Senegambien. Øvreguinea.
427
videre mellem Senegal og Faleme Mandingostaten Bambuk med Byen Farahane, og
0. for Senegal Karta (Kaarta), c. 60,000 km2, ligeledes Mandingostat, med Byen
Nioro.
c. Britisk Gambia, 9400 km2 med 149,600 Indb. (1912), ligger ved Havet paa
begge Sider af Gambias Nedreløb, helt omsluttet af de franske Besiddelser. Det er en
af Englændernes ældste Kolonier i Afrika, grundlagt i Slutningen af det 16. Aar-
hundrede, 1888 blev den selvstændig Koloni. De vigtigste Udførselsartikler er Jord-
nødder, Træ, Voks og Huder, desuden produceres Palmeolie, Kautsjuk, noget Bom-
uld og Guld; 1912 var Værdien af Indførslen c. 757,000, af Udførslen
735,000 Pd. St. — Hovedpladsen er Bathurst paa Øen St. Mary, c. 6000 Indb., ved
Gambias Munding; længere op ad Floden ligger Mack Carthy.
d. Portugisisk Guinea, 33,900 km2 med c. 820,000 Indb., ligger ved Kysten mel-
lem fransk Senegal og fransk Guinea ved Floderne Kasamanze og Cassini. Portugi-
serne satte sig fast her 1447, 1886 ordnedes Koloniens Grænser ved Overenskomst
med Frankrig; Kolonien er nu stærkt forsømt; 1908 var Værdien af Indførslen
c. 875,200, af Udførslen 492,200 Milreis (en M. = c. 3,25 Kr.). — Til Kolonien
hører de c. 30 smaa Bisagosøer, hvoraf Orango er den største, og Øen Bolania, hvor
Hovedpladsen af s. Navn, c. 4000 Indb., ligger; den vigtigste Havn er Bissao paa Øen
af s. Navn, paa Fastlandet ligger Cacheo, c. 3000 Indb.
4 17. Øvreguinea.
Den i politisk Henseende stærkt sønderdelte Nordkyst af Guineabugten fra por-
tugisisk Guinea til og med Kamerun, hvor Kysten drejer mod S., det saakaldte
Øvreguinea1), deles fra gammel Tid i Sierra Leone Kysten. Peberkysten, Elfenbens-
kysten, Guldkysten, Slavekysten og Benin- og Biafrakysten. Men disse Navne, som
til Dels stammer fra deres Hovedudførselsartikler, passer ikke længere og gaar mere
og niere af Brug. Til Øvreguinea regnes her fransk Guinea, britisk Sierra Leone, Re-
publikken Liberia, den franske Elfenbenskyst, den britiske Guldkyst, tysk Togoland,
fransk Dahomeh, britisk Nigeria med Lagos og tysk Kamerun.
Befolkningen er overvejende Sudannegre, hvoraf de fleste er Hedninger
(Fetisjtilbedere), nogle Muhamedanere, navnlig i de nordlige Egne.. Paa Grund af
den store Frugtbarhed og overordentlig yppige Vegetation er Landene meget rige paa
Produkter som Palmeolie, Palmekerner, Kokusnødder, Jordnødder, Kolanødder,
Kautsjuk, Ris, Safran, Peber, Sukker, Kaffe, Kakao, Huder, Elfenben, fine Træsor-
ter m. ni., og Kolonisationen er i stærk Fremgang trods det dræbende Klima og den
til Dels meget fjendtlige Befolkning.
a. Fransk Guinea, 239,000 km2 med 1,927,000 Indb. (1911), 7 paa 1 km2, om-
fatter Kyststrækningen mellem portugisisk Guinea og engelsk Sierra Leone, mellem
Floderne Cogon og Searcies, og det indenfor liggende Bjærgland Futa Djalon. Kolo-
nien, som tidligere kaldtes Riviéres du Sud, udskiltes 1890 fra Senegambien og op-
rettedes 1892 som en egen Koloni under Fransk Vestafrika. I 1909 var Værdien al'
Indførslen c. 11,9, af Udførslen c. 10 Mill. Frs.
Hovedpladsen er Konakry ved Kysten paa Øen Tombo, c. 13,000 Indb., hvorfra
]) Navnet Guinea stammer fra Portugiserne og skal være Fordrejelse af Navnet paa et tidligere ved
Senegal liggende Negerrige, der søgtes paa Grund af sin store Guldrigdom.