Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Sahara. 425 egentlige Tedaer i Bjærglandet Tibesti og Dasaerne noget sydligere. Baade Tuareger og Tibbuer, der i det hele kan deles i Oasebeboere og Nomader, er Muhame- danere. b. Sahara deles nu væsentlig i en fransk Interessesfære i den vestlige og mel- lemste Del og en engelsk Interessesfære imod 0., ordnede ved Overenskomst af 1899 mellem de to Lande; hvortil kommer en mindre spansk Del ved Atlanterhavskysten. Den franske Interessesfære, c. 2,394,000 km2 med c. 467,000 Indb., begrænses mod 0. af en Linje, der gaar fra Tripolis mod S. fra Oasen Ghadames over Ghat og derpaa drejer mod SØ. til Darfurs Nordrand. —- Af Oaser nævnes — foruden de, der er omtalt under Tunis, Algier og Marokko — ved Atlanterhavskysten mellem Kap Djuby og Senegals Munding i Nærheden af Kap Blanco Arguin, hvis Befolkning driver stort Fiskeri, og som har Havnen af s. Navn, en vigtig Stabelplads for Gummi og Saltudførsel. Ved Senegals højre Bred bor Berberstammen Trarsa. 0. for Arguin ligger en Del Oaser, der har Betydning ved deres Saltproduktion, nemlig Landskabet Adrar (Aderer), over 70,000 km2 med Hovedpladsen Vadan og flere Byer som Atar og Sjingeti, der foruden Stensalt leverer Mængder af Dadler. SØ. for Adrar ligger Landskabet Taganet med Hovedpladsen Tis jit og Oasen Valata med Byen af s. Navn eller Biru, hvorfra der gaar Karavanvej mod NØ til Landskabet Assauad med Handelspladsen Arauan, der ligesom den nordligere Taudeni ligger paa den store Karavanvej mellem Marokko og Timbuktu; en anden Handelsvej gaar fra Valata mod S. til Khassambara (Sampaka) i Landskabet Bakunu. Af Oaserne i det franske Sahara 0. for Handelsvejen mellem Marokko og Timbuktu er de nord- lige omtalte under Marokko. De mellemste og sydlige Grupper maa betragtes som helt uafhængige. Af disse nævnes: Ahaggar (Hogar) med Hovedpladsen Ideles (Je- dales)-, Air eller Asben, beboet af Tuaregerstammen Kelovi, med Hovedpladsen Aga- des, nu c. 10,000 Indb. (den skal tidligere have haft c. 50,000), grundlagt 1460, med betydelig Handel, især med Salt, og Tint ellust; østligere Oaserne Jat, Kauar med Byen Sjimoda, Bihna, med Gara, og Agadem. Videre mod 0. følger de af Tibbuer be- boede og ligeledes uafhængige Oaser: Bjærglandskabet Tibesti (eller Tu), beboet af Stammen Besjade, med Hovedpladserne Bardai og Tao, og Bor ku (Borgu) med Jin. Det spanske Såhara, Bio de Oro, kaldt efter en lille Bugt af dette Navn, c. 314.400 km2 med c. 30,000 Indb. (efter andre kun 20,000), liggende ved Atlanter- havskysten mellem Kap Bojador og Kap Blanco, har kun ringe Betydning, alene Fiskeriet er af Vigtighed; Kolonien staar under Guvernøren over de canariske Øer og har til Hovedplads Villa Cisneros ved Rio de Oro. Den engelske Interessesfære, 1,037,000 km2 med c. 7000 Indb., skilt fra den franske ved ovennævnte Linje, bestaar af den libyske Ørken, der regnes til ægyptisk- engelsk Sudan, se p. 412. 4 16. Senegambien. a. Ved Senegambien, der ligesom Såhara er et geografisk Begreb, forstod man oprindeligt Landet mellem Senegal og Gambia ved deres Mellem- og Nedreløb, senere er det ofte blevet udstrakt til at gælde en Del af de omliggende Lande, navnlig en Del af det vestlige Sudan. Som det her tages, omfattende fransk Senegal, engelsk Gambia og portugisisk Guinea, er det c. 235,000 km2 med c. 2,2 Mill. Indb. Befolkningen er, med Undtagelse af nogle Berbere og Arabere mod N., Negerstammer, hvoraf Djoloffer, Mandingoer og Fulbe er de vigtigste. Djolofferne [Volof, o: de sorte), der bor mellem Senegal og Gambia, er aldeles sorte, kraftige og