Angola. Tysk Sydvestafrika. Britisk Sydafrika.
439
Kolonien, der deles i 13 Distrikter, styres af en Guvernør; Budgettet lød
1913—14 paa Indtægter og Udgifter c. 54,i Mill. Mark.
Hovedstaden er Windhoek inde i Landet, Garnisonsby med en stor Kaserne,
forbundet ved Bane med Havnen Svakopmund, Porto d’Ilheo ved Sandwichhavn
er tilsandet, sydligere ligger Havnen Liideritzbugt eller Angra Pequena; af Plad-
serne inde i Landet nævnes Otjimbingve og Keetmanshoep.
4 20. Britisk Sydafrika.
Til britisk Sydafrika regnes her Terrasselandet paa Sydspidsen S. for Oranje-
floden i V. og Limpopo i 0. og dernæst hele det mod N. liggende Højland og Dele
af Kalahariørknen lige op til Kongostaten, begrænset mod V. af Tysk Sydvestafrika
og Angola og mod 0. af Portugisisk og Tysk Østafrika. Disse store Lande, der i det
hele er over 3,2 Mill, km2, deles i to Dele: 1) Sydafrikas forenede Stater og 2) de
andre britiske Kolonier i Sydafrika.
1. Sydafrikas forenede State r
bestaar af de 4 i en Union forenede Stater: Kapkolonien, Natal, Transvaal og Oranje-
fristaten, tilsammen 1,225,300 km2 med 5,973,400 Indb. (1911), c. 5 paa 1 km2.
a. Portugiserne anlagde ikke nogen Koloni, da de omsejlede Afrikas Sydspids,
men Hollænderne indsaa Stedets Betydning for deres østindiske Handel. Allerede
1601 anlagde det hollandsk-østindiske Handelskompagni en Koloni her, hvorved
^Regeringens Opmærksomhed henledtes paa det, og 1652 anlagde den Kolonien.
Den første Indvandring af Kolonister forstærkedes ved franske og piemontesiske
Huguenotter, og fra den lille Begyndelse udvidedes Kolonien mere og mere indad
til. Under indre Urolighder, der foranledigedes dels ved Kolonisternes Misfornøjelse
med den hollandske Regerings Administration, dels ved de begyndende Rivninger
med Kafferne, besatte England 1795 Kolonien og erobrede Landet indtil den store
Fiskeflod; 1803—6 var Kolonien dog atter i Hollændernes Besiddelse, saa tog Eng-
land den igen og erhvervede den endelig for bestandig 1814, og den har under Eng-
land været i stadig Udvikling trods de blodige Krige med Kafferne, som begyndte
1811. I 1820 fandt der en større Indvandring Sted, navnlig af Skotter. Snart be-
gyndte dog Misfornøjelsen at bryde ud mellem de hollandske Kolonister, Boers
(Bønder) eller Afrikanders, der lige fra først har set skævt til Englands Besættelse
af Kaplandet og særlig var opbragte, fordi Englænderne stillede sig paa Kaffernes
Side i disses Kampe med Kolonisterne (maaske ogsaa Englands Ophævelse af Neger-
slaveriet 1833 forøgede Misfornøjelsen), hvilket førte til en Masseudvandring af
Boers („Trekking“) i 1835.’De fleste drog mod NØ. til den nuværende Koloni Natal,
hvor nogle Englændere allerede havde anlagt en Koloni Victoria og grundet Byen
Durban, og disse indkaldte de udvandrede Boers, da de ikke kunde staa sig mod Kaf-
ferne, og de grundede da 1839 Staten Natal. Men England vilde ikke anerkende den
og benyttede deres Kampe mod Kafferne som Paaskud til Indblanding og inddrog
Landet 1843. Boerne udvandrede da atter og trængte mod V. ind i de af Kaffere og
Betsjuaner beboede Lande omkring Oranjes Kildefloder, hvor de grundlagde Oranje-
republikken. Men ogsaa paa disse Lande gjorde England Fordring, det kom til blo-
dige Kampe, i hvilke England til Dels fik Hjælp af Kafferne, og 1848 tog England
Landet i Besiddelse som „Orange River Sovereignty“. Boerne vandrede da videre
mod N. over Vaalfloden, hvor de grundede Transvaalrepublikken. Men da Boerne