442
Afrika.
b. Kapkolonien (Colony of the Cape of Good Hope), 717,400 km2 med 2,565,000
Indb., (1911), c. 3,5 paa 1 km2, er den sydligste Del af Verdensdelen og grænser mod
V., S. og 0. til Havet, mod N. til Tysk Sydvestafrika, Betsjuanaland, Oranjefristaten,
Basutoland og Natal. Den bestaar af den egentlige Koloni, c. 535,800 km2, og Terri-
torierne Øst Griqualand (indlemmet 1874), Tembuland, Pondoland (1893—94),
Transkei (Kaffraria, 1876) og Betsjuanaland (1895) samt den p. 438 nævnte Wal-
fishbay.
Af Befolkningen var 1911 582,400 Hvide; i 1904 var der henved 16,000
Malayer. Foruden Korn (Hvede, Majs, Byg) dyrkes navnlig Vin; i 1904 produceredes
der c. 398,000 hl Vin og 70,000 hl Brændevin. Kvægavlen har især Betydning i Kyst-
egnene, navnlig holdes der Faar og Geder, 1909 var der over 18,8 Mill. Faar og
henved 8,3 Mill. Geder; ogsaa Strudsavlen er stor, 1904 var der c. 357,000 Strudse.
Af Mineralier fremhæves Diamanterne (navnlig fra Kimberley), af hvilke der findes
flere end andre Steder i Verden, desuden Kobber (den store Guldudførsel beror paa
Transithandelen med Transvaal). I 1909 var Værdien af Indførslen c. 17.79, af
Udførslen 46,58 Mill. Pd. St., deraf Diamanter (6,37 Mill.), Strudsfjer (2,82) og
Skind og Huder (henved 2,i). I 1910 var der af Jærnbaner 5356, af Telegraf-
linjer 13,622 km. — Forfatningen, af 1854, er efter evropæisk Mønster; i Spidsen
for Regeringen staar en Guvernør med et Ministerium samt et lovgivende Raad og
et Parlament. Landet deles i 119 Distrikter. Budgettet 1909 lød paa: Indtægter
c. 7,31, Udgifter c. 7,68 Mill. Pd. St.
Hovedstaden og Sædet for Unionens Parlament er Kapstaden, Cape Town, ved
Tafelbugt og Foden af Tafelbjærg, 29,900, med Forstæder 155,200 Indb. (1911),
hvoraf Flertallet er Hollændere, men ellers er det en meget biroget Befolkning. Byen,
der er anlagt 1652, er Koloniens Hovedhavn; den har for det nneste brede, lige Gader,
der skærer hverandre i rette Vinkler, og især i den ældste miidterste Del med Kana-
ler og Træplantninger i Gaderne; i de ydre Dele og Forstæderne afløses dette hol-
landske Præg helt af engelsk Byggemaade; den har en stor (Del Kirker, et Universi-
tet og flere højere Læreanstalter. I den paa Villaer og Landlsbyer rige Omegn, der
har en yppig Vegetation og et sundt Klima, findes flere Sanatorier, saaledes ved
Flækkerne Rondebosch og Wynberg; ved den sidste ligger de for deres Vin kendte
Store og Lille Constantia. Mod S. ved Simonsbugt ligger Simonstown, Flaadestation
med store Skibsværfter. N. for Falsebugt ligger den lille, smukke, hollandsk ud-
seende By Stellenbosch, østligere Calendon og den for sin Uldhandel vigtige By
Swellendam. NØ. for Kapstaden ligger Paarl, c. 12,000 Indb., og Worcester, c. 8000
Indb., begge i et vigtigt Agerbrugs- og Vinavlsdistrikt, nordligere i Karroo Beaufort.
I Lille Namaqualand S. for Oranjes Nedreløb ligger Kobberminerne ved Ookiep. I
den østlige Del ligger ved Kysten Port Elisabeth ved Algoabugt, 18,200 Indb., grund-
lagt 1826, en vigtig Handelsplads, og inde i Landet Uitenhage, c. 12,000 Indb., den
helt engelske By Grahamstown, c. 14,000 Indb., med flere Læreanstalter, og nord-
ligere ved Karroos Nordrand Graaff Regnet, c. 10,000 Indb., Handelsstad med stor
Faareavl. I den østligste Del ligger ved Kysten den tredje vigtige Havn East-London,
12,300 Indb., og indenfor i det frugtbare Kaffraria King Williams Town, c. 10,000
Indb., mod N. i Vest Griqualand Griquatown og østligere ved Oranjefristatens
Grænse Bjærgværksbyen Kimberley, 13,600 Indb., i Øst Griqualand Kokstad og i
Tembuland og Pondoland de smaa Byer Umtata og Port St. Johns ved Kysten. Af
større Kafferbyer i det Indre nævnes Mafeking, Vryburg og Taungs.
Natal (o: Juleland, fordi Vasco da Gania landede her Juleaften 1497) med
det 1893 indlemmede Sululand (med Tongaland), der har været Kronkoloni fra
1887, og de 1903 indlemmede Distrikter Vryheid, Utrecht og Paulpietersburg af