Sahara.
425
egentlige Tedaer i Bjærglandet Tibesti og Dasaerne noget sydligere. Baade Tuareger
og Tibbuer, der i det hele kan deles i Oasebeboere og Nomader, er Muhame-
danere.
b. Sahara deles nu væsentlig i en fransk Interessesfære i den vestlige og mel-
lemste Del og en engelsk Interessesfære imod 0., ordnede ved Overenskomst af 1899
mellem de to Lande; hvortil kommer en mindre spansk Del ved Atlanterhavskysten.
Den franske Interessesfære, c. 2,394,000 km2 med c. 467,000 Indb., begrænses
mod 0. af en Linje, der gaar fra Tripolis mod S. fra Oasen Ghadames over Ghat og
derpaa drejer mod SØ. til Darfurs Nordrand. —- Af Oaser nævnes — foruden de,
der er omtalt under Tunis, Algier og Marokko — ved Atlanterhavskysten mellem
Kap Djuby og Senegals Munding i Nærheden af Kap Blanco Arguin, hvis Befolkning
driver stort Fiskeri, og som har Havnen af s. Navn, en vigtig Stabelplads for Gummi
og Saltudførsel. Ved Senegals højre Bred bor Berberstammen Trarsa. 0. for Arguin
ligger en Del Oaser, der har Betydning ved deres Saltproduktion, nemlig Landskabet
Adrar (Aderer), over 70,000 km2 med Hovedpladsen Vadan og flere Byer som Atar
og Sjingeti, der foruden Stensalt leverer Mængder af Dadler. SØ. for Adrar ligger
Landskabet Taganet med Hovedpladsen Tis jit og Oasen Valata med Byen af s. Navn
eller Biru, hvorfra der gaar Karavanvej mod NØ til Landskabet Assauad med
Handelspladsen Arauan, der ligesom den nordligere Taudeni ligger paa den
store Karavanvej mellem Marokko og Timbuktu; en anden Handelsvej gaar fra
Valata mod S. til Khassambara (Sampaka) i Landskabet Bakunu. Af Oaserne i det
franske Sahara 0. for Handelsvejen mellem Marokko og Timbuktu er de nord-
lige omtalte under Marokko. De mellemste og sydlige Grupper maa betragtes som
helt uafhængige. Af disse nævnes: Ahaggar (Hogar) med Hovedpladsen Ideles (Je-
dales)-, Air eller Asben, beboet af Tuaregerstammen Kelovi, med Hovedpladsen Aga-
des, nu c. 10,000 Indb. (den skal tidligere have haft c. 50,000), grundlagt 1460, med
betydelig Handel, især med Salt, og Tint ellust; østligere Oaserne Jat, Kauar med
Byen Sjimoda, Bihna, med Gara, og Agadem. Videre mod 0. følger de af Tibbuer be-
boede og ligeledes uafhængige Oaser: Bjærglandskabet Tibesti (eller Tu), beboet af
Stammen Besjade, med Hovedpladserne Bardai og Tao, og Bor ku (Borgu) med Jin.
Det spanske Såhara, Bio de Oro, kaldt efter en lille Bugt af dette Navn, c.
314.400 km2 med c. 30,000 Indb. (efter andre kun 20,000), liggende ved Atlanter-
havskysten mellem Kap Bojador og Kap Blanco, har kun ringe Betydning, alene
Fiskeriet er af Vigtighed; Kolonien staar under Guvernøren over de canariske Øer og
har til Hovedplads Villa Cisneros ved Rio de Oro.
Den engelske Interessesfære, 1,037,000 km2 med c. 7000 Indb., skilt fra den
franske ved ovennævnte Linje, bestaar af den libyske Ørken, der regnes til ægyptisk-
engelsk Sudan, se p. 412.
4 16. Senegambien.
a. Ved Senegambien, der ligesom Såhara er et geografisk Begreb, forstod man
oprindeligt Landet mellem Senegal og Gambia ved deres Mellem- og Nedreløb, senere
er det ofte blevet udstrakt til at gælde en Del af de omliggende Lande, navnlig en
Del af det vestlige Sudan. Som det her tages, omfattende fransk Senegal, engelsk
Gambia og portugisisk Guinea, er det c. 235,000 km2 med c. 2,2 Mill. Indb.
Befolkningen er, med Undtagelse af nogle Berbere og Arabere mod N.,
Negerstammer, hvoraf Djoloffer, Mandingoer og Fulbe er de vigtigste. Djolofferne
[Volof, o: de sorte), der bor mellem Senegal og Gambia, er aldeles sorte, kraftige og