Sudanstater.
435
Bornu, c. 148,000 km2 med c. 5 Mill. Indb., V. for Tsadsøen, er det mest kendte
og det betydeligste. Det forhen mægtige Rige styres stadig af en Sultan, men efter
at Franskinændene i 1901 havde faaet Bugt med Æventyreren Rabah, som havde op-
kastet sig til Hersker her, er det delt mellem engelsk, fransk og tysk Interessesfære.
Befolkningen er overvejende Kanurinegre, desuden er der Massa- eller Makarinegre,
Fulbe, Haussaer, Tibbuer, Arabere („Sjoa“) m. fl. Agerbruget (især Majs og Durrha)
og Kvægavlen, der navnlig drives af Fulbe og Arabere, er betydelig; der udføres
mest Korn, Kvæg, Huder, Honning, Voks, Elfenben og Strudsfjer; Slavehandelen har
ogsaa stor Betydning; der er en Del Industri, især i Læder, Træ og Jærn. — Hoved-
staden er Kuka (Kukava), der skal have haft c. 60,000 Indb., før Rabah ødelagde
den; nu er den atter under Opførelse; de fleste Huse er eller var af Straa i Form af
Sukkertoppe. Af andre Byer nævnes Handelsbyen Ngornu ved Tsadsøen, c. 30,000
Indb., Birni ved Komadagu og mod N. ved Karavanvejen til Air den p. 433
nævnte Zinder. Syd for Søen ligger den gamle Hovedstad Kotoko og Binder (tysk);
her mod S. i Landskabet Logone, med Byen Karnak-Logon, saavel som blandt de
sydligere boende Musgonegre, drives der ivrig Slavejagt fra Bornu og Baghirmi.
Det N. og 0. for Tsadsøen liggende Rige Kanem, c. 57,000 km2 med c. 100,000
Indb., navnlig Kanuri- og Kanembunegre, var tidligere et eget Rige, men hører nu
ind under Bornu og blev fransk 1903; den gamle Hovedstad er Mao. Øerne i Tsad-
søen regnes til Kanem.
Baghirmi (Bagirmi), SØ. for Tsadsøen, c. 183,000 km2 med c. IV2 Mill. Indb., er
vistnok grundlagt i det 16. Aarhundrede og har i lang Tid været afhængigt af Bornu
og senere af Vadai, fra 1896 hører det til fransk Interessesfære. Befolkningen, der
beslaar af de vistnok østfra indvandrede Baghirmer (Barmaghe), Fulbe, Makari-
(Kotoko)negre, Arabere m. m., er krigerske Folk, der, især efter at de er bievne
Muhamedanere, har ligget i Kamp med de omboende hedenske Stammer, blandt
hvilke de foretager Slavejagter; de er fortrinlige Ryttere. Karavanhandelen er af stor
Betydning. Hovedstaden er Massenja, der 1871 blev ødelagt af Sultanen af Vadai.
Vadai, c. 440,000 km2 med c. 2V2 Mill. Indb., støder mod 0. op til Darfur; 1899
kom det ind under fransk Interessesfære, 1903 anerkendte Sultanen Protektoratet.
Befolkningen, blandt hvilken de fra Nildalen i det 17. Aarhundrede indvandrede
7 yndsur og Negerstammen Maba er de herskende, er fanatiske Muhamedanere. Først
ved Nachtigalls Rejse 1874 er Landet blevet mere kendt. Der udføres især Elfenben,
Strudsfjer, Tamarindetræ og Slaver; Karavanhandelen er af stor Betydning. Hoved-
staden er Abes jr, 10—15,000 Indb.; i Var a blev Vogel dræbt 1855.
§ 19. Sydafrikas Vestkyst og Kongoomraadet.
Denne Kyststrækning, hvis nordlige Del omtrent til Kap Negro eller Kunene-
floden kaldes Nedreguinea (Sydguinea), er i hele sin Udstrækning fra Koriskobugten
til Oranjeflodens Munding i politisk Henseende omtrent ligesaa sønderdelt som Øvre-
guinea, idet den beslaar af Fransk Kongo og Portugisisk Vestafrika, skilte ved en
lille Kyststrækning paa Kongos nordlige Bred, der tilhører den store Indlandsstat
Belgisk Kongo, samt Tysk Sydvestafrika.
Alle disse Lande ligesom hele Sydafrika, naar undtages Sydspidsen, er næsten
helt beboede af Bantunegrene, som i sproglig Henseende udgør et Hele og skiller sig
ira de egentlige Sudannegre, men i legemlig Henseende staar disse nær; den Del af
dem, der bebor det portugisiske Angola ligesom Herero- og Ovambostammerne i
28*