Øvreguinea.
429
i Besiddelse, og under store Vanskeligheder (1910 var der et almindeligt Oprør) ar-
bejder de den op bl. a. ved Havne- og Jærnbaneanlæg; den hører til Fransk Vest-
afrika. Af Produkter, foruden Øvreguineas sædvanlige, nævnes Mahogni og Guld;
i 1909 var Værdien af Indførslen c. 5,8, af Udførslen c. Mill. Frs.
Hovedpladsen er Bingerville (før Adjameh) ved Indersiden af Ebrielagunen; af
de mange Kystpladser er de vigtigste Grand Bassam med store Havneanlæg, Grand
Lahu og Port Bouet (før Petit Bassam). Af Pladser i det Indre nævnes Abidjan,
Aboisso, Bonduku og Korbogo. Mod N. ligger Negerriget Kong med Byen af s. Navn,
der 1889 kom ind under fransk Herredømme.
e. Den c. 325 km lange Guldkgst mellem fransk Elfenbenskyst og tysk Togo-
land til noget 0. for Voltas Munding danner den engelske Koloni Gold Coast, med
Asjanti og Nordterrilorier 207,700 km2 med c. 1,503,000 Indb. (1911), c. 7 paa 1
km2. Den første Kolonisation foretoges af Portugiserne 1482, senere kom Hollæn-
derne (1637), de Danske og Brandenburgerne med; de danske Kolonier Christians-
borg, Augustenborg og Fredensborg solgtes 1850, de hollandske 1872 til Englænderne,
som allerede fra del 17. Aarhundrede havde sat sig fast her og nu var omtrent ene-
raadende; 1874 dannedes den nuværende Koloni. Befolkningen hører til de
Tsji-talende Negerstanimer som Fanti, Akim m. fl. i Kystlandet og Asjantierne i det
Indre. Foruden Øvreguineas sædvanlige Produkter fremhæves Guldet, der før fandtes
i langt større Mængder, men endnu udvindes ved Udvaskning i Floderne (1909 ud-
førtes Guld til en Værdi af c. 979,000 Pd. St.); 1912 var Værdien af Indførslen
c. 4, al Udførslen 4,3 Mill. Pd. St.; 1911 var der 303 km Jærnbaner, og andre
var under Bygning.
Regeringssæde er Byen Akkra med Fortet Christiansborg, c. 15,000 Indb., den
største By er Cape Coast Castle, c. 29,000 Indb.; andre Kystbyer er Sekundi, hvorfra
der gaar Jærnbane mod N. til Kumassi, den smukt byggede Elmina (hvor den af
Portugiserne 1842 anlagte San Jorge de la Mina laa, senere Hovedstaden i de hol-
landske Besiddelser), c. 4000 Indb., Kitta (Quittah), Addah, c. 13,000 Indb., Axim
m. fl.
N. for Kolonien ligger den fordums berygtede Negerstat Asjanti, c. 27,500 km2
(den skal før have været over 190,000 km2) med c. i/2 Mill. Indb., de kraftige, kri-
gerske Asjantier, som er intelligente Folk, dygtige i Agerdyrkning og andre fredelige
Sysler som Tæppevæveri og Guldarbejder; men Staten, hvor Kongen med Adelen ved
Siden udøvede et grusomt Despoti med Menneskeofringer og Massehenrettelser, var
en Plage baade for Folkel og de evropæiske Kolonier, hvad der førte til en Krig med
England 1873—74, hvorved Asjanti udelukkedes fra Havet; ved en ny Krig, 1895—96,
kom den ind under engelsk Protektorat, og efter en Opstand annekteredes den helt
1901. Den tidligere Hovedstad Kumassi, c. 7000 Indb., er Sæde for den engelske
Resident.
De 1901 indlemmede Nordterritorier, der mod N. naar til 11 o n. Br., til fransk
Sudan, har til Hovedstad Tomale; mod NV. ligger Gambaga, men den vigtigste Han-
delsplads er den 0. for Volta liggende Salaga.
f. Paa Slavekysten ligger 0. for Guldkysten tysk Togoland, 87,200 km2 med
c. 1 Mill. Indb. Kolonien, som toges i Besiddelse 1884, grænser mod 0. til fransk
Dahomé og har kun 52 km Kyst, men bliver vel 3 Gange saa bred mod N. indtil
c. 11 ° n. Br. Negerbefolkningen hører overvejende til Evestammen. I 1911 var Vær-
dien af Indførslen c. 9,6, af Udførslen 9,3 Mill. Mk.; 1912 var der 323 km
Jærnbaner.
Hovedpladsen og Regeringssædet er Lorne, c. 4000 Indb.; af andre Havne nævnes