Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
434 A frika. Kampe mellem Maurere, Tuareger og Fulbe; i den sidste Tid hørte den under Massina, 1893 tog Franskmændene den i Besiddelse. Byen, der har en meget broget Befolkning, har selv saa godt som ingen Industri eller egne Produkter, men har stor Betydning ved Karavanhandelen mellem Marokko og Sudan og sin store Salthandel; den har henved 10,000 Indb., men i den Tid det er Høj- vande og Nigir er sejlbar (Jan.—Novbr.), skal den have mange liere, henved 50,000; for øvrigt er dens Handel i Aftagen, efter at der er aabnet Jærnbane mellem Senegal og Nigir; den før helt aabne By har nu faaet Kastel og nogle Forter; Husene er for det meste ganske lave og opførte af soltørret Ler; af offentlige Bygninger nævnes kun 3 Moskeer. Dens Ladepladser ved Nigir er Kabara og Komore. a. for Massina paa begge Sider af øvre Nigir ligger Riget Segu, som nu ogsaa er under fransk Overhøjhed; det er beboet af den med Mandingoerne beslægtede Bambarastamme; ved Nigir ligger Hovedstaden Segu-Sikoro og Byen Sansanding. — Sydligere mellem Nigir og Volta laa ogsaa Samorys Rige, som Franskmændene efter svære Kampe fik Bugt med 1894. o. for Massina ved Nigir mellem Timbuktu og Sokotos Forening med den bor de med Fulbe beslægtede Songhainegre (Sonrhai), der i det 16. og 17. Aarhundrede herskede over et stort Rige, som naaede lige over til Air og i det 18. Aarhundrede blev undertvungne af Tuaregerne; det er nu ogsaa under fransk Overhøjhed; Hoved- staden Gao (Gagho, Gogo) ligger ved Nigir. p. Ved Nigirs Mellemløb og 0. derfor ligger tre af Fellataher grundede Stater, der almindelig kaldes Haussastaterne. Den østligste er Gando (Gandu) ved Nigirs Mellemløb mellem c. 15 0 n. Br. og Benues Forening med Nigir, c. 203,000 km2 med c. 5^2 Mill. Indb., Fellataher, Haussaer og Songhainegre. Den er grundlagt af Dan-Fodio og stod senere i Af- hængighedsforhold til Sokoto; 1890 blev den lagt ind under Englands Interessesfære. Hovedstaden Gando, c. 15,000 Indb., ligger ved en Biflod til Solkoto. Til Riget hører en Del mere eller mindre løst forbundne Landskaber som Kalbbi, Mauri, Saberma, Dendina, Borgu, Yauri, Nupe, Dele af Joruba m. fl., med Byer som Bida, Babba, Bussa, Ilorin, c. 60,000 Indb., m. fl., se under Nordnigeria p. 431. q. for Gando ligger den betydeligste af Haussastaterne Sokoto, c. 137,400 km2 med 12 Mill. Indb. (med Adamaua). Den grundedes 1817 og strakte sig i sin Tid helt over til Tsadsøen, men senere løsrev Gando, Adamaua m. fl. sig, og nu bestaar den kun af Landskaberne Katsina, Kano, Gbari og Serra; fra 1890 hører Sultanatet ind under engelsk Interessesfære (se Nordnigeria). Mod NV. ligger Byen Sokoto, den tidligere Hovedstad og store Handelsstad, der skal have haft c. 120,000, men nu kun har c. 8000 Indb.; lidt østligere ved Floden ligger den nuværende Hovedstad Vurnn og længere mod 0. Katsina, der ogsaa er gaaet stærkt tilbage, og Kano, henved 40,000 Indb., Vestsudans største By med betydelig Handel (Salt og Kolanødder) og Industri, navnlig i Bomuld og Læder; Byen er meget stor i Omfang (c. 30 km) med sine inden for Murene liggende Marker og Haver; endvidere nævnes Zaria, Zungeru, Regeringssædet i Nordnigeria, Bautsji (før Jakoba), m. fl. SØ. for Sokoto ligger Riget Andamaua (tidligere Fumbina) omkring Benues Øvreløb og Kilder, c. 130,000 km2, et af de skønneste og rigeste Lande i Sudan; det staar nu for det meste under tysk Overhøjhed, kun den mindre vestlige Del med Hovedstaden Jota ved Benue er engelsk; i den tyske Del ligger bl. a. Ngaumeder. d. I det mellemste Sudan omkring Tsadsøen ligger Rigerne Bornu, Kanem og Baghirmi og længere mod 0. Vadai.