Øvreguinea.
431
Negerstaten Yoruba, og 1906 forenedes Kolonien med Nigeria. Hovedstaden og
Regeringssædel er Lagos, som paa Grund af sin gode Havn er Vestafrikas største
By, c. 73,000 Indb. med den paa Fastlandet liggende Forstad Ebute Metta; i Yoruba
ligger Negerrigets gamle Hovedstad Abbeokuta, c. 100,000 Indb., egentlig ikke nogen
By, men en Samling af store, med Volde omgivne Landsbyer, ligesom Ibadan, c.
200,000 Indb., og Ogbo, c. 60,000 Indb. — Protektoratet Sydnigeria kom 1884 under
engelsk Overhøjhed, men først 1900 overtog Regeringen Styrelsen. Hovedpladserne
er Calabar (med Duke Town og Creek Town) i Østprovinsen og Warri i Central-
provinsen.
Protektoratet Nordnigeria, c. 662,000 km2 med c. 8,069,000 Indb., omfatter
Landene omkring Nigir og Benue og hører til Dels til Sudan. De har før staaet
under et engelsk Handelsselskab, som 1886 fik udstrakte Rettigheder over dem, men
fra 1900 er de komne ind under Regeringen. Den oprindelige Befolkning
af Negre er mod N. stærkt blandet med de muhamedanske Haassaer og Fulbe.
Landene er for en Del endnu lidet kendte, men England gør meget for at bringe
dem ind under Civilisationen, og Jærnbaner er under Bygning især i Nigirdalen.
Omsætningen er endnu kun ringe (1910—11 udgjorde Værdien af Indførslen
c. 330,000, af Udførslen 121,000 Pd. St.). De deles for Tiden i 13 Provinser:
Sokoto, Kano, Bornu, Yola, Muri, Nassarava, Kabba, Bassa, llorin, Niger, Bautsji
(Bauchi), Zarin, Kantagora, hver styrede af en Resident. Regeringssædet er Zungeru
ved Nigirs Biflod Kaduna; af de mange andre Byer og Pladser nævnes Lokodja ved
Nigirs og Benues Forening og Rabba ved Nigir, hvor den bliver sejlbar. De mange
Negerstater og deres Byer, der hører ind under Territoriet, omtales under Sudan.
i. 0. for Nigeria paa Biafrakysten ligger den tyske Koloni Kamerun, c. 790,600
kni- med c. 2,540,000 Indb., hvoraf kun 1540 hvide (1912), c. 3,2 paa 1 km’^ med en c.
320 km lang Kyst, begrænset mod S. af fransk Kongo, mod N. skyder den i en Kile
helt op til Tsadsøens Sydkyst mellem Engelsk Nigeria og Fransk Kongo, omfat-
tende Dele af Rigerne Adamaua og Bornu (se ndfr.).1) Kolonien toges 1884 i Be-
siddelse af Tyskland og styres af en Guvernør. Befolkningen bestaar mod S. af
Bantunegre, saaledes Dualaerne (Balier og Jaunder er Blandinger af Bantu- og j
Sudannegre), nordligere Sudannegre, Fulbe, Haussaer m. fl. I 1910 var Værdien
af Indførslen c. 38,66, af Udførslen 20,§ Mill. Mk.; de vigtigste Udførsels-
artikler er Kauisjuk (over 11 Mill. Mk.), Palmeolie og Palmekerner, Kakao, Elfen-
ben og Træ; der var 1911 520 km Jærnbaner.
Guvernørens Sæde er Buea, 880 m o. H., S. for Kamerunbjærget; her ligger
ogsaa Victoria ved Ambasbugten, med en botanisk Forsøgshave, og Duala, c. 22,000
Indb.; af andre nævnes mod S. Kystbyen Kribi med stor Elfenbens- og Gummi-
handel og Edea ved Sånagafloden; desuden er der en Mængde Militærstationer som
Rio del Rey, Kampo, Jaunde, Albrechtshöhe, Banjo, Loinie o. a.
k. Helt indesluttet af Kamerun ligger i Koloniens sydvestlige Hjørne ved
Kysten mellem Floderne Kampo og Muni Spansk Guinea, c. 26.000 km2 med c.
140,000 Indb., 5 paa 1 km2, en Rest af de spanske Besiddelser her; Grænsen rega-
leredes 1900 ved Overenskomst med Frankrig. Handelen er meget ringe, Regerings-
sæde er Bata. Til Kolonien hører de smaa Corisco- og Elobyøer ved Kysten, der
styres under Fernando Po.
■i TP Som »Kompensation“ for Tysklands Indrømmelser i Marokkospørgsmaalet 1911 afstod Frankrig
til Kamerun c, 250,009 km2 dels ved Østgrænsen, saa at Kamerun fik Adgang til Kongo og dens Biflod
Ubangi, dels ved Sydgrænsen ud over den tidligere Grænseflod Kampo, saa at Kamerun helt kom til
at omslutte Spansk Guinea, soni før dannede Sydvestgrænsen.