432
Afrika.
Sudannegre.
tidligere Middelalder fra N. ind-
Fulbe eller Fulah (Enkelttal:
Araberne kaldet Fellataher, af
Fulani (Fellani), vel i alt henved
§ 18. Sudanstater.
Sudan, som kan deles i det vestlige Sudan omkring Nigir og Benue og det
mellemste Sudan omkring Tsadsøen og S jari, og som strækker sig fra Nigirs Øvre-
og Mellemløb i V. til det ægyptisk-engelske Sudan (se p. 412) i 0., er de egentlige
Negres, Sudannegrenes (Nigritoernes) Hjem. Landene har i lange Tider bestaaet
af en Mængde Negerstater med en for Afrika forholdsvis høj Kultur. De skal her
omtales samlede, om end mange af dem egentlig nu kun bestaar af Navn eller staar
i større eller mindre Afhængighedsforhold til
Frankrig og England samt for en mindre Del
Tyskland.
Befolkningen. Den forholdsvis frem-
skredne Kultur i disse af Sudannegre beboe-
de Lande skyldes fortrinsvis de vistnok alle-
rede i den
trængende
Pullo), af
Haussaerne
8 Mill., et Folk, der blandt andet ved deres
lyse, barkbrune Farve skiller sig fra de øv-
rige Negre, hvorfor man ogsaa har gættet
paa, at de oprindelig er af berbersk Her-
komst eller en Blanding af Berbere og Negre.
I det 18. Aarhundrede begyndte de at ud-
brede sig fra Futa Toro (se p. 426), og i Slut-
ningen af Aarhundredet trængte de frem i
det vestlige Sudan under Præsten Othman
Dan Fodio, den egentlige Stifter af deres
Herredømme, der 1803 grundlagde Sokoto
og erobrede næsten hele det vestlige Su-
dan; ved Midten af det 19. Aarhundrede
foretog de et nyt Fremstød under Føreren
El Hadsj Omar, der stiftede Rigerne Segu og Karta ved Nigir, og Folket findes nu
spredt over hele Sudan mellem den øvrige Befolkning. Det er opvakte og vakre
Folk, dygtige som Agerdyrkere og Haandværkere og modtagelige for evropæisk
Kultur, men fanatiske Muhamedanere, der meget har bidraget til at fortrænge
Hedenskabet her; men deres Herredømme er usikkert, da de stadig ligger i Kamp
med de andre Negerstammer. Blandt disse maa især nævnes Haussaerne, ligeledes
opvakte og dygtige Folk, der især staar forholdsvis højt i Industri; de skal ogsaa
være indvandrede fra N. og har ogsaa stiftet store Stater, de maa vistnok betragtes
som et Blandingsfolk af Sudannegre og Fulbe, maaske ogsaa af Tuareger og Ber-
bere. I mellemste Sudan lever desuden en Del Tibbuer.
De vigtigste Næringsveje er Agerbrug og Kvægavl. Navnlig er de syd-
ligere Egne udmærket skikkede til Kornavl (Majs, Ris, Durra, Sorghum), desuden
dyrkes Tobak, Indigo, Bomuld, Peber, Bananer, Kolanødder m. m. samt Jordnød-
der og andre Rodfrugter. Kvægavlen, der afgiver gode Udførselsartikler, drives navn-
lig af Fulbe. I de nordlige Egne, der har en mere ørkenagtig Karakter, og hvor der
findes udstrakte Savanner, har Kvægavlen en forholdsvis stor Betydning.
Ved Beskrivelsen skelnes mellem de egentlige Fulbestater mod V., Haussasta-