438
Afrika.
tur til Kolonien, SØ. derfor ligeledes en Del af det fordums store Lundarige mel-
lem Kuango og Kassai, beboet af Kalundastammen.
Det gennemgaaende frugtbare Højland, især Bihés Højland, er rigt paa Pro-
dukter som Olie, Figen, Kaffe og navnlig Bomuld og Sukker, og Landbruget
er her i stærk Fremgang, navnlig efter at den overordentlig indbringende Slavehan-
del, der var den største Rigdomskilde for den portugisiske Befolkning, er ophørt.
Rigdommen paa Mineralier, navnlig Kobber, Jærn, Guld, Sølv, Bly, Salt, Stenkul og
Petroleum, skal være betydelig, men udnyttes ikke synderligt. De vigtigste Udfør-
selsartikler er Kautsjuk, Elfenben, Jordnødder, Palmeolie og Palmekerner, Kvæg,
Huder Voks, Guld, Kaffe m. m. I 1910 var Værdien af Indførslen c. 6, af
Udførslen 3,3 Mill. Milreis; s. Aar var der af J æ r n b a n e r 1036 km, den vigtig-
ste er vel Banen fra Kysten over Benguella og Bihé til det paa Kobber rige Katanga;
der var 4298 km Telegraflinjer.
Kolonien styres af en Generalguvernør; Budgettet 1910—11 lød paa: Ind-
tægter c. 2,32, Udgifter 3,i7 Mill. Milreis; i 1900 var der c. 4700 Mand Tropper.
Der er 6 Distrikter: Kongo (med Kabinda og San Salvador), Loanda, Benguella,
Mossamedes, Huilla og Lunda, foruden en Del andre Forvaltningsdistrikter i det
Indre. Hovedstaden er den 1576 anlagte San Paolo de Loanda, c. 20,000 Indb., en
smukt beliggende, men usund og urenlig By; flere Paladser og Kirker vidner om
dens fordums Storhed, dens tidligere gode Havn er nu tilsandet. Af andre Kystbyer
nævnes Ambriz c. 3000 Indb., med stor Elfenbenshandel, Ambrizette, Novo Redondo,
San Felipe de Benguella, c. 3000 Indb., kun med en aaben Red ligesom Mossamedes,
c. 5000 Indb., grundlagt 1840, en vigtig Handelsplads og yndet Kursted paa Grund
af sit sunde Klima, i Modsætning til de andre Kystbyer. Af Byer inde i Landet
nævnes Duque de Braganza, Ambaka, Donde ved Kuanza og højere oppe ved Floden
Pungo Ndongo (i Landskabet Pedras Negras), en vigtig Stabelplads for Varer fra
det Indre, endnu østligere Maland je og Kassandje.
d. Tysk Sydvestafrika, 835,100 km2 med c. 88,000 Indb., hvoraf c. 15,000 Hvide
(1912), strækker sig langs den c. 1500 km lange Kyst mellem Floderne Kunene og
Oranje — kun afbrudt af det lille engelske Kystdistrikt ved Hvalfiskebugt (c. 1100
km2 med c. 1000 Indb., der hører til Kapkolonien — og ind i Landet til 21 0 ø. L.
med den nordlige Del og sydligere til 20 o ø. L., der skiller Kolonien fra Britisk
Sydafrika; kun mod NØ. naar den med en smal Stribe („Caprivistrimlen“) til Zam-
besi. Kolonien, der er Tysklands ældste afrikanske Besiddelse, blev annekteret 1884.
Befolkningen bestaar mod N. af Ovambo- og i Midten af H er er o stammen,
der begge hører til Bantunegrene, hvortil vel ogsaa Damarastammen (Bjærgdamara)
maa regnes, skønt de i sproglig Henseende nærmer sig Hottentotterne, som bebor
den sydlige Del, Namaqualand, sammen med Buskmænd og Blandingsfolk (her kal-
det „Bastarder“).
Da Kysten er flad og sandet og det Indre for en stor Del Sandørkner, over-
ordentlig tyndt befolkede, er Kolonien kun af ringe Værd; den har kostet Tyskland
store Summer, tilmed da Regeringen i de sidste Aar har haft svære Kampe at bestaa
med Hereroer og Hottentotter. Ager- og Havebrug er endnu kun ringe, mere Betyd-
ning har Kvægavlen (især Hornkvæg, Faar og Geder) og B j ær g vær k s-
driften (især Kobber, Diamanter og Bly); der er ogsaa en Del Fiskeri. I 1911
var Værdien af Indførslen over 45,3, af Udførslen c. 28,57 Mill. Mk.; de vig-
tigste Udførselsartikler var Diamanter (c. 23 Mill.), Bly, Kvæg, Huder og Uld. Af
Jærnbaner var der 1912 2104 km. hvoraf de vigtigste udgaar fra Svakopmund
til Windhoek og Tsumeb.