430
Afrika.
Iboer.
Anecho, Bagida, Porto Seguro og Lille-Popo, c. 5000 Indb., af Stationer i det Indre:
Misahöhe og Atakpame, den største.
g. Østligere paa Slavekysten ligger den franske Koloni Dahomé med Protekto-
rat, 107,000 km2 med c. 902,000 Indb. (1911), c. 8 paa 1 km2, mellem Togoland og
engelsk Nigeria. Frankrig lagde 1851 Grunden til sine Kolonier her og satte sig efter-
haanden fast paa hele Kysten, og i Krigen 1892—93 erobredes den i Begyndelsen af
det 17. Aarhundrede grundlagte Negerstat Dahomeh, c. 10,300 km2, der var et Side-
stykke til Asjanti med sin despotiske Regering og sine Menneskeslagterier; i Begyn-
delsen fik dog indfødte Konger Lov til at regere i Allada og Abome, men 1900 blev
den sidste af dem (i Abome) afsat, og hele Landet
op til c. 11 0 n. Br. med Protektorat over Dele
af Rigerne Borgu og Sokoto forenedes med Ko-
lonien, der hører til Fransk Vestafrika. Befolk-
ningen, der er beslægtet med de Tsji-talende
Evenegre, er flittige og intelligente Folk, dygtige
Agerdyrkere og Haandværkere, saaledes i Bom-
uldsvæveri og Pottemagirarbejder. Af Udførsels-
artiklerne, der er Øvreguineas sædvanlige, frem-
hæves Palmeolien, der har Ry for at være den
bedste fra disse Egne; i 1909 var Værdien af
Indførslen c. 14,2, af Udførslen over 13,3
Mill. Frs.; 1908 var der over 300 km Jærn-
b a n e r, den vigtigste er den, der fører fra Ko-
tonu over Abome til Ni gir.
Hovedpladsen og Regeringssædet er Porto
Novo nær ved Kysten og' ved en stor Lagune, der
er tilgængelig for Skibe, c. 50,000 Indb.; af andre
Kystbyer nævnes Kotoniu, Vidah (Whydda) og
Grand-Popo ved den vestlige Grænseflod Mono.
Inde i Landet ligger bl. a. Allada, c. 10,000
Abome, c. 15,000 Indb., Dahomehrigets tidligere
Hovedstad.
h. Paa den østligste Del af Slavekysten samt paa Benin- og Biafrakysten
ligger engelsk Nigeria med Lagos, 868,900 km2 med c. 15.9 Mill. Indb. (1911, 1912
c. 17,i Mill.), c. 18 paa 1 km2, mellem Dahomeh og tysk Kamerun, mod N. be-
grænset af fransk Sudan, det vil sige væsentlig Landet omkring nedre Nigir og
nedre og mellemste Benue. Det store Omraade, hvis Grænser først er fastslaaede
i den nyeste Tid (1898 og 1909) ved Overenskomster med Frankrig og Tyskland,
deles i Sydnigeria (med Lagos) og Nordnigeria.
Sydnigeria deles i den egentlige Koloni, tidligere en egen Koloni Lagos (Vest-
provinsen), 74,100 km2 med 2,152,800 Indb., og Protektoratet Sydnigeria (Øst- og
Centralprovinsen), 132,800 km2 med c. 5,705,000 Indb. Befolkningen er
kraftige, arbejdsomme Negerstammer, som Yorubaer mod S. og Iboer, Binier,
Jekrier, Soboer ni. 11. nordligere, dygtige Agerdyrkere og Haandværkere, for det
meste fanatiske Fetisjtilbedere. Udførselsprodukterne er Øvreguineas sædvanlige;
1911 var Værdien af Indførslen c. 5,234,000, af Udførslen 5,504,000 Pd.
St; 1910 var der (med Nordnigeria) c. 700 km J æ r n b a n e r. — Lagos, i snævrere
Forstand en c. 270 km2 stor Kystø, er engelsk siden 1862; 1893 udvidedes den med
Indb., Agoue, c. 20,000 Indb.,