436 Afrika.
Tysk Sydvestafrika, har man givet Navnet Bundafolkene, da de danner en særlig
Sproggruppe inden for Bantufolkene.
a. Fransk Kongo eller, som Kolonien kaldes, Fransk Ækvatorial Afrika
(„Afrique equatoriale francaise“), 1,439,900 km2 (siden 1911 er Kolonien blevet for-
mindsket med over 250,000 km2, der afstodes til Kamerun (se p. 431) med c. 9,g Mill.
Indb. (1911), c. 7 paa 1 km2, indbefatter ikke alene Kystlandet mellem tysk Kame-
run og Belgisk Kongo, men hele Landet S. og 0. for Kamerun og V. for Belgisk
Kongo, begrænset her af Kongo og dens Biflod Ubangi, medens den mod N. naar
op til Bahr el Ghasal og Tsadsøen.
Frankrig satte sig allerede 1841 fast paa Kysten, men først Savorgnan de Brazza
lagde Grunden til den store Koloni i det Indre ved sin Okkupation af Egnene ved
øvre Ogove i 1870’erne. Befolkningen bestaar overvejende af Bantunegre,
mellem hvilke i den senere Tid de menneskeædende Fan er trængt ind; de sidste
er vistnok beslægtede med N jam-N jamserne, der bor mod N. ved Kongo ligesom
Manbutterne; hist og her træffes ogsaa Horder af Dværgfolk, og mod N. Sudan-
negre. Landene er til Dels endnu kun lidet kendte og Samfærdselsmidlerne daar-
lige, men Handelen er dog i stærk Tiltagen. De vigtigste Udførselsartikler er Palme-
olie, Kautsjuk, Kopalgummi, Elfenben, fine Træsorter m. m.; der dyrkes ogsaa
Kaffe, Tobak, Vanille m. m.; af Metaller findes Guld, Kobber og Jærn. I 1911 var
Værdien af Indførslen c. 17,9, af Udførslen over 29,i Mill. Frs.; af Jærn-
baner var der endnu i 1913 ingen, derimod 3602 km Telegraflinjer. Budgettet lød
1912 paa: Indtægter og Udgifter 15,263,000 Frs.
Kolonien deles fra 1906 i de 4 Distrikter Gabun (Kystlandet), Mellem-Kongo,
Ubangi-Sjari og Tsad, hvilket sidste styres som et Territorium og omfatter Kanem,
Baghirmi og Vadai (se p. 435). — I Distriktet Gabun ligger vedi Gabuns Æstuarium
Koloniens Hovedstad Libreville, c. 3000 Indb., grundlagt 1849); ved Kysten ligger
ogsaa Havnene Majumba og Loango. Hovedpladsen i Mellem-KCongo er Brazzaville
ved Kongo, grundlagt 1883, og Franceville ved øvre Ogove. I lUbangi-Sjari er Fort
de Possel ved Ubangi Hovedplads.
Det portugisiske Enklave Kabinda N. for Kongofloden mellem Fransk Kongo og
Belgisk Kongo, beboet af Bofiotestammen, med Havnene Kabinda og Landana hører
administrativt til Angola, hvortil henvises.
b. Belgisk Kongo, indtil 1908 kaldet Kongostaten, 2,365,000 km2 med c. 15
Mill. Indb., hvoraf 5465 Hvide (1912), er en stor Indlandsstat, der omfatter det
meste af Kongobæknet omkring øvre og mellemste Kongo og kun ved en smal
Strækning mellem Fransk Kongo og Kabindaenklavet mod N. og Kongofloden mod
S. har Adgang til en c. 37 km lang Kyst. Mod 0. naar den over til den store Ind-
sænkning, hvori Tanganyikasøen ligger, og grænser til engelske og tyske, mod S.
til engelske og portugisiske Besiddelser og mod V. til Fransk Kongo, mod N. naar
den op til Nillandene.
Kolonien er grundlagt 1882 af Kong Leopold II af Belgien (anerkendt paa Ber-
linerkongressen 1885), efter at han 1876 havde oprettet del „internationale Kongo-
selskab“. Kongen var Statens Suveræn, men overdrog sine Rettigheder til Belgien,
som skulde overtage den efter hans Død; 1908 overtog imidlertid Belgien den som
Koloni („Congo Beige“). Fra 1894 har Kolonien af England faaet Forpagtningen
af den tidligere ægyptiske Ækvatorialprovins (Ladodistriktet).
Befolkningen hører til Bantunegrene og er gennemgaaende kraftige, godt