørkenen og ledsager mod en Afgift Karavanerne eller plyndrer dem, naar
de ikke faar denne Afgift; for at beskytte sig mod Sandet har de næsten hele An-
sigtet tildækket. I den østlige Del, omtrent 0. for Linjen Mursuk-Tsadsøen, bor Tib-
buerne eller Tedaerne, som vel i Sæder og Levemaade ligner Tuaregerne, men synes
at være stærkt blandede med de fra S. fremtrængende Negre, som de staar nærmere
baade i legemlig og sproglig Henseende. De er delte i mange Stammer, saaledes de