Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
430 Afrika. Iboer. Anecho, Bagida, Porto Seguro og Lille-Popo, c. 5000 Indb., af Stationer i det Indre: Misahöhe og Atakpame, den største. g. Østligere paa Slavekysten ligger den franske Koloni Dahomé med Protekto- rat, 107,000 km2 med c. 902,000 Indb. (1911), c. 8 paa 1 km2, mellem Togoland og engelsk Nigeria. Frankrig lagde 1851 Grunden til sine Kolonier her og satte sig efter- haanden fast paa hele Kysten, og i Krigen 1892—93 erobredes den i Begyndelsen af det 17. Aarhundrede grundlagte Negerstat Dahomeh, c. 10,300 km2, der var et Side- stykke til Asjanti med sin despotiske Regering og sine Menneskeslagterier; i Begyn- delsen fik dog indfødte Konger Lov til at regere i Allada og Abome, men 1900 blev den sidste af dem (i Abome) afsat, og hele Landet op til c. 11 0 n. Br. med Protektorat over Dele af Rigerne Borgu og Sokoto forenedes med Ko- lonien, der hører til Fransk Vestafrika. Befolk- ningen, der er beslægtet med de Tsji-talende Evenegre, er flittige og intelligente Folk, dygtige Agerdyrkere og Haandværkere, saaledes i Bom- uldsvæveri og Pottemagirarbejder. Af Udførsels- artiklerne, der er Øvreguineas sædvanlige, frem- hæves Palmeolien, der har Ry for at være den bedste fra disse Egne; i 1909 var Værdien af Indførslen c. 14,2, af Udførslen over 13,3 Mill. Frs.; 1908 var der over 300 km Jærn- b a n e r, den vigtigste er den, der fører fra Ko- tonu over Abome til Ni gir. Hovedpladsen og Regeringssædet er Porto Novo nær ved Kysten og' ved en stor Lagune, der er tilgængelig for Skibe, c. 50,000 Indb.; af andre Kystbyer nævnes Kotoniu, Vidah (Whydda) og Grand-Popo ved den vestlige Grænseflod Mono. Inde i Landet ligger bl. a. Allada, c. 10,000 Abome, c. 15,000 Indb., Dahomehrigets tidligere Hovedstad. h. Paa den østligste Del af Slavekysten samt paa Benin- og Biafrakysten ligger engelsk Nigeria med Lagos, 868,900 km2 med c. 15.9 Mill. Indb. (1911, 1912 c. 17,i Mill.), c. 18 paa 1 km2, mellem Dahomeh og tysk Kamerun, mod N. be- grænset af fransk Sudan, det vil sige væsentlig Landet omkring nedre Nigir og nedre og mellemste Benue. Det store Omraade, hvis Grænser først er fastslaaede i den nyeste Tid (1898 og 1909) ved Overenskomster med Frankrig og Tyskland, deles i Sydnigeria (med Lagos) og Nordnigeria. Sydnigeria deles i den egentlige Koloni, tidligere en egen Koloni Lagos (Vest- provinsen), 74,100 km2 med 2,152,800 Indb., og Protektoratet Sydnigeria (Øst- og Centralprovinsen), 132,800 km2 med c. 5,705,000 Indb. Befolkningen er kraftige, arbejdsomme Negerstammer, som Yorubaer mod S. og Iboer, Binier, Jekrier, Soboer ni. 11. nordligere, dygtige Agerdyrkere og Haandværkere, for det meste fanatiske Fetisjtilbedere. Udførselsprodukterne er Øvreguineas sædvanlige; 1911 var Værdien af Indførslen c. 5,234,000, af Udførslen 5,504,000 Pd. St; 1910 var der (med Nordnigeria) c. 700 km J æ r n b a n e r. — Lagos, i snævrere Forstand en c. 270 km2 stor Kystø, er engelsk siden 1862; 1893 udvidedes den med Indb., Agoue, c. 20,000 Indb.,