Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Sudanstater. 433 leine 0. for Nigir og Staterne omkring Tsadsøen. Først skal dog omtales de franske Kolonier og Protektorater, der berører Sudan, og som ikke er nævnte før idet der T e^æirkeS’ at den franske Re§ering ofte gør Forandring i Koloniernes administrative inddeling, og at aisse Lande for en Del endnu kun af Navn er under fransk Herredømme (fransk Interessesfære). Fulbe. a. Kolonien Øvre Senegal og Nigir, 782.700 km2, og Militærterritoriet ved Nigir, 1,383,700 km2, med tils. c. 6 Mill. Indb. (1911), c. 3 paa 1 km*’ ør oprettet 1904, idet Kolonien udskiltes af det tid- ligere Senegambia og den p. 426 nævnte Koloni Senegal, og Militærterritoriet, samtidig med at det anlagdes, forenedes med Kolonien. — Kolonien be- grænses mod N. af Sahara (fransk Interessesfære), mod V. af Senegals Biflod Faleme og fransk Guinea, mod S. af Elfenbenskysten, Guldkysten, Togoland og Dahomé, medens Grænsen mod 0. er Nordnige- ria og en Linje op til Tsadsøen. Af Byer nævnes Kayes ved Senegal og Kulikoro ved Nigir, forbund- ?e„mec Jærnbane’ samt Regeringssædet Bamako ved Nigir. — Militærterritoriet om- fatter Strækmngen ved Nigirs nordlige Bue og 0. derfor over til Tsadsøen og deles 1 dc 4 Distrikter 1 imbuktu, Gao, Niamey og Zinder, det sidste med Handelsbyen af s. Navn, c. 10,000 Indb., omgivet af indtil 14 m høje, tykke Lermure Mauritanien, 893,700 km2 med c. 250,000 Indb. (næsten alle noniadiserende Fra Muren omkring Zinder. Maurere), dannet til et fransk Protektorat 1909, omfatter Landene N. for Senegal og be- staar af Distrikterne Trarsa, Brakna, Gogol, Guidimaka og Tagant. Alle disse Lande hører administrativt til Generalguvernementet Fransk Vestafrika1). b. Paa begge Sider af Øvre-Nigir (Djo- liba) ligger Fellatahstaten Massina, c. 167,000 km2 med c. 4V2 Mill. Indb., et stort Savanne- land, som i det 18. Aarhundrede hørte til Mandingoriget Melle, og som kom ind under Fulbe i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede; 1893 blev det besat af Frankrig. Den gamle Hovedstad er Band jagara 0. for Nigir; paa en 0 i Floden ligger Djenne, der har stor Handel, navnlig med Salt. N- for Massina, c. 15 km N. for Nigir, ■c. 240 m o. H. paa Grænsen af Ørkenen ligger den navnkundige By Timbuktu, navnlig kendt Ira Barths og Lenz’ Rejser. Den skal være grundlagt ved Aar 1200 (nogle mener endog i det 11. Aarhundrede) af Tuareger og har lidt meget ved og fk™2d^edi^ie,626a0(Meindber(r9Tiegc%^raa£rikkrn2inElfenbenskysten lendri7r2DMmrÄeS "amleTe*Værd! paa Indtægter og Udgifter hve^G,250^00, G^lde^paa^lS^^O^Rrs^ 2°’5°3 km’’ Budgettet lød 1911 H. Weitemeyer: Cxeografisk Haandbog. 28