428
Afrika.
der gaar Jærnbane ind over Timbo i Futa Djalon til Nigir. Ud for Konakry ligger
de smaa Losøer (Islas de los Idolos), som England afstod til Frankrig 1904. Af andre
Kystpladser nævnes Boké, Kurussa og Siguiri.
b. Paa Sierra Leone Kysten ligger den engelske Koloni Sierra Leone med Pro-
tektorat, 83,200 km2 med c. 1,403,000 Indb. (1911), 12 paa 1 km2 — hvoraf Kolonien
c. 10,400 km2 med c. 80,000 Indb. —, mellem fransk Guinea og Liberia; det om-
fatter det smalle Kystland og det indenfor liggende Bjærgland. Efter at Kysten var
blevet besøgt af franske Købmænd i det 16. Aarhundrede, kom den senere i Portu-
gisernes Besiddelse og blev 1787 besat af England; 1808 blev den Kronkoloni. I 1911
var Værdien af Indførslen c. 1,267,000, af Udførslen 1,300,000 Pd. St.; der
var 1910 426 km Jærnbane r.
Hovedstad er den ved Kysten 1787 anlagte Freetown, c. 34,000 Indb., Byen, der
anlagdes som Fristed for frigjorte amerikanske Slaver og senere var Depot for
de Negre, der befriedes fra Slaveskibene, har en udmærket Havn og er stærkt befæ-
stet; blandt dens Bygninger findes nogle og tyve Kirker. Af andre Byer nævnes Son-
gotown; ved Kysten ligger Sjerboroøen (engelsk fra 1860). Fra Freetown udgaar en
Bane mod 0. til Liberias Grænse. — Til Protektoratet hører bl. a. Negerstaten Sulima
med Byen Falaba.
c. Paa den c. 750 km lange Peberkyst, saaledes kaldet efter det derfra kom-
mende Paradiskorn eller Malaghettapeber (Amomum granum paradisi), ligger Neger-
republikken Liberia, c. 95,400 km2 med c. 1,5 Mill. Indb., c. 16 paa 1 km2. Staten
grundlagdes 1822 af de nordamerikanske Fristater, efter at de allerede 1815 havde
begyndt at sende frigjorte Negre herover, 1847 erklæredes den for en fri Republik.
Befolkningen bestaar, foruden af c. 18,000 Negre af amerikansk Oprindelse,
overvejende af Krunegre (Kysten kaldes ogsaa Krukysteri), somi til Dels ogsaa udgør
Sierra Leones Befolkning, kraftige, arbejdsdygtige Folk, der is»ær har Ry for at være
udmærkede Søfolk og Fiskere. De civiliserede Negre er for det meste Kristne (Episko-
pale, Metodister og Baptister), Resten overvejende Hedninger. I 1908 var Værdien
af Indførslen c. 965,600, af Udførslen 899,600 Dollars; blandt Udførsels-
artiklerne fremhæves Palmeolie (c. 285,000 Dlrs.) og den for sin Godhed kendte
LiberiakafTe. Staten styres af en paa 4 Aar valgt Præsident samt et Senat og et Re-
præsentanthus. Da den er den eneste Negerstat i Afrika, der er indrettet efter evro-
pæisk Mønster, har man imødeset dens Udvikling med Interesse, men Forventnin-
gerne er bievne skuffede, og den er ofte blevet kaldt en Karikatur af en Kulturstat.
Hæren bestaar af en Milits paa c. 2000 Mand; Finanserne er i stor Uorden,
1910—11 lød Indtægterne paa c. 489,700 Dlrs., om Udgifterne vides intet, den uden-
landske Gæld er c. 1,7 Mill. Dlrs.
Landet er delt i fire Grevskaber: Montserrado, Bassa, Sinoe og Maryland (det
sidste, mod 0., grundlagt 1834, indlemmet 1860). Hovedstaden Monrovia (opkaldt
efter Præsident Monroe), med Krutown, c. 8000 Indb., ligger mod V. ved Kap Mesu-
rado, er befæstet og har en aaben Red; af andre Havne nævnes Bobertsport, Øvre
Buchanan eller Grand Bassa, c. 5000 Indb., Edina, c. 5000 Indb., og i Maryland
Harper, c. 3000, med Forstæder 9000 Indb.
d. Paa Elfenbenskysten (Tandkysten) mellem Liberia og den engelske Guld-
kyst ligger den franske Koloni Cote d’Ivoire, 325,000 km2 med c. 1,265,000 Indb.
(1911); mod N. naar den til c. 11° n. Br. til de franske Militærterritorier i Sudan.
Frangkmændene fik allerede Fodfæste her c. 1843, men først 1883 tog de Kolonien