440
Afrika.
nu i Englands Krige mod Kafferne stillede sig paa engelsk Side, orandrede England
helt Politik, 1852 anerkendte det Transvaals, 1854 OranjerepuHikkens Uafhængig-
hed. Imidlertid udvidede England stadig sit Magtomraade; 1865 bsatte det Kaffraria,
1868 Basutoland, efter Opdagelsen af Diamantlejerne i Kimberle., 1871 Vest Griqua-
land, hvorved Oranjefloden overskredes, hidtil Grænsefloden folde engelske Besid-
delser, hvilket særlig vakte Boernes Misfornøjelse, og 1876—77 t<g England Overhøj-
heden baade over det hidtil uafhængige Kafferland (Transkeidistri:tet), der skilte Kap-
kolonien fra Natal, og over Transvaal; men efter en Boeropstaid maatte England
1881 dog atter give Transvaal fri. Imidlertid tiltog det engelske Element („Uitlan-
ders“) i Republikkerne, og Cecil Rhodes, der stod i Spidsen fer „Chartered Com-
pany agiterede for, at
de, iser Transvaal, skul-
de gie sig ind under
Englaid (Jamesons Ind-
fald 1196); Boerrepublik-
kerne sluttede sig der-
for sanmen i et For-
svarsfabund, hvilket før-
te til ;n Krig med Eng-
land 1899—1902, som
endte ned begges Under-
tvingele, dog med Løfte
om Sevstyre, hvilket op-
fyldtes 1906 for Trans-
vaals, 1907 for Oranje-
statens Vedkommende. I
det hele har Englands
kloge Politik bevirket, at
Boerne er faldne til Ro,
Kapkolonien og Natal i en
En Hottentotby.
og ved Lov af 1909 sluttede de sig 1910 sammen med
Union i Lighed med Canada og de avstralske Kolonier.
Befolkningen} Kaplandet og det sydvestlige Afrika hører til den i Hotten-
totter og Buskmænd delte sydafrikanske Race (se p. 374). Deres Sprog er rigt paa
ejendommelige, smældende Lyde, som de frembringer ved at smække Tungen mod
Ganen (Hottentotter betyder vistnok „stammende“). Da Hollænderne kom til Kap-
landet, var Hottentotterne et Hyrdefolk, hvis hele Rigdom bestod i deres Kvæg- og
Faarehjorde. Hollænderne fordrev dem efterhaanden fra Kysten og gjorde dem til
Slaver; den egentlige Stamme (Quaiqua) i Kaplandet er nu helt udryddet, mod V.
ved nedre Oranjes højre Bred bor Korana og de p. 438 nævnte Nama eller Namaqua;
Griquas (Grikaer) er en Blanding af Hottentotter og Hollændere, andre Blandings-
folk kaldes „Bastarder“. Er Hottentotterne, der skildres som godmodige, men apa-
tiske Folk, kendte for deres Grimhed, gælder det endnu mere Buskmcendene; ogsaa
de var før langt mere udbredte, men er stadig bievne trængte længere indad af
Hollænderne og deres egne Stammefrænder, Hottentotterne, nu lever de kun i Ka-
lahariørknen. De skildres som staaende paa det laveste Kulturtrin, de har „ingen
andre Husdyr end Hunden og Lusen“.
Mod 0. bor de til Bantunegrene hørende Kaffere, o: Vantro, et Navn, de har
faaet af Araberne, og hvormed oprindelig betegnedes hele Østafrikas Kystbefolk-
ning; nu bruges Navnet kun om Folkene S. for Zambesi. Selv bruger Folkene ikke
dette Navn, de har særlige Navne for de enkelte Stammer som Amakosa, Amatembe og